København, 12/03/2023 - 10:00
Brug for hjælpemidler som ældre? Det skal du vide
Der er en række ting, du skal være opmærksom på, når du går til kommunen for at få en rollator eller et andet form for hjælpemiddel.
Jens Kalaene/Ritzau Scanpix
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
Med alderen begynder benene måske at ekse under dig, og turen op og ned ad trapperne føles mere og mere faretruende.
Hverken rollatoren eller det ekstra gelænder havner dog nødvendigvis hjemme hos dig med et fingerknips.
- For at få et varigt eller et midlertidigt hjælpemiddel fra kommunen skal borgeren have en nedsat funktionsevne, og det hjælpemiddel, man giver, skal kunne afhjælpe funktionsnedsættelsen, fortæller Gitte Rahbek Hansen, der er socialrådgiver hos Ældre Sagens rådgivning.
Din kommune er forpligtet til at rådgive dig om, hvilke hjælpemidler der findes, og hvilke af dem der kunne være relevante for dig.
- Her er det godt at beskrive det, du har svært ved eller har brug for hjælp til, i stedet for at pege på et bestemt produkt, siger ergoterapeut og afdelingsleder i Hjælpemiddelcenteret i Københavns Kommune Rikke Pedersen.
- Hvis du for eksempel har svært ved at rejse dig fra toilettet, kan der være flere løsninger. Det kan være, du skal have en toiletforhøjer eller et greb i væggen. Nogle gange kan det også være, at det vil hjælpe med noget træning, uddyber hun.
Er du digitalt anlagt, kan du gøre brug af Social- og Boligstyrelsens tjeneste "Hjælpemiddelbasen", som er en hjemmeside, der giver et fuldt overblik over, hvilke hjælpemidler der findes.
Derefter foregår selve ansøgningsprocessen ved, at du udfylder et skema på borger.dk eller på dit lokale borgerservicekontor.
Her er det afgørende, at du dokumenterer, at din funktionsevne er blevet dårligere.
Dernæst kan der komme en ergoterapeut ud for at vurdere din situation.
- Her handler det også om at finde ud af, om der er noget, vi kan gøre, der kan udsætte behovet for et hjælpemiddel. Kan du træne dig til en bedre funktionsevne? Kan der ændres noget ved måden, boligen er indrettet på, siger Rikke Pedersen.
Under besøget anbefaler Gitte Rahbek Hansen fra Ældre Sagen, at du har en bisidder med, så I er to, der hører, hvad der bliver sagt.
Ender vurderingen med et afslag, skal du bede om at få den på skrift, lyder rådet fra socialrådgiveren.
- Du har krav på at få en skriftlig afgørelse. Den skal henvise til, hvilke paragraffer og bestemmelser den lægger til grund, og så skal den også indeholde en klagevejledning.
Klagen skal sendes til kommunen, senest fire uger efter at du har fået afgørelsen. Hvis kommunen fastholder beslutningen, ryger din klage automatisk videre til Ankestyrelsen.
Men et afslag behøver ikke at være noget negativt, lyder det fra Rikke Pedersen.
- En ergoterapeut træffer altid afgørelse på baggrund af en faglig vurdering. Det er ikke altid, at et hjælpemiddel er den optimale løsning. Ergoterapeuten skal altid se borgerens behov i en større helhed, siger hun.
Du kan for eksempel få et nej til at få en rollator, hvis det vurderes, at du kan forbedre din gangfunktion med noget træning.
- I disse situationer er det den bedste løsning, da det giver borgeren større frihed til at færdes og skaber mindre besvær, siger Rikke Pedersen.
/ritzau fokus/
