Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/09/2020 - 14:39

Mette F. til de unge: Skru ned for festerne

Efter at der i Danmark har været stigende smittetal, opfordrer statsministeren de unge til at feste mindre.

Af: /ritzau/

De unge bør skrue ned for festerne for at forhindre coronasmitte.

Sådan lyder den klare opfordring fra statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale, som hun onsdag afholder ved et møde i Grønt Erhvervsforum.

- I det næste stykke tid bør I skrue ned for festerne. Alle skal overholde retningslinjerne, og vi skal alle sammen tænke over, at vi ikke ses med for mange mennesker for tæt på, siger hun.

Opfordringen kommer, efter at der tirsdag blev præsenteret nye restriktioner for nattelivet i hovedstadsområdet. Det skete på et pressemøde med blandt andre sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

Det betyder, at barer, caféer og restauranter fra torsdag og 14 dage frem skal lukke klokken 22 i 17 hovedstadskommuner. Derudover bliver der indført krav om, at stående gæster skal bære mundbind.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek