København, 31/03/2026 - 11:33
En mand er død i politiets varetægt på Stevns
Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal undersøge sag, hvor mand tirsdag er død i politiets varetægt.
Af: /ritzau/
En 31-årig mand er tirsdag formiddag afgået ved døden, mens han var i politiets varetægt.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Kort før klokken 08 tirsdag anmodede en ambulance om assistance fra politiet. Ambulancen var på en adresse på Stevns.
Manden var udadreagerende, og derfor så politiet sig nødaget til at bruge håndjern, for at manden kunne få behandling.
Mens manden var i politiets varetægt, fik han hjertestop.
Der blev påbegyndt førstehjælp, men manden afgik ved døden.
Mandens pårørende er underrettet.
Fordi dødsfaldet er sket, mens manden var i politiets varetægt, er sagen overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
/ritzau/




