Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/05/2026 - 08:41

Politiet undersøger eksplosion i Herning

Politiet deler ikke mange oplysninger om efterforskningen af en anmeldelse om eksplosion i Herning.

Af: /ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politi undersøger tirsdag morgen en anmeldelse om en eksplosion på Fruerhøjvej i Herning.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjeneste Politi Update.

- Vi spærrer af på stedet, hvor vi kommer til at arbejde over de næste timer. Respekter vores afspærring og anvisninger på stedet, lyder det.

Ingen er kommet til skade i eksplosionen, oplyser politiet.

Politiet har for nuværende ikke flere oplysninger i sagen.

Kristian Lehn, der er indsatsleder ved Brand og Redning MidtVest siger til TV Midtvest, at der er vinduer, der er beskadiget på Fruerhøjvej.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek