* Nicolai Jørgensen er født 8. april 1990 i Odense.

* I teenageårene spillede han volleyball på højt niveau, men brækkede ryggen efter et uheldigt fald. Efterfølgende sagde han farvel til sportskarrieren og opdagede glæden ved skuespil.

* Nicolai Jørgensen er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2018, og allerede året efter modtog han Reumerts Talentpris. I 2021 blev han tildelt Ove Sprogøe Prisen.

* Den 35-årige skuespiller er kendt fra DR-serien "Carmen Curlers", komediedramaet "Hygge" og TV 2-serien "Dag & nat".

* Han har desuden medvirket i både revy, teaterstykker og musicals som skuespiller.

Kilder: One & Only Musicals og Ritzau.

/ritzau/

Seere af DR's "Carmen Curlers" har omfavnet Nicolai Jørgensen på en måde, han slet ikke havde forudset, da han i sin tid takkede ja til rollen som frisøren Frans, der i den populære dramaserie er med til at gøre den elektriske papillot til en vaskeægte salgssucces i 1960'erne.

- Jeg har fået så meget kærlighed. Det er helt vildt ofte, at jeg har mødt folk - typisk i byen - som bare kommer hen og spørger, om de må få et kram. Det må de selvfølgelig gerne, og så står man der og krammer lidt, fortæller den 35-årige skuespiller.

De krammende fans har bare brug for at sige tak, siger han. Tak for at fortælle historien om en mand, der kæmper en indre kamp med først at blive bevidst om sin seksualitet, og som i den tredje og sidste sæson endelig står ved den og dermed sig selv.

For Nicolai Jørgensen fyldte det meget i arbejdet med rollen, om han som heteroseksuel mand var i stand til at portrættere den rejse, så den ræsonnerede med seerne på den anden side af tv-skærmen.

- Jeg fandt ud af med det her arbejde, at så længe man er respektfuld, årvågen og virkelig er på undersøgelse i den historie, man skal fortælle, så kan man sagtens fortælle den, så den gør, det, den skal - at folk kan spejle sig i den, siger han og fortsætter:

- Der er mange af de ting, Frans gennemgår, som sagtens kan forankres nede i mig og en masse andre mennesker. Det her med at føle sig forkert, føle sig skamfuld over, hvem man er - at føle sig udenfor. Det er følelser, jeg kender, og følelser, de fleste kender.

Frans betyder noget særligt for Nicolai Jørgensen, fordi han har tilbragt så lang tid med rollen. Gennem fire år har han lagt sin sjæl i arbejdet med karakteren, og Frans har helt fysisk sat et aftryk i ham.

- Det slider lidt på ens private krop. Man får nogle vaner, man ikke havde før. Helt teknisk så har Frans et andet tyngdepunkt i kroppen, end jeg har. Så man skal ligesom finde sit eget anker igen. Det er ikke noget, der som sådan er besværligt - man skal bare lige gøre det. Fordi når man låner sin krop ud, så glemmer man nogle gange, hvordan ens private krop hænger sammen, fortæller skuespilleren.

Undervejs har han også til tider været frustreret over Frans og hans indre kampe.

- Frans og jeg er meget forskellige mennesker. Han holder det hele inde på en eller anden måde. Det var af og til lidt hårdt. Nogle gange havde jeg lyst til at ruske ham og være sådan: "Sig fra, sæt en grænse". Så på den måde har vi også udfordret hinanden lidt.

Sliddet sætter sig derfor ikke kun fysisk, understreger Nicolai Jørgensen. Han peger på, at han som skuespiller gerne vil afstå fra "at spille", men i stedet altid forsøger at finde frem til noget ægte indeni ham selv at tage udgangspunkt i.

- Når man slår et hul ind til det, kan det godt oversvømme en lidt, fordi man jo trigger nogle ting i sig selv, som er ægte. Så er det vigtigt, at man bagefter kan gå ud af det igen.

Men trods en øget tyngde i både krop og sind vil han ikke bytte sin levevej for noget.

- Jeg ville gøre det gratis - jeg ville gøre det uden at få penge for det. Jeg tror, det er det, der gør det det hele værd, lyder svaret prompte fra skuespilleren, der nu siger farvel til Frans, men han giver ikke helt slip på ham endnu.

Han føjer nemlig en del af Frans' elegante garderobe til sit eget private klædeskab.

Næstsidste afsnit af "Carmen Curlers" sendes på DR1 på søndag klokken 20.00. Afsnittet kan allerede ses på DRTV.

/ritzau/

* Mens det fastforrentede realkreditlån følger den lange rente, er den korte rente mest relevant for boligkøbere, der vælger lån med variabel rente.

* Den lange rente har betydning for lån med en løbetid på ti år eller derover, og den bestemmes især af, hvordan økonomien ser ud i USA. Det skyldes, at den amerikanske økonomi påvirker hele verden. Er der fart på økonomien i USA, presses renterne opad - og omvendt.

* Den korte rente følger Den Europæiske Centralbank, fordi den danske kronekurs er låst fast til euroen. Som regel retter Danmarks Nationalbank sig derfor efter Den Europæiske Centralbank. Når den korte rente hæves, bliver lån med variabel rente dyrere.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Realkreditlån med variabel rente er i høj kurs blandt landets boligkøbere.

I årets tredje kvartal valgte 52 procent af boligkøberne et lån med svingende rente frem for den ellers hidtil mest populære fastforrentede variant.

Det viser de seneste tal fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark. Ifølge organisationen er det første gang siden 2016, at vi ser den tendens.

- Udviklingen er sket over en årrække og kan hænge sammen med, at den korte rente er faldet, mens den lange rente har ligget på et mere stabilt niveau, fortæller Peter Jayaswal, der er underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

Forskellen på den lange rente, der er knyttet til fastforrentede lån, og den korte rente, som har betydning for variable lån, er altså blevet større.

Det betyder, at det for nogle er blevet mere attraktivt at vælge et variabelt forrentet lån.

- Den månedlige rentebesparelse før skat uden medregning af bidragssats er gået fra stort set ikke at være der til at være godt 1500 kroner for et lån på en million kroner, siger Peter Jayaswal.

Men inden du hopper med på den variable bølge, er det vigtigt at huske på, at rentens stigninger og fald ikke er uden risiko for din økonomi.

- Det er en rigtig god idé at tage en snak med banken om, hvor meget luft man har i økonomien, så den kan tåle en rentestigning, understreger underdirektøren.

Samme råd kommer fra Mikkel Høegh, der er boligøkonom hos Jyske Bank.

- Noget af det, man skal spørge sin bank om, er: "Hvad koster det mig at tage det her lån, og hvad vil det koste mig, hvis det skulle vise sig, at renten om et år er steget med en eller to procentpoint?", siger han.

Dernæst råder Mikkel Høegh til at spørge dig selv om, hvad du er klar til at spare på, hvis dine renteudgifter for eksempel stiger med 500 kroner eller mere om måneden.

- Nogle vil måske sige, at så sparer vi lidt mindre op, end vi plejer, mens det for andre betyder, at man kun tager på en ferie om året i stedet for to, lyder det fra boligøkonomen.

Om den variable rente er noget for dig, er meget individuelt, påpeger han. Det afhænger af, om du har ro i maven over, at rentens bevægelser i højere grad påvirker dit husholdningsbudget, end et fastforrentet lån gør.

- Jeg plejer at sige, at din nattesøvn er for vigtig til at ligge vågen over din boligøkonomi, siger Mikkel Høegh.

En anden vigtig overvejelse er, om du ønsker et variabelt forrentet lån med eller uden afdragsfrihed.

- Hvis du vælger at betale afdrag på lånet, så slår renteændringer kun igennem med halv kraft. Så afdrag kan ses som et værn mod rentestigninger, siger Mikkel Høegh.

Når et lån har en lav rente, så er afdragsdelen af din månedlige ydelse større, end hvis et lån har en høj rente. Hvis renten stiger på et lån, som du afdrager på, nedjusteres afdraget. På den måde stiger ydelsen mindre, end hvis der ikke var afdrag på lånet.

I det tilfælde, hvor der ikke er afdrag på lånet, er der ikke noget at justere i, og derfor slår renten hårdere igennem.

- Det er en god idé at skrive sig bag øret, siger Mikkel Høegh.

/ritzau fokus/