Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 26/09/2025 - 12:05

Svensk og norsk tv tager ikke politisk stilling til Eurovision

Der er indkaldt til afstemning om Israels deltagelse i Eurovision. SVT og NRK tager ikke politisk stilling.

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den svenske tv-station SVT og den norske pendant NRK oplyser, at de ikke tager politisk stilling til Eurovision.

Det fremgår af udtalelser fra de to nordiske medier ifølge henholdsvis det svenske nyhedsbureau TT og norske NRK.

- SVT er uafhængigt - det er en af vores grundpiller. Vi tager ikke politisk stilling, skriver SVT's administrerende direktør, Anne Lagercrantz, ifølge TT.

Charlo Halvorsen, indholdschef i NRK, siger til NRK, at det, "der sker i Gaza lige nu, kaster en skygge over arrangementet".

- Det er et åbenlyst problem, og så må vi tage de konsekvenser, der følger, siger Charlo Halvorsen til NRK.

- Vi står fast på, at vi som nyhedsformidler og public service-station ikke kan tage politisk stilling.

- Men vi må vurdere, hvordan konflikten i Mellemøsten og Gaza påvirker selve Eurovision, som skal være en festlig og glædesfyldt begivenhed, siger NRK's indholdschef.

Meldingen kommer, efter at European Broadcasting Union (EBU), som står bag sangkonkurrencen, ifølge AFP fredag har meddelt, at Eurovision-medlemmerne skal stemme om Israels deltagelse i november.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

De har både retten til at beslutte, om de vil deltage, og ansvaret for at vælge det bidrag, der skal repræsentere landet.

Det er ikke lykkedes TT at få svar på, hvordan SVT agter at stemme i spørgsmålet om Israels deltagelse.

- Vi forstår, at mange gerne vil have en øjeblikkelig afklaring af, hvad SVT vil gøre, og der er mange holdninger til, hvad der er den rigtige vej, skriver Anne Lagercrantz i sin udtalelse.

Hun fortsætter:

- SVT's deltagelse afhænger af, at de grundlæggende forudsætninger er på plads, skriver Lagercrantz.

- Derfor vil vi bruge tid på at lytte til EBU og de andre medlemslande. Det er at vise respekt - både for et svært spørgsmål og for den smukke idé om en kulturel arena, der ønsker at forene mennesker gennem musik.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra DR om den kommende afstemning, men det er endnu ikke lykkedes at få svar.

Tv-stationerne fra Holland, Spanien og Irland har meldt ud, at de vil boykotte konkurrencen, hvis Israel får lov at deltage.

Den hollandske tv-station Avrotros har tidligere udtalt, at dens boykot af et Eurovision med israelsk deltagelse skyldes "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har ligeledes sagt, at "det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej".

Også Island og Slovenien har truet med boykot.

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, har DR, før der blev meldt ud om afstemning, meddelt EBU, at Danmark vil deltage.

Dog med en række betingelser:

- Vores deltagelse er betinget af, at der fortsat er et stærkt internationalt fællesskab rundt om sangkonkurrencen, at der er styr på sikkerheden, og at der er en apolitisk ramme om konkurrencen, sagde Gustav Lützhøft tidligere i september til Ritzau.

Eurovision 2026 afholdes i maj næste år. Det er Østrigs hovedstad, Wien, der skal være vært for sangkonkurrencen.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

København, 28/09/2025 - 08:00

Fakta: Skuespiller og sanger Jesper Groth

* Jesper Groth er 36 år gammel.

* Han er født på Ærø syd for Fyn.

* Jesper Groth er skuespiller uddannet fra Statens Teaterskole i København i 2015.

* Derudover er han musiker og komiker.

* Han udgør halvdelen af popduoen Fyr & Flamme, som vandt det danske melodigrandprix i 2021.

* Af den årsag deltog de samme år i den internationale melodigrandprix, Eurovision, hvor de dog ikke kvalificerede sig til den grande finale.

* Udover "Sygeplejeskolen" har Jesper Groth blandt andet haft roller i de danske film "Journal 64" og "Retfærdighedens ryttere".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 28/09/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Mit liv forandrer sig hvert syvende år

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/Arkivfoto/Ritzau Scanpix

Skuespiller Jesper Groth er mest til det vante og hjemlige. Sygeplejeskolen-stjernen har derfor heller ingen drømme om at slå igennem uden for landets grænser.

Ude er fint, men hjemme er allerbedst for skuespiller Jesper Groth.

Den 36-årige Sygeplejeskolen-stjerne er ikke bange for det ukendte, men det er bestemt heller ikke noget, han søger bare for at få spændingen.

- Jeg har altid troet, at jeg var en eventyrer, men jeg ville aldrig gøre som Bjørn, siger han.

Bjørn har været Jesper Groths karakter i TV 2 Charlie-serien siden første sæson.

Han rejste i seneste sæson til udlandet for at gå på en anden uddannelse, men han vendte hurtigt tilbage til Danmark.

Jesper Groth selv har altid en begrænsning på, hvor mange dage han vil være uden for landets grænser.

- Hver gang jeg har rejst, har jeg haft et maksimum på 17 dage, og så er jeg klar til at rejse hjem til Danmark og spise en tomatmad og drikke vand fra hanen.

Det kunne aldrig falde Jesper Groth ind at forlade den danske sommer.

- Jeg kan lide det lunefulde i, at det regner, og at det så bliver sol dagen efter. Havemøbler ud og ind og lyse nætter. Jeg er på mange måder meget dansk - også skuespilmæssigt, siger han og fortsætter:

- Jeg har ingen drømme om udlandet, og når jeg beskæftiger mig med satire, tager jeg udgangspunkt i det danske folk.

Selv om Jesper Groth ikke er decideret bange for det ukendte, dukkede der alligevel for nogle år siden en verdensomspændende virus op, som fik skuespilleren til at trække følehornene til sig.

- Jeg prøvede at blive ekstremt bange under corona. Jeg endte på en tropisk ø, der var så fjern, at man skulle svømme det sidste stykke vej med bagagen.

Mens Jesper Groth befandt sig på den cambodjanske ø, lukkede Danmark ned.

- Jeg vidste ikke, hvad corona var, så jeg troede, det var så alvorligt, at jeg ikke ville kunne komme hjem. Jeg blev så bange, at jeg tog hjem før tid.

Hans kammerat var stik modsat og blev siddende nede på stranden med en fadøl, imens Jesper Groth tog mod lufthavnen i sin søgen efter det velkendte.

- Strømmen gik hver dag, og der var intet hospital. Jeg gik mildt sagt i panik, og jeg var ikke tryg, før jeg så et fly, hvor der stod SAS på halefinnen.

Når han ser tilbage, kunne han godt være blevet siddende på stranden med tæerne i sandet.

Men at han ikke kendte noget som helst til corona gjorde, at han ville hjem til Danmark.

Det sker cirka hvert syende år, at der kommer noget uventet og livsforandrende ind fra højre i Jesper Groths liv, fortæller han.

- Jeg kom ind på teaterskolen, jeg er rykket til København, og jeg har mødt mennesker, der har åbnet døre i mit liv, siger skuespilleren.

Nu er der snart gået syv år siden seneste gamechanger, og Jesper Groth spekulerer i, om boligsituationen kan være den næste.

- Måske skal jeg for første gang prøve at bo alene, tænker han højt.

- Jeg har boet i kollektiv i 10-15 år. Det elsker jeg stadig, men jeg har også fået større lyst til plads, og jeg kan mærke på mine jævnaldrende, at det er noget, der sker.

Jesper Groth har egentlig pladsen i sit fritidshus på Ærø, hvor han kommer fra, men han kunne godt tænke sig at få mere jord under neglene i København end det, han får i altankassen.

- Jeg er glad for haver og blomster. Det kræver også noget plads. Jeg gider ikke kun at have en cykel i et cykelskur og ikke plads til noget andet.

Jesper Groths karakter i "Sygeplejeskolen", Bjørn, er nu også vendt hjem fra udlandet. Han og hans medstuderende kan følges søndag på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 28/09/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad kan du plante i oktober

* Oktober er optimal til plantning af barrodsplanter. Det kan både være træer, buske og roser. Dem kan du plante hele vinteren igennem, så længe jorden ikke er frossen. 

* Måneden er også god til at sætte hvidløg, så de er klar til høst næste år i juli. Du skiller hvidløget ad og planter feddene. Gå efter danskproducerede hvidløg, så får du dem, der er bedst egnet til klimaet herhjemme.

* Du kan også plante såkaldte kuldekimere. Det er for eksempel stauder, men også køkkenurter som kruspersille. Hvis de sås til efteråret, får de naturlig frost og tø hen over vinteren, og så spirer de til foråret.

Kilde: havefaglig rådgiver ved Haveselskabet Anne Stine Bruun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/09/2025 - 10:00

Lille indsats i haven nu giver mindre ukrudt og bedre jord til foråret

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Oktober er det ideelle tidspunkt at samle blade og bruge dem i komposten. Og det arbejde, du lægger nu, får du igen til foråret, lyder det fra haveeksperter.

Oktober er måneden, hvor haven langsomt lægger sig til ro under et tæppe af farverige blade.

Selv om det kan friste at rive dem væk og smide dem ud, gemmer bladene på en guldgrube af næring, der kan give næste års planter en god start, siger havefaglig rådgiver ved Haveselskabet Anne Stine Bruun.

- Hvis du vil forberede haven til næste år, så gælder det om at få noget organisk materiale ud på din jord, så der er næring til jordens organismer, og et højere indhold af humus er med til at holde på fugtigheden i jorden, forklarer hun.

Du kan rive bladene på græsplænen sammen og lægge dem ind i bedene.

- Sørg generelt for, at der ingen bar jord er. Det skal være dækket med planter eller dødt materiale for at beskytte mod frost og fordampning, siger Anne Stine Bruun.

Samme budskab lyder fra Eva Lyngesen, der er anlægsgartner og lærer på Jordbrugets UddannelsesCenter.

- Har du en køkkenhave, er det oplagt at få den gjort vinterklar, hvis du ikke dyrker vinterafgrøder, siger hun og fortsætter:

- Det kan du gøre ved at dække den med kompost, men det er også virkelig dejligt at genbruge blade til at dække den bare jord i køkkenhaven.

Inden du dækker til med kompost, anbefaler Eva Lyngesen desuden, at du får luget det sidste ukrudt i dine bede.

- Det mindsker ukrudtstrykket næste år, og samtidig gøder du dine planter, du holder fugtigheden og forbedrer jordstrukturen samt gavner mikroliv. Så er du foran til foråret, hvor det hele går løs, lyder det.

Du kan også bruge en eftermiddag på at få høstet de sidste æbler og pærer eller andre frugter og give dig tid til at henkoge og sylte.

- Det er jo en dejlig indendørs del af havearbejdet, når det begynder at ruske lidt mere udenfor, siger anlægsgartneren.

Har du drivhus, er oktober også ved at være sidste udkald for at få høstet tomater, fortæller Anne Stine Bruun fra Haveselskabet.

- Planterne er nok så småt begyndt at hænge, fordi det er for koldt for dem. De tåler nemlig ikke frost, uddyber hun.

Det samme gør sig gældende for dahlia, også kendt som georginer, lyder det fra den havefaglige rådgiver.

- De skal graves op af jorden, når den første frostnat har været der. Det er som regel lige efter efterårsferien, siger Anne Stine Bruun.

Og så kan du også bruge lidt tid på at overveje, hvordan haven skal se ud til vinter, siger Eva Lyngesen.

- Det kan være, at du vil have en stedsegrøn plante, du kan nyde i vinterhalvåret, eller at du vil have sat noget lys eller et fuglebræt op, foreslår hun og fortsætter:

- Sæt dig ned, kig ud på haven, og forestil dig, hvad du gerne vil se på til vinter, hvor haverne nogle gange bliver lidt tomme.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek