København, 03/09/2026 - 20:59
Bil rammer flere cyklister i København - en er i kritisk tilstand
En 65-årig cyklist er død, efter at en bilist ramte cyklister på Østerbro, oplyser politiet til Ekstra Bladet.
Steven Knap/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
En 65-årig kvindelig cyklist er død, efter at en bilist torsdag aften ramte flere cyklister i et kryds på Østerbro i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til Ekstra Bladet.
Politiet har fat i den bilist, der menes at være kørt ind i cyklisterne, siger vagtchefen. De nærmere omstændigheder er uklare.
Ulykken er sket ved krydset mellem Østerbrogade og Strandboulevarden, og politiet opfordrer trafikanter til at finde alternative veje.
På meddelelsestjenesten Politi Update skriver politiet, at der er tale om et "alvorligt færdselsuheld", og at krydset er helt spærret.
Billeder fra stedet viser to biler med store skader.
RITZAU




