Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/12/2023 - 08:00

Sofie Lindes nye job: Jeg har selv kradset lidt på døren

- Det tænder mig ret meget at gøre noget, bare fordi det er skægt, lyder det fra Sofie Linde, som er klar til sit første værtsjob efter exittet fra "X Factor".

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Efter at have holdt styr på dommerne i "X Factor" otte sæsoner i streg bliver Sofie Linde nu selv dommer.

Hendes første job efter exittet er på den danske debutudgave af det verdensomspændende underholdningsprogram "Lol: Den der ler sidst", som får premiere på streamingtjenesten Prime Video den 29. december.

- Jeg har lavet mange ting de seneste år, hvor der har været store følelser på spil - så det tænder mig ret meget nu at gøre noget, bare fordi det er skægt, lyder det fra Sofie Linde.

I programmet dyster ti danske entertainere, heriblandt Martin Brygmann, Søs Egelind og Nikolaj Stokholm, mod hinanden om at holde masken. De skal forsøge at få hinanden til at grine, men selv undgå at trække på smilebåndet, og det er Sofie Lindes opgave at holde nøje øje med mundvigene.

Den, der ler sidst, og får basket de andre af banen vinder ud over titlen og æren en pose penge til en velgørenhedsorganisation.

- Det er et af de programmer, jeg ville være vildt dårlig i som deltager. Jeg er jo heller ikke komiker på nogen som helst måde, så jeg ville heller aldrig få en invitation. Så hvis jeg skulle møve mig ind på nogen som helst måde, skulle det være som vært, konstaterer Sofie Linde og fortsætter:

- Jeg har set den australske og den canadiske udgave flere gange og har altid elsket det. Og så hørte jeg på vandrørene, at der var snak om en dansk udgave. Så jeg har selv kradset lidt på døren for at få lov til at røre ved det, fortæller den 34-årige tv-vært.

Kalenderen stod åben, efter at hun i foråret udråbte den seneste vinder af "X Factor".

Hun debuterede som vært på programmet i 2015 og har siden sæson efter sæson stået i spidsen for det uhyre populære program frem til sin svanesang i år.

- Jeg har vitterligt trukket stikket på noget, jeg elsker. Jeg sluttede med sådan en fed følelse. Det var så fed en sæson, og det har været så sjovt. Og tænk sig en afsked, jeg fik ... Det var jeg meget rørt over i meget lang tid ... Og så gik jeg ud og anede ikke, hvad der skulle ske, fortæller Sofie Linde.

- Heldigvis opdagede jeg, at der var noget at lave til mig. Men jeg havde lidt sværere ved at finde ud af, hvad det var for en følelse, som jeg bare regnede med ville være der lige med det samme, siger hun og fortsætter:

- Det er en øvelse for mig at stå med brystkassen åben, tage imod og så mærke efter, hver gang der er kommet tilbud om noget at lave. Og så besluttede jeg mig for: "Nu gør vi noget sjovt. Nu går vi dén her vej". For alle ville regne med, at jeg gik en anden vej.

Næste år kan Sofie Linde markere 15-års jubilæum som vært.

Hun debuterede på skærmen i 2009 på sommerprogrammerne "SommerSummarum" efter at være blevet headhuntet til DR, der havde gemt en casting, hun havde sendt som 14-årig.

Siden blev hun også vært på børnenes melodigrandprix, MGP, og fik senere sit helt eget selvbetitlede show på DR Ultra.

Året efter landede hun værtstjansen på "X Factor".

Da DR droppede "X Factor" i 2018, og TV 2 købte rettighederne, sagde Sofie Linde sit faste job op og fulgte med. Siden har hun været freelancer, men "X Factor" har været et fast holdepunkt.

Men nu har hun givet stafetten videre til Maria Fantino.

- Jeg er inde i en periode i mit liv, hvor jeg har lyst til bare at lægge mig bredt ud, siger Sofie Linde og fortsætter:

- Jeg har gjort mange af de samme dejlige ting. Men når man lægger en stopklods ud, har jeg også lovet mig selv at afsøge alle eventyr, der måtte komme min vej, uden at være sådan: "Det vil være fint på papiret, det her, det ville måske være taktisk smart", eller "er det godt for min karriere?". Det skal være motiveret af mavefornemmelsen og af de sjove opgaver.

Så planen er egentlig ikke at have en forkromet plan.

Men - som hun beskriver det - stå med brystkassen åben, tage imod og så mærke efter.

- Da jeg startede med at lave tv, havde man et hus. Det er ligesom i opbrud nu. Vi begynder at lave tv på en anderledes måde. Der er streaming, og folk fravælger flow-tv. Det synes jeg, er ret spændende som vært, at der er en åbning til, at man kan gå med de sjove ting - uden at skulle tænke over ens store mor og far, siger hun og fortsætter:

- Jeg skal bare prøve en masse forskellige ting. Jeg skal ud at møde nye mennesker. Jeg skal afsøge eventyret. Og så siger jeg ja til alt det sjove, der kommer min vej, hvor jeg måske før har sagt rigtig meget nej. Det synes jeg, er ret spændende.

"Lol: Den der ler sidst" får premiere på Prime Video 29. december.

/ritzau/

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:26

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:12

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

FAKTA: Imprægnering kan indeholde PFAS

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

Forlæng levetiden for dit vintertøj på et par minutter

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det kan være frustrerende at opdage, at jakken er utæt, eller at støvlerne tager vand ind. Imprægnering kan hjælpe dit overtøj med at modstå sæsonens våde vejr.

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek