Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

14/04/2023 - 08:00

Fang din egen aftensmad: Sådan kommer du i gang med lystfiskeriet

Foråret inviterer til, at man tager ud i den danske natur, og det kan for eksempel være en fisketur. Her giver to eksperter gode råd til begynderen.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Mads Ingemann Abbes, Ritzau Fokus

Danmark har mere end 8000 kilometer kyststrækning, og mange fatter fiskestang og snøre, når vejret tillader det.

Hvis du går med tanker om at hale din egen aftensmad i land, så kunne årstiden næsten ikke være bedre. Det fortæller Andreas Findling-Rottem, der er kommunikationsansvarlig i Danmarks Sportsfiskerforbund.

- Nu hvor det for alvor begynder at blive forår, temperaturerne bliver mere behagelige, og vandtemperaturen stiger, begynder fiskesæsonen for alvor. Det er nu, fiskene bliver mere aktive, og dermed er der også større chancer for fangst, lyder det.

Men det kan måske virke som et uoverskueligt projekt at give sig i kast med fiskeriet.

Derfor foreslår den professionelle lystfisker Gordon Henriksen, der også har lavet både tv og radio om lystfiskeri, at man tilslutter sig nogen med erfaring.

- Kom ud og fisk med nogen, der ved, hvad de laver, så man kan stå lidt i lære. Der er rigtig meget viden at hente der, og så kan man begynde på en fornuftig måde, siger han.

Anders Findling-Rottem peger på, at den 13. maj er Lystfiskeriets Dag, hvor fiskeforeninger over hele landet har åbne arrangementer.

- Det er ofte i lystfiskerforeningerne, at guldet ligger. De ligger inde med gode tips og tricks, og her kan man komme ud med nogle erfarne lystfiskere og få prøvet det rigtigt af, siger han.

Hvis det fanger din interesse, og du gerne vil prøve kræfter med fiskeriet på egen hånd, så kræver det ikke det store udstyr, forklarer Gordon Henriksen.

- En fiskestang, et fiskehjul og et lille udvalg af endegrej til at binde for enden af linen så er man i princippet kørende, siger han.

Endegrej er for eksempel en krog eller et blink. Hvilket endegrej, man skal bruge, afhænger af, hvad man vil fange.

Begge fiskerieksperter peger på, at hornfisk er nem at fange for begyndere. De kommer til Danmark omkring 1. maj, og ifølge Andreas Findling-Rottem kommer de i millionvis.

- Der burde være fangstgaranti, selv hvis man ikke har fisket før, siger han.

Til fangst af hornfisk anbefales enten små kroge med et stykke fisk på eller et blink med såkaldt silketråd.

Både Andreas Findling-Rottem og Gordon Henriksen lægger vægt på, at du ikke skal købe dit fiskegrej på internettet.

Det skal købes hos den lokale forhandler, som både kan rådgive om det korrekte udstyr samt fiskemulighederne i området.

Gordon Henriksen lægger videoer på YouTube, hvor han helt fra bunden tager seeren igennem, hvordan man fanger en specifik fisk. Videoerne kan du finde ved at søge efter "Fiskeguiden" på YouTube.

Fra Gordon Henriksen lyder desuden en opfordring til, at man klæder sig varmt og vindtæt på til fiskeriet - og så er det altid en bonus at have lidt snacks med.

Han peger også på, at en fisketur kan handle om andet og mere end at hale fisk i land.

- Hav det som udgangspunkt, at det ikke er sikkert, at man fanger noget. Gå i stedet efter at have en hyggelig tur og en naturoplevelse i godt selskab.

- Se fangsten som en bonus, hvis den er der, siger han.

/ritzau fokus/

Santa Fe, 31/07/2025 - 05:30

Dommer afviser Baldwins søgsmål mod anklager fra sag om uagtsomt manddrab

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Grundet manglende fremskridt har dommer afvist Baldwins søgsmål mod anklagere i sag om filmen "Rust".

En dommer i den amerikanske delstat New Jersey har natten til torsdag afvist et søgsmål, som skuespiller Alec Baldwin i januar indgav mod flere af statens anklagere og en ansat ved politiet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet var rettet mod anklageren Kari Morrissey, som rejste en sag mod Baldwin for uagtsomt manddrab, efter at en filmfotograf blev skudt og omkom under optagelser til filmen "Rust" i 2021.

Også de første specialanklagere på sagen, Andrea Reeb og Mary Carmack-Altwies, og en ansat ved politiet var der lagt sag an imod.

I søgsmålet blev de tre anklagere og den ansatte ved politiet beskyldt for uberettiget retsforfølgelse og krænkelse af de amerikanske borgerrettigheder.

Dommer Casey Fitch afviste sagen med begrundelse om, at der ikke var sket større fremskridt i sagen i løbet af de seneste 180 dage.

Baldwin - og sagens øvrige parter - har 30 dage, hvor de kan anmode om at få sagen genoptaget.

Skuespillerens advokat er natten til torsdag ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' henvendelse om en kommentar.

I juli frafaldt tiltalen mod Baldwin. Det skete, efter at en dommer havde afgjort, at anklagere og politiet tilbageholdt beviser i sagen.

Specifikt skulle politiet have beslaglagt en række patroner for at bruge dem som beviser i sagen.

Men politiet oplyste angiveligt hverken om beslaglæggelsen i sagsdokumenterne eller over for Baldwins forsvarsadvokater.

Under optagelserne i 2021 pegede Baldwin med en pistol, som han ikke troede, var ladt, har han forklaret.

Der blev affyret et skarpt skud. Det dræbte filmfotografen Halyna Hutchins og sårede filmens instruktør, Joel Souza. 67-årige Baldwin var filmens hovedrolleindehaver og producent.

Skarpe skud er forbudt under filmoptagelser, og Baldwin har forklaret, at det ikke var hans ansvar som skuespiller at holde styr på det.

I 2024 blev den våbenansvarlige på filmproduktionen, Hannah Gutierrez-Reed, idømt halvandet års fængsel for at have forvoldt en anden persons død. Hun blev prøveløsladt i maj efter at have afsonet 13 måneder, skriver mediet CBS.

/ritzau/

Læs Mere >>

Santa Fe, 31/07/2025 - 05:06

Dommer afviser Baldwins søgsmål mod anklager fra sag om uagtsomt manddrab

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Grundet manglende fremskridt har dommer afvist Baldwins søgsmål mod anklagere i sag om filmen "Rust".

En dommer i den amerikanske delstat New Jersey har natten til torsdag afvist et søgsmål, som skuespiller Alec Baldwin i januar indgav mod flere af statens anklagere og en ansat ved politiet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet var rettet mod anklageren Kari Morrissey, som rejste en sag mod Baldwin for uagtsomt manddrab, efter at en filmfotograf blev skudt og omkom under optagelser til filmen "Rust" i 2021.

Også de første specialanklagere på sagen, Andrea Reeb og Mary Carmack-Altwies, og en ansat ved politiet, var der lagt sag an imod.

I søgsmålet blev de tre anklagere og den ansatte ved politiet beskyldt for uberettiget retsforfølgelse og krænkelse af de amerikanske borgerrettigheder.

Dommer Casey Fitch afviste sagen med begrundelse om, at der ikke var sket større fremskridt i sagen i løbet af de seneste 180 dage.

Baldwin - og sagens øvrige parter - har 30 dage, hvor de kan anmode om at få sagen genoptaget.

Skuespillerens advokat er natten til torsdag ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' henvendelse om en kommentar.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 30/07/2025 - 08:00

FAKTA: Klag over uautoriserede hævninger

* Hvis du opdager, at der er blevet trukket penge på dit kort, uden at du har givet lov til det, skal du først prøve at kontakte virksomheden. Send gerne en mail, så du kan bevise, at du har forsøgt at løse problemet med virksomheden.

* Det næste skridt er at gøre indsigelse til din bank snarest muligt. De fleste banker har en formular, der skal udfyldes online.

* Hvis du sender din indsigelse, senest 14 dage efter at du har opdaget betalingerne, vil du efter Forbrugerombudsmandens opfattelse altid have kontaktet din bank snarest muligt.

* Er der tale om misbrug, har du dog maksimalt 13 måneder, fra beløbet er trukket, til at gøre indsigelse.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 30/07/2025 - 08:00

Hold øje med hævninger på din bankkonto

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Svindlere bruger annoncer med gratis produkter og konkurrencer på sociale medier til at få dine kortoplysninger og trække penge hver måned uden din viden.

Du har sikkert hørt det mange gange før: Vær på vagt, når du shopper på nettet.

For svindel kommer i mange former. Én af dem er, at svindlere gemmer sig bag lokkende annoncer på sociale medier og webshops, der alle har ét mål - at få fat i dine kortoplysninger.

Når du indtaster dine kortoplysninger, bliver du tilmeldt et abonnement, som du ikke kender til. Pludselig begynder pengene stille og roligt at forsvinde fra din konto måned efter måned.

Det kaldes en abonnementsfælde, fortæller Lasse Karner fra Nordea, hvor han arbejder som ekspert i svindelforebyggelse.

- Det foregår ofte via annoncer på sociale medier, der tilbyder et produkt, som kan være gratis eller til en meget lav pris, siger han og uddyber:

- Målet er at få offeret til at indtaste sine kortoplysninger, så vedkommende ufrivilligt bliver bundet til et abonnement, som han eller hun aldrig har ønsket.

Politiken har for nylig afdækket, at den danske virksomhed Aether står bag et netværk med over tusind hjemmesider, som lokker kunder i abonnementsfælder.

Lasse Karner råder til, at du altid husker at spørge dig selv, hvorfor du bliver bedt om at indtaste dine kortoplysninger, hvis du ikke er i gang med at købe noget.

- Det handler om at være på vagt, især hvis man er blevet tilbudt et gratis produkt eller skal deltage i en konkurrence på sociale medier, siger han.

Det gamle råd om at tjekke anmeldelser af en hjemmeside gælder stadig.

Hvis du vil undgå at blive opkrævet for abonnementer, som du ikke selv har bestilt, skal du løbende tjekke dine betalinger i netbanken. Det siger Rolf Høymann Olsen, som er forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

- Der er egentlig ikke nogen vej udenom. Og jeg vil klart anbefale, at man også holder øje med de abonnementer, man selv har tegnet, så man ikke betaler for noget, man ikke bruger, siger han.

Også Lasse Karner anbefaler, at du gør det til en vane at gennemgå dine posteringer.

Det kan være, at du skal oprette en påmindelse i din kalender, så du får det gjort én gang om måneden og kigger et par måneder tilbage.

- Ofte drejer det sig om mindre beløb, som kan være svære at opdage. Men over tid kan gentagne opkrævninger hurtigt løbe op i et stort beløb, siger han.

Der findes legitime virksomheder, hvor en del af forretningsmodellen er, at kunderne får lidt lavere priser, hvis de bliver medlemmer af en fordelsklub mod betaling.

- Det er selvfølgelig med til at mudre billedet en smule, fordi svindlerne forsøger at ligne de lovlige varianter, siger Lasse Karner.

Rolf Høymann Olsen vurderer, at det i den digitaliserede verden, vi lever i, er svært helt at undgå at blive svindlet, snydt eller bedraget på den ene eller anden måde:

- Det bedste, man kan gøre, er at kende tegnene på svindel og interessere sig for sine posteringer. Så har man en langt bedre chance for at opdage svindel.

Aethers ejer, Kristian Møller, har i et skriftligt svar til Politiken afvist, at virksomheden skal have foretaget sig noget ulovligt eller svigagtigt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek