Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bukarest, 23/12/2024 - 12:11

EU-venlig premierminister danner ny regering i Rumænien

Et samarbejde over midten i Rumænien sikrer fortsat opbakning til landets proeuropæiske premierminister.

Inquam Photos/Octav Ganea/Reuters

Af: /ritzau/

Tre rumænske partier har mandag indgået en aftale om at danne regering med landets nuværende premierminister, EU-venlige Marcel Ciolacu, i spidsen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Landets præsident, Klaus Iohannis, ønsker ham held og lykke.

- Jeg håber, at han får stor succes med den nye proeuropæiske koalition, siger han.

Ciolacus socialdemokrater er gået sammen med et liberalkonservativt parti og partiet UDMR, som repræsenterer det ungarske mindretal i Rumænien.

Den politiske situation i landet har været tumultarisk i den seneste tid, efter at en prorussisk politiker meget overraskende vandt første runde af præsidentvalget i slutningen af november.

Valget er senere blevet annulleret af en rumænsk domstol. Det skete, efter at et sikkerhedsråd havde sagt, at der havde været "massive russiske hybridangreb" under valget.

I mellemtiden har der været parlamentsvalg i Rumænien den 1. december. Her fik partier fra den yderste højrefløj tilsammen en tredjedel af mandaterne.

Efter lange forhandlinger er det dog lykkedes at danne en koalition over midten, som holder det yderste højre ude af regeringen.

Den ventes at få formel opbakning i parlamentet under en afstemning senere mandag.

Den kommende regering får blandt andet til opgave at finde et tidspunkt, hvor præsidentvalget kan gå om.

Indtil da vil den afgående præsident, Klaus Iohannis, blive siddende på posten, har han sagt.

De tre partier i den nye koalition har aftalt at stille med en fælles kandidat ved det kommende præsidentvalg.

På nuværende tidspunkt ser det ud til at blive Crin Antonescu, skriver Reuters.

65-årige Antonescu har tidligere været leder for det liberalkonservative parti, som er en del af koalitionen.

Den kommende regering står også over for at skulle mindske landets store underskud på statsbudgettet.

Rumænien ventes i år at have et underskud, der svarer til 8,6 procent af landets bruttonationalprodukt, skriver Reuters. Det vil være det største relative underskud i EU.

/ritzau/

Darwin, 23/12/2024 - 15:28

Saltvandskrokodille kendt fra Crocodile Dundee død i Australien

Twentieth Centory Fox/Ritzau Scanpix

Krokodillen Burt mentes at være over 90 år gammel. Den døde over weekenden i Australien.

Saltvandskrokodillen Burt, der har medvirket har i filmklassikeren "Crocodile Dundee" fra 1980'erne, er død.

Det skriver akvariet Crocosaurus Cove på Facebook.

- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at Burt er gået bort.

Det australske akvarie skriver videre, at krokodillen døde "en fredfyldt død". Den mentes at være over 90 år gammel.

Den blev indfanget i 1980 og medvirkede siden i den australsk-amerikanske komediefilm "Crocodile Dundee" fra 1986, der har Paul Hogan i den menneskelige hovedrolle.

Penny Priest, der er chef for Crocosaurus Cove, siger til den australske tv-station ABC, at Burt altid haft lidt Hollywood i blodet.

Den er nemlig opkaldt efter den amerikanske skuespiller Burt Reynolds.

- Han var en problemkrokodille ude i Reynolds-floden, derfor fik han navnet Burt, forklarer Penny Priest.

Efter den kortvarige filmkarriere viste krokodillen eksempler på nogle af sine andre talenter.

Blandt andet fungerede Burt en overgang som clairvoyant ved at forsøge at forudsige resultaterne af valg og fodboldkampe - dog ikke altid med stor succes.

I 2008 kom krokodillen til Crocosaurus Cove, der ligger i byen Darwin i det nordlige Australien.

- Burt var i sandhed unik. Han var ikke bare en krokodille. Han var en naturkraft og en påmindelse om kraften og mægtigheden i de her væsner, skriver akvariet videre på Facebook.

/ritzau/

Læs Mere >>

Darwin, 23/12/2024 - 15:25

Saltvandskrokodille kendt fra Crocodile Dundee død i Australien

Twentieth Centory Fox/Ritzau Scanpix

Krokodillen Burt mentes at være over 90 år gammel. Den døde over weekenden i Australien.

Saltvandskrokodillen Burt, der har medvirket har i filmklassikeren "Crocodile Dundee" fra 1980'erne, er død.

Det skriver akvariet Crocosaurus Cove på Facebook.

- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at Burt er gået bort.

Det australske akvarie skriver videre, at krokodillen døde en fredfyldt død". Den mentes at være over 90 år gammel.

Den blev indfanget i 1980 og medvirkede siden i den australsk-amerikanske komediefilm "Crocodile Dundee" fra 1986, der har Paul Hogan i den menneskelige hovedrolle.

Penny Priest, der er chef for Crocosaurus Cove, siger til den australske tv-station ABC, at Burt altid haft lidt Hollywood i blodet.

Den er nemlig opkaldt efter den amerikanske skuespiller Burt Reynolds.

- Han var en problemkrokodille ude i Reynolds-floden, derfor fik han navnet Burt, forklarer Penny Priest.

Efter den kortvarige filmkarriere viste krokodillen eksempler på nogle af sine andre talenter.

Blandt andet fungerede Burt en overgang som clairvoyant ved at forsøge at forudsige resultaterne af valg og fodboldkampe - dog ikke altid med stor succes.

I 2008 kom krokodillen til Crocosaurus Cove, der ligger i byen Darwin i det nordlige Australien.

- Burt var i sandhed unik. Han var ikke bare en krokodille. Han var en naturkraft og en påmindelse om kraften og mægtigheden i de her væsner, skriver akvariet videre på Facebook.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 23/12/2024 - 11:00

FAKTA: Elbilen og klimaet

* Elbilen udleder mindre CO2 end benzin- og dieselbiler.

* Elbilen har dog også en klimapåvirkning - blandt andet er produktionen af batteriet omkostningstung for klimaet.

* Klimaaftrykket bliver dog mindre, i takt med at bilen kører et stigende antal kilometer og bliver ladet med grøn strøm.

* Strømmen er typisk grøn, når den er billig, og derfor kan elbilen med fordel lades op på disse tidspunkter.

Kilde: Yasser Abaiji, teknisk konsulent hos FDM.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 23/12/2024 - 11:00

FAKTA: Bliv klogere på bilmarkedet

* Følgende tal dækker over perioden 1. januar til 30. november 2024:

* Her blev der nyregistreret 155.583 personbiler.

* Eldrevne biler udgjorde lige over 50 procent af de nyregistrerede personbiler. Benzin udgjorde omkring 23 procent, diesel og plug-in-hybrid udgjorde hver især omkring 4 procent af de nyregistrerede personbiler.

* Med 18.278 biler var Volkswagen det mest populære mærke, der dermed udgjorde lige under 12 procent af nyregistreringerne inden for personbiler. Herefter fulgte Tesla og Toyota.

Kilde: brancheorganisationen Mobility Denmark.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek