Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/06/2026 - 21:42

Landbrug & Fødevarer: Trepartsaftalen eksisterer ikke længere

Nye politiske tiltag mod landbruget betyder, at den oprindelige Grøn Trepart er væk, mener Søren Søndergaard.

Af: /ritzau/

Den oprindelige politiske aftale om Grøn Trepart fra 2024 "eksisterer ikke længere".

Det siger formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, til Jyllands-Posten.

Ifølge Søren Søndergaard eksisterer trepartsaftalen ikke, fordi der siden aftalen i 2024 er lavet planer om yderligere politiske tiltag mod landbruget.

Blandt andet i den nye firkløverregerings regeringsgrundlag, der blandt andet lægger op til et nationalt sprøjteforbud og større ændringer i svineproduktionen.

- Den oprindelige Grøn Trepart fra juni 2024 eksisterer ikke længere. Vi gik ud af rummet i juni 2024. Siden er de andre rejst videre, siger Søren Søndergaard til avisen.

Grøn Trepart blev udformet som et samarbejde mellem blandet andet Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og den daværende SVM-regering.

Aftalen blev set som en historisk aftale om omlægning af dansk landbrug og natur.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek