Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/01/2024 - 08:00

Lille sprække kan gøre stor skade: Tjek husets rør i februar

Når kalenderen rammer vinterens sidste måned, er det tid til at rense nedløbsrør og tagrender for skidt, mens der indenfor skal tjekkes for frostsprængte rør.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Amalie Dinesen, Ritzau Fokus

Vinterens frostvejr kan være boligejerens værste fjende. De lave temperaturer kan nemlig føre til frostsprængte varme- og vandrør.

Derfor er det en god idé at tjekke alle husets rør i februar. Det fortæller Tine R. Sode, der er ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Frostsprængte rør kan lyde voldsomt, men det kan godt bare være en lille utæthed, siger hun og fortsætter:

- Det kan dryppe fra et sted, hvor du ikke lige lægger mærke til det.

For at finde ud af, om der er opstået skader på rørene, skal du slukke for alt vandet i huset og kigge på din vandmåler. Den sidder der, hvor vandet kommer ind.

- Drejer vandmåleren rundt, er der en utæthed et sted, siger huseftersynseksperten.

I processen skal du dog lige være opmærksom på, at toilettet ikke netop er blevet trukket ud, eller at en varmtvandsbeholder ikke lige har været i brug.

Viser det sig, at du har fået en utæthed, skal du få en vvs-mand ud, understreger Tine R. Sode.

De frostsprængte vand- og varmerør kan dog kommes i forkøbet, hvis du sørger for, at huset er varmet op til minimum 14 grader, fortæller Anne Garde Slothuus, der er forsikringsekspert hos Forsikringsoplysningen.

Hun peger også på et andet område i huset, du skal have fokus på i februar, nemlig vinduerne, da der tit dannes kondensvand i bunden indenfor.

- Sørg for at tørre det væk, og få luftet godt ud, så du undgår, at der kommer skimmel i vinduerne, forklarer Anne Garde Slothuus.

Når turen er taget indenfor, kan du fortsætte uden for hoveddøren. Her er det godt at tjekke om frost- og snevejr har sat sig i husets tagrender.

- Der kan være is fra snevejr, eller en masse blade kan have samlet sig efter dage med blæst, forklarer Anne Garde Slothuus og fortsætter:

- Sørg for at få det fjernet, så der er fri passage til, at vandet kan løbe væk.

Når du er i gang med at kigge tagrenderne efter, bør du også tjekke husets nedløbsrør. De kan blive skæve eller få sprækker i frostvejret - særligt typen, der er lavet af plastik.

Vejret i februar kan være vanskeligt at forudsige, men de senere år har vinterens sidste måned været præget af storm og blæst.

Derfor er det en god idé at få sikret løse tagsten og genstande i haven, så de undgår at tage en svingom med blæsten, lyder rådet fra Anne Garde Slothuus.

/ritzau fokus/

Atlanta, 15/07/2025 - 03:00

Ikke-udgivet Beyoncé-musik stjålet fra koreografs bil

Parkwood Entertainment/Reuters

Harddiske med sange, der ikke er blevet udgivet, er stjålet fra bil, som blev brugt af koreograf og danser.

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli - få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

De to har også fortalt til politiet, at de i bilen også havde oplysninger til Beyoncé, som de kalder meget personlige og følsomme.

Fra bilen blev der desuden stjålet en bærbar computer, designertøj og et par Airpods fra Apple.

Myndighederne har forsøgt at bruge en funktion, hvor man kan spore computer og Airpods, til at finde ud af, hvor de stjålne ting er, fremgår det af politirapporten.

Myndighederne har også undersøgt bilen for fingeraftryk, og de fandt i den forbindelse to "meget lette" aftryk, lyder det.

Det er umiddelbart uklart, hvorvidt de stjålne genstande er blevet fundet.

BBC har rakt ud til en repræsentant for Beyoncé vedrørende sagen, men sangeren er ikke umiddelbart vendt tilbage.

Beyoncé spillede Cowboy Carter-turnéens første koncert i Atlanta den 10. juli. Den sidste finder sted mandag aften amerikansk tid.

/ritzau/

Læs Mere >>

Atlanta, 15/07/2025 - 02:44

Ikke-udgivede Beyoncé-sange stjålet fra koreografs bil

Harddiske med sange, der ikke er blevet udgivet, er stjålet fra bil, som blev brugt af koreograf og danser.

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli - få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/07/2025 - 11:00

FAKTA: Buksbomhalvmøl er ikke invasiv

* Buksbomhalvmøl er en relativt ny art i Danmark. Den kommer oprindeligt fra fugtige, subtropiske områder i Østasien.

* Den blev første gang registreret i Danmark i 2013 og har siden spredt sig.

* Arten kan dog ikke betegnes som invasiv, fordi den ikke truer bestande af nogen hjemmehørende arter.

* Buksbomhalvmøllets larver minder om larverne fra stor kålsommerfugl.

Kilde: naturbasen.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/07/2025 - 11:00

Hold øje med disse ubudne gæster i haven

Francois Nascimbeni/Ritzau Scanpix

Sommeren byder på irriterende plageånder, der æder sig gennem dine afgrøder og planter.

Du er langtfra ene om at nyde haven under sommersolen. Både bede, buske og græsplæne kan blive ædt ihjel af umættelige larvemunde.

Her er tre ubudne gæster, du skal holde øje med.

1) Kållarver.

Dyrker du rucola, pak choi eller andre kålsorter i køkkenhaven, kan du være temmelig sikker på at få besøg af kålsommerfuglen, som ynder at lægge sine æg i netop kålplanter.

Og får laverne lov, spiser de gerne hele bedet, fortæller Anja Kelvin, der er anlægsgartner hos den almennyttige organisation Haveselskabet.

- Man kan undgå det ved at lægge en fiberdug eller et finmasket net hen over bedet, siger hun og råder til, at du placerer nettet på en måde, hvor det er en smule hævet over planterne.

På den måde kan du forhindre, at kålsommerfuglen presser sit læggeorgan ind mellem maskerne i nettet og lægger æg på bladene.

Alternativt kan du hver aften gå en tur i haven og kigge efter og fjerne de små klaser af æg, der som oftest findes på bagsiden af kålbladene.

2) Gåsebiller.

Skuer du over din græsplæne i juli, kan du være uheldig at få øje på en sværm af gåsebiller. Deres larver spiser græsrødderne, og det kan i værste fald føre til, at store dele af plænen ødelægges.

- Græsset falder i store flager. En måde at undgå det på er ved at holde græsplænen gødet, så rodnettet er i stand til hele tiden at vokse, siger Peder Glud, der er uddannelsesleder på anlægsgartneruddannelsen ved Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

Gåsebillelarverne kan også bekæmpes med biologisk bekæmpelse. Det er muligt at købe en slags mider, som sættes ud, og som spiser larverne.

- Fuglene spiser også mange af dem. Så det er en god ting at sætte redekasser op, så du sørger for, at der er fugle i haven, siger Peder Glud.

3) Buksbomhalvmøl.

Havens stedsegrønne buksbom kan ad flere omgange gennem sommeren blive ramt af angreb fra buksbomhalvmøl. Igen er det larverne, der gør stor skade.

- De spiser bladene på buksbom ret voldsomt og hurtigt. De har en dobbeltcyklus, så larverne er store nu og forpupper sig, og så kommer der en generation mere, som kan nå at give den gas, inden sommeren er omme, siger Anja Kelvin fra Haveselskabet.

Hendes bedste tip er at gøre det til en vane løbende at fjerne larverne en efter en. Hvis du har høns, kan du smide larverne ind til dem. Ellers anbefaler Anja Kelvin, at du smider larverne ud med det grønne affald.

- Smider du dem på komposten, kravler de bare tilbage, siger hun.

Alternativt findes der biologiske bekæmpelsesmidler, som du kan sprøjte buksbommen med.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek