Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/09/2022 - 10:00

Din økonomi i oktober: Ret skatten og køb en hårtrimmer

Små justeringer kan gøre en forskel for din økonomi i efteråret, lyder det fra to eksperter.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Du er sikkert allerede i gang med at spare på varmen og strømmen derhjemme.

Men du kan også skrue på en række andre knapper i din privatøkonomi her i efteråret for at få lidt mere luft i budgettet.

1) Tjek skatten.

Find ud af, om den skat, du har betalt indtil videre, er korrekt.

- Det er nu, du kan nå at rette til for resten af året, så du ikke løber ind i en stor restskat til foråret, siger Susanne Arvad, der er uvildig økonomisk rådgiver hos Arvad Finanshus.

Hvis du er en af dem, der skal betale topskat, anbefaler hun i øvrigt, at du skyder nogle ekstra penge ind i din pensionsopsparing.

- På den måde kan du minimere den skat, du skal betale, forklarer hun.

2) Skær ind til benet.

Nu du er i gang med at gennemgå pengesagerne, kan du med fordel luge ud i diverse kontingenter og abonnementer, som du er tilmeldt.

- Det er ikke sikkert, du både har brug for Netflix og Disney+, og der er måske nogle overlap mellem de forskellige streamingtjenester, siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK.

Et andet sted, han foreslår, du sparer, er turen til frisøren for de små i husstanden.

- Hvis vi selv klipper vores børn, kan vi spare tusindvis af kroner, siger Morten Bruun Pedersen.

3) Tag den svære julesnak.

Gruer du for, at december udhuler din konto fuldstændig, anbefaler Morten Bruun Pedersen, at du i god tid tager initiativ til en ærlig snak med dem, du skal holde jul med.

- Det kan være, at en familie sidder godt i det, mens en anden har det virkelig stramt. Og ingen ønsker at få en gave, der sætter andres budget over styr. Derfor er det vigtigt at få en samtale om det, siger cheføkonomen.

Helt konkret kan I forsøge at blive enige om et loft over, hvor mange penge I bruger på alt fra mad til gaver og julepynt.

- Vi skruer nemt hinanden op i forbrug, fordi vi tror, at de andre sidder bedre i det end os. Men vi bliver alle sammen ramt forskelligt, og derfor er det en fair snak at tage op, understreger Morten Bruun Pedersen.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek