Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 23/01/2026 - 17:49

Trump har sendt sølvprisen op - rammer for første gang 100 dollar

På et år er prisen på sølv blevet tre gange så høj. Nu skal man give 635 kroner for lidt over 30 gram sølv.

Af: /ritzau/AFP

Prisen på sølv har fredag ramt 100 dollar for første gang - en milepæl, som kan tilskrives global usikkerhed som følge af Donald Trumps politik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Foruden den amerikanske præsident er det også høj efterspørgsel på sølv til solceller og elektronik, der har fået prisen til at stige voldsomt.

På blot et par måneder er sølvprisen blevet fordoblet, og ser man længere tilbage, er stigningen endnu mere markant.

Siden januar sidste år, hvor Donald Trump kom tilbage til Det Hvide Hus, er prisen på sølv tredoblet.

For de 100 dollar - omtrent 635 kroner - får man 31,1 gram sølv. Den vægt kaldes på engelsk en troy ounce og bruges ofte, når man handler med ædelmetaller.

/ritzau/AFP

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek