Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Beirut, 06/10/2024 - 21:37

Hizbollah beskylder Israel for at forhindre eftersøgning af lederemne

Hizbollah står uden leder efter angreb på Hassan Nasrallah. Det vil tage tid at finde en ny, siger medlem.

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den militante libanesiske bevægelse Hizbollah ledes nu i fællesskab internt, og det vil tage et stykke tid at finde en generalsekretær.

Det siger Mahmoud Qmati, som er et højtstående politisk medlem af Hizbollah, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Generalsekretær Hassan Nasrallah blev dræbt i et stort israelsk angreb 27. september.

Siden er der også opstået uvished om, hvorvidt Hashem Safieddine, der ses som en mulig afløser for Nasrallah, er blevet dræbt.

Qmati siger, at Israel står i vejen for undersøgelser af, om Safieddine er blevet dræbt i forbindelse med et israelsk angreb torsdag i Beiruts sydlige forstæder.

Israel burde "lade redningshold gøre deres arbejde", siger Qmati til iransk stats-tv.

Han ønsker ikke at sætte en tidshorisont for, hvornår en leder er på plads.

- Det vigtigste er, at der en fælles ledelse, siger Hizbollah-medlemmet.

- Det kræver de rette omstændigheder og tager tid at finde en metode til at vælge en afløser for generalsekretæren, og af den grund er en fælles ledelse nok for nu.

Hashem Safieddine er fætter til Hassan Nasrallah. Han har været leder af Hizbollahs ledende råd og også fungeret som Hizbollahs særlige udsending i Iran, skriver Al Jazeera.

Hashem Safieddines søn Redha er desuden gift med datteren til den afdøde general Qassem Soleimani, der blev dræbt af USA i 2020.

Israel og Hizbollah er mangeårige fjender. Det seneste års tid er kampene mellem dem intensiveret sideløbende med Israels krig i Gaza.

Hizbollah er en både militant og politisk bevægelse, som blev grundlagt med hjælp fra Iran i 1982, på et tidspunkt hvor Israel havde invaderet det sydlige Libanon.

Hizbollah har en militant og en politisk gren, men yder også sundhedspleje samt social og humanitær hjælp.

Militsen er i besiddelse af Libanons stærkeste væbnede styrke.

/ritzau/Reuters

København, 06/10/2024 - 15:15

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors' værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Ifølge hende "har bogtyven været på spil i Sverige på det sidste".

Tidligere har også den italienske bogtyv Filippo Bernardini fravristet upublicerede litterære værker fra forfattere.

I januar 2022 blev Bernardini anholdt efter at have stjålet flere hundrede manuskripter fra en række forfattere heriblandt Margaret Atwood, Ian McEwan og Sally Rooney.

Dengang lykkedes det italieneren at skaffe manuskripterne ved at præsentere sig som forlagsagent og udgiver på e-mails.

Han blev sigtet for svindel og identitetstyveri.

Filippo Bernardini blev straffet med en bøde, der ifølge The Guardian lød på 88.000 dollar svarende til næsten 600.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/10/2024 - 14:45

Bogtyv har stjålet dansk forfatters manuskript til roman

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En såkaldt bogtyv udgav sig for at være forfatter Dorthe Nors selv eller hendes agent på flere falske mails.

Den danske forfatter Dorthe Nors har fået stjålet sit manuskript til en kommende roman af en bogtyv på internettet.

Det skriver forfatteren selv i et opslag på Facebook.

Flere gange har en person forsøgt at udgive sig for at være både Dorthe Nors selv og forfatterens agent.

- Det viser sig, at der er en ny bogtyv på spil i Skandinavien. I en lille uge forsøgte tyven at få fat i manuskriptet, inden det lykkedes, skriver Dorthe Nors i opslaget.

Med falske mails har personen forsøgt at få tilsendt manuskriptet til forfatterens kommende roman "Spænd", der efter planen udkommer til januar.

Først fik Dorthe Nors selv en mail fra bogtyven. Hun blev mistænksom og anmeldte i stedet phishing-forsøget til politiet.

En ny mail landede dog senere hos en af forfatterens samarbejdspartnere, der ikke opdagede svindelnummeret.

I stedet lykkedes det bogtyven at få tilsendt manuskriptet til den upublicerede bog.

- Det er klart, at jeg gik i panik bagefter. Jeg skal leve af romanen. Det er mit arbejde, ikke min hobby, at skrive litteratur. Hvad nu hvis dette koster mig mine indtægter for de næste år?, skriver Dorthe Nors videre.

Ifølge forfatteren har en række folk i bogbranchen forsikret hende om, at det ikke før har haft økonomiske konsekvenser for en forfatter, når et manuskript er blevet stjålet.

Dorthe Nors har kendskab til, at det ikke er første gang, at bogtyven har fået tilsendt et manuskript.

Hun skriver desuden, at personen "har været på spil i Sverige på det sidste".

Dorthe Nors’ værker har været nomineret til en række danske og internationale priser.

I 2022 modtog hun Blixenprisen for bogen "En linje i verden".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/10/2024 - 10:00

FAKTA: Tidslinje for ejendomsvurderinger

* I 2024 er det en foreløbig 2022-vurdering, der danner grundlag for boligskat. Den endelige 2022-vurdering forventes at være klar i 2025.

* I 2025 og 2026 skal boligejere betale skat af en foreløbig 2024-vurdering, der er en fremskreven 2022-vurdering, som er justeret i forhold til priserne på boligmarkedet i 2024.

* Sideløbende med vurderingerne kommer efterregulering af boligskat. Frem til midten af 2025 vil boligskatterne i årene 2021, 2022 og 2023 forventeligt blive efterreguleret.

* Og fra 2026 vil boligskatterne for 2024 og 2025 blive efterreguleret.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 05/10/2024 - 10:00

FAKTA: Ejendomsvurdering og boligskat

* De seneste år har boligejere betalt skat på et foreløbigt grundlag, fordi ejendomsvurderingerne ikke var klar.

* De fleste boligejere har nu fået deres 2020-vurdering, og Vurderingsstyrelsen er i gang med at efterregulere skatten for 2021, 2022 og 2023.

* Men der vil fortsat gå flere år, før boligskatten kan blive opkrævet på baggrund af endelige vurderinger.

* I 2025 og 2026 skal boligejere betale boligskat af en fremskrevet 2022-vurdering, der er justeret i forhold til priserne på boligmarkedet den 1. januar 2024.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek