Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/02/2023 - 09:00

Hop med på bølgen: Skift til kontanter og få overblik over dine penge

For nogle er kontanter besværlige, men for andre kan de fysiske penge hjælpe med at få et overblik over egen økonomi og udgifter.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du har børn eller børnebørn, har du måske hørt dem tale om en tendens, der i den seneste tid har spredt sig blandt yngre danske brugere på sociale medier som TikTok og YouTube.

Den kaldes "cash stuffing" og går ud på, at man skaber et overblik over sin økonomi ved at skifte til at bruge og spare op i kontanter.

Og den metode kan være god for nogle, siger forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.

Har man en vis alder, er det nok knap så opsigtsvækkende at lægge et budget og betale med kontanter, men teenagere i dag er vokset op i et stort set kontantløst samfund.

- De betaler primært med deres betalingskort eller mobiltelefon og overfører penge med MobilePay, siger Ida Marie Moesby og tilføjer:

- Og derfor er det faktisk lidt sjovt, at nogle af de unge nu går tilbage til at bruge kontanter, som deres forældre eller bedsteforældre gjorde.

Tendensen har eksisteret i længere tid i USA, hvor det er mere almindeligt at betale med kontanter. Men sådan er det ikke i Danmark.

Nationalbankens seneste tal er fra 2021, hvor godt hver tiende betaling i butikkerne blev foretaget med kontanter. Coronapandemien satte turbo på den udvikling.

Når vi betaler med kontanter, oplever vi i højere grad det, der kaldes "pain of paying", forklarer Ida Marie Moesby.

- Altså det er bare væmmeligt, hver gang vi skal have penge op af lommen, siger hun.

- Vi får typisk ikke helt den samme følelse, når vi betaler med et betalingskort.

Og når vi tænker mere over, hvad pengene går til, fordi det gør ondt at betale, så kan det være med til at sætte en dæmper på forbruget.

Men det er ikke helt uden problemer. Kontanter kan godt være bøvlet i den digitale tidsalder.

Det er for eksempel svært at bruge kontanter til at betale månedlige opkrævninger fra en streamingtjeneste eller ydelserne på et realkreditlån.

Hvis du har mod på at snuse lidt til cash stuffing, anbefaler Ida Marie Moesby derfor, at du starter med at sætte kontanter af til dine dagligvareindkøb.

- Det kan være en god måde at få et overblik over, hvad man bruger sine penge på, siger Ida Marie Moesby.

- Altså hvor stor en del af pengene går til mad og til mere usunde dagligvarer som snacks og sodavand?

Mange banker tilbyder digitale løsninger som mobilbank, hvor du nemt kan få et overblik ved at sortere i dine udgifter, men for nogle fungerer fysiske penge bedre.

Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen foreslår også, at du afprøver kontantbetaling med dit madbudget.

Mennesker er forskellige, siger han. Nogle opfatter bedre med berøring.

- Og for dem vil det være udmærket at kunne se og røre ved fysiske penge og bevare overblikket på den måde, siger han og tilføjer:

- Man skal gøre det, der fungerer for en selv. Det vigtigste er jo, at man får mere styr på sin økonomi.

Du skal dog være opmærksom på, at du med kontanter går glip af positive renter i banken.

Den største udfordring er dog, at dine penge er mere udsatte, hvis du opbevarer dem som kontanter.

- Penge i konvolutter og cigaræsker er bare i større risiko for at blive væk og stjålet, advarer Morten Bruun Pedersen.

/ritzau fokus/

New York, 16/09/2025 - 16:57

Hollywood-legenden Robert Redford er død

Valery Hache/Ritzau Scanpix

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Netop Meryl Streep har som en af de første filmstjerner kommenteret dødsfaldet i en hyldest til Redford.

- En af løverne er gået bort. Hvil i fred, min dejlige ven, siger Streep i en kommentar til AFP.

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

I løbet af sin karriere har han flere gange spillet sammen med skuespilleren Jane Fonda. Blandt andet i den romantiske komedie "Barefoot in The Park" fra 1967, hvor de to i hovedrollerne spillede et nygift par.

Fonda har også sørget over den afdøde kollega i en udtalelse, hvor hun blandt andet fremhæver ham som en person, som "var smuk på alle måder".

- Det ramte mig hårdt i morges, da jeg læste, at Bob er væk. Jeg kan ikke stoppe med at græde. Han betød meget for mig, siger hun ifølge AFP.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i filmen "Den sidste gentleman".

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James "The Redford Center", som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden da var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 16/09/2025 - 16:02

Hollywood-legenden Robert Redford er død

Valery Hache/Ritzau Scanpix

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Netop Meryl Streep har som en af de første filmstjerner kommenteret dødsfaldet i en hyldest til Redford.

- En af løverne er gået bort. Hvil i fred, min dejlige ven, siger Streep i en kommentar til AFP.

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i filmen "Den sidste gentleman".

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James "The Redford Center", som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden da var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

FAKTA: Arvelovens arveklasser

* Arveloven tager udgangspunkt i tre arveklasser, som fastlægger rækkefølgen for, hvem der arver. Arven går altså ikke videre til anden arveklasse, hvis der findes arvinger i første arveklasse.

* Første arveklasse omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader man både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem.

* Hvis der ikke er en ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse, som består af forældre, søskende samt nevøer og niecer.

* Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre samt deres børn - altså onkler, mostre og fastre.

* Ønsker man en anden arvefordeling, end loven foreskriver, kræver det et testamente.

Kilder: Ældre Sagen og Danske Arveretsadvokater.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

Ny arvelov gør det billigere at arve søskende: Husk testamente

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Efter næste år bliver arveafgift for søskende mere end halveret, og det kan især få konsekvenser for arv, der doneres til velgørenhed.

Fra 2027 bliver det markant billigere for søskende at arve hinanden, når deres arveafgift bliver ændret.

Ændringen får stor betydning for dem, der ikke har ægtefælle eller børn, og som har oprettet et testamente for at minimere arveafgift gennem velgørenhed.

Det vil stadig være muligt at donere arv til velgørenhed. Men de skattemæssige fordele ved visse modeller vil blive ændret.

Den kommende ændring i arveafgift betyder, at søskende rykker over i den kategori af familiemedlemmer, der betaler den lave arveafgift.

Det siger privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra pensionsselskabet PFA.

- Til og med 31. december 2026 skal søskende, der arver, betale en bo- og tillægsafgift på samlet 36,25 procent. Men derefter skal de kun betale 15 procent.

- Der er altså tale om en betydelig besparelse på arveafgiften, siger hun.

Hun vurderer, at flere familier vil have gavn af at gennemgå eksisterende testamenter for at sikre, at arven fortsat følger de oprindelige ønsker.

Det vil dog være muligt at opdatere sit testamente, efter at ændringerne er trådt i kraft.

- Hvis man hverken har partner eller livsarvinger, såsom børn eller børnebørn, og har oprettet et testamente med den såkaldte 30-procent-løsning, bør man være særligt opmærksom, siger hun.

30-procent-løsningen betyder, at man gennem et testamente tildeler 30 procent af arven til en velgørende organisation, som til gengæld skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Det kan lade sig gøre, fordi flere velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift.

På den måde slipper arvinger, der ellers skulle betale 36,25 procent i afgifter, reelt kun med at betale 30 procent.

Når arveafgifterne ændres, vil denne løsning stadig være relevant, hvis arvingerne er nevøer, niecer, venner eller bekendte. For de vil fortsat skulle betale den høje afgift på 36,25 procent.

Da søskende kun skal betale 15 procent fra 2027, vil modellen med de 30 procent ikke længere være fordelagtig for dem.

Og det er vigtigt, at løsningen med at donere en procentdel til velgørenhed medfører en økonomisk fordel for både den velgørende organisation og arvingerne.

Ellers falder løsningen til jorden. Sådan lyder det fra Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Der er ikke noget krav om, at man skal donere præcis 30 procent af arven til velgørenhed gennem et testamente. Man kan sagtens vælge at give en mindre andel, siger han.

- Men hvor meget man præcist skal donere, for at det kan betale sig for både den velgørende organisation og arvingerne, afhænger af arvens størrelse, når arveafgiften falder til 15 procent.

Det gør det vanskeligt at beregne den præcise procentdel, der skal tilfalde den velgørende organisation, fordi de færreste kender tidspunktet for deres død og formuens størrelse på det tidspunkt.

Hvis formuen ved dødsfaldet er seks millioner kroner eller mere, vil der ifølge advokaten altid være et overskud til både den velgørende organisation og arvingerne, når der testamenteres 13 eller 13,5 procent til velgørenhed.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek