Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

10/01/2025 - 09:00

Læk af persondata: Pas især på disse mails

Bliv klogere på dine rettigheder og få praktiske råd til at beskytte dig selv, hvis dine personlige oplysninger er blevet eksponeret ved et datalæk.

Annette Riedl/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

De seneste år har der været flere eksempler på datalæk og datatyveri af personlige oplysninger.

Senest blev Alles Lægehus i starten af december udsat for et cyberangreb, hvor flere patienters sundhedsoplysninger blev stjålet.

Hvis du har oplevet, at dine personlige oplysninger bliver eksponeret for uvedkommende, kan det være en fordel for dig at kende dine rettigheder og muligheder.

Som det første har den dataansvarlige pligt til at underrette dig uden unødig forsinkelse, hvis uvedkommende får adgang til din persondata. Det vil give dig mulighed for at træffe de nødvendige forholdsregler.

Det fortæller jurist i Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Du har også krav på at få oplyst, hvilke oplysninger der er blevet lækket, og hvem de er blevet lækket til, siger hun.

Hvordan du skal reagere, hvis uvedkommende har fået adgang til din persondata, afhænger af, hvilken type data der er blevet lækket.

Det siger it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet Allan Frank.

- Hvis dine kreditkortkortoplysninger er kommet i de forkerte hænder, skal du selvfølgelig få kortet spærret med det samme, siger han.

- Men er der tale om kontaktoplysninger og ikke-følsomme data, såsom navn og adresse, bør du blandt andet være opmærksom på, om du begynder at modtage flere phishing-mails.

Denne type mails er kendetegnet ved, at kriminelle udgiver sig for at være en troværdig afsender som din bank med det formål at lokke flere oplysninger ud af dig.

Det kan være kreditkortnumre for at stjæle dine penge eller yderligere personlige oplysninger for at kunne benytte din identitet.

De kriminelle kan bruge de oplysninger, de allerede har fået om dig fra et datalæk, for at fremstå mere troværdige.

- Stammer den lækkede persondata fra et lægehus, kan det være, at phishing-mailen opfordrer til at forny udløbet medicin ved at godkende med MitID. Og så klapper fælden, siger Allan Frank.

Hvis du har oplevet, at din persondata er blevet eksponeret for uvedkommende, kan du ifølge gældende lovgivning have mulighed for at kræve godtgørelse.

- Men det er ret svært at få erstatning i Danmark, hvis man ikke har lidt et økonomisk tab, siger Allan Frank.

Så sent som i november sidste år afgjorde Østre Landsret, at en række borgere ikke havde ret til godtgørelse, efter at blandt andet deres navne, adresser og CPR-numre var blevet lækket i et dokument på en ukrypteret harddisk i en stjålet computer fra Gladsaxe Kommune.

Dokumentet indeholdt personlige oplysninger på over 20.000 borgere. Man kunne også se, hvilke ydelser de havde fået. Landsretten fandt, at de seks borgere ikke havde lidt immateriel skade som følge af databruddet.

Immateriel skade kan være tab af kontrollen med personoplysninger eller frygt for misbrug af personoplysninger.

Også jurist Ida Nynne Daarbak Reislev vurderer, at det kan være svært at opnå godtgørelse, hvis man ikke har haft et økonomisk tab. Hun peger dog også på, at der mangler retspraksis på området i Danmark.

- Hvis man har oplevet at få sin persondata eksponeret, anbefaler jeg derfor, at man prøver gå rettens vej, hvis man har mulighed for det, siger hun.

Det kan føles ubehageligt at finde ud af, at uvedkommende har fået fat i ens persondata.

Men det er vigtigt at få et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet ud, og hvad man skal holde øje med for at begrænse skaden, siger Allan Frank.

Han anbefaler desuden, at du går ind på hjemmesiden sikkerdigital.dk, der indeholder flere råd til, hvad du kan gøre, hvis der har været et datalæk.

/ritzau fokus/

København, 16/11/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Nicolai Jørgensen

* Nicolai Jørgensen er født 8. april 1990 i Odense.

* I teenageårene spillede han volleyball på højt niveau, men brækkede ryggen efter et uheldigt fald. Efterfølgende sagde han farvel til sportskarrieren og opdagede glæden ved skuespil.

* Nicolai Jørgensen er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2018, og allerede året efter modtog han Reumerts Talentpris. I 2021 blev han tildelt Ove Sprogøe Prisen.

* Den 35-årige skuespiller er kendt fra DR-serien "Carmen Curlers", komediedramaet "Hygge" og TV 2-serien "Dag & nat".

* Han har desuden medvirket i både revy, teaterstykker og musicals som skuespiller.

Kilder: One & Only Musicals og Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/11/2025 - 08:00

DR-stjerne har taget vaner med fra Carmen Curlers: Det slider lidt på kroppen

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nicolai Jørgensen har gennem tre sæsoner lagt krop og sjæl i Frans fra "Carmen Curlers", og han bliver kun mødt med kærlighed fra den anden side af skærmen.

Seere af DR's "Carmen Curlers" har omfavnet Nicolai Jørgensen på en måde, han slet ikke havde forudset, da han i sin tid takkede ja til rollen som frisøren Frans, der i den populære dramaserie er med til at gøre den elektriske papillot til en vaskeægte salgssucces i 1960'erne.

- Jeg har fået så meget kærlighed. Det er helt vildt ofte, at jeg har mødt folk - typisk i byen - som bare kommer hen og spørger, om de må få et kram. Det må de selvfølgelig gerne, og så står man der og krammer lidt, fortæller den 35-årige skuespiller.

De krammende fans har bare brug for at sige tak, siger han. Tak for at fortælle historien om en mand, der kæmper en indre kamp med først at blive bevidst om sin seksualitet, og som i den tredje og sidste sæson endelig står ved den og dermed sig selv.

For Nicolai Jørgensen fyldte det meget i arbejdet med rollen, om han som heteroseksuel mand var i stand til at portrættere den rejse, så den ræsonnerede med seerne på den anden side af tv-skærmen.

- Jeg fandt ud af med det her arbejde, at så længe man er respektfuld, årvågen og virkelig er på undersøgelse i den historie, man skal fortælle, så kan man sagtens fortælle den, så den gør, det, den skal - at folk kan spejle sig i den, siger han og fortsætter:

- Der er mange af de ting, Frans gennemgår, som sagtens kan forankres nede i mig og en masse andre mennesker. Det her med at føle sig forkert, føle sig skamfuld over, hvem man er - at føle sig udenfor. Det er følelser, jeg kender, og følelser, de fleste kender.

Frans betyder noget særligt for Nicolai Jørgensen, fordi han har tilbragt så lang tid med rollen. Gennem fire år har han lagt sin sjæl i arbejdet med karakteren, og Frans har helt fysisk sat et aftryk i ham.

- Det slider lidt på ens private krop. Man får nogle vaner, man ikke havde før. Helt teknisk så har Frans et andet tyngdepunkt i kroppen, end jeg har. Så man skal ligesom finde sit eget anker igen. Det er ikke noget, der som sådan er besværligt - man skal bare lige gøre det. Fordi når man låner sin krop ud, så glemmer man nogle gange, hvordan ens private krop hænger sammen, fortæller skuespilleren.

Undervejs har han også til tider været frustreret over Frans og hans indre kampe.

- Frans og jeg er meget forskellige mennesker. Han holder det hele inde på en eller anden måde. Det var af og til lidt hårdt. Nogle gange havde jeg lyst til at ruske ham og være sådan: "Sig fra, sæt en grænse". Så på den måde har vi også udfordret hinanden lidt.

Sliddet sætter sig derfor ikke kun fysisk, understreger Nicolai Jørgensen. Han peger på, at han som skuespiller gerne vil afstå fra "at spille", men i stedet altid forsøger at finde frem til noget ægte indeni ham selv at tage udgangspunkt i.

- Når man slår et hul ind til det, kan det godt oversvømme en lidt, fordi man jo trigger nogle ting i sig selv, som er ægte. Så er det vigtigt, at man bagefter kan gå ud af det igen.

Men trods en øget tyngde i både krop og sind vil han ikke bytte sin levevej for noget.

- Jeg ville gøre det gratis - jeg ville gøre det uden at få penge for det. Jeg tror, det er det, der gør det det hele værd, lyder svaret prompte fra skuespilleren, der nu siger farvel til Frans, men han giver ikke helt slip på ham endnu.

Han føjer nemlig en del af Frans' elegante garderobe til sit eget private klædeskab.

Næstsidste afsnit af "Carmen Curlers" sendes på DR1 på søndag klokken 20.00. Afsnittet kan allerede ses på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/11/2025 - 10:00

FAKTA: Klimavenlige vaskeråd

* Vask kun, når det er nødvendigt. På den måde sparer du både på vaskemiddel og energi, og tøjet slides mindre.

* Lufttør tøjet i stedet for at tørretumble det.

* Overvej, hvor meget vaskemiddel du skal bruge i forhold til din vaskemaskines størrelse og vandets hårdhed.

* Gå som udgangspunkt efter Svanemærket, når du vælger vaskemiddel. Det stiller skrappere krav end loven til, hvad vaskemidler må indeholde af kemiske stoffer. De kan dog godt indeholde parfume.

* Du kan også gå efter allergimærket Asthma Allergy Nordic, som viser, at foreningen Astma-Allergi Danmark har godkendt indholdsstofferne i forhold til risiko for allergi. Det er det bedste valg i forhold til at undgå allergifremkaldende stoffer, herunder parfume.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/11/2025 - 10:00

Lav dit eget skyllemiddel og få blødt vasketøj uden uønsket kemi

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skyllemidler er unødvendige og fulde af problematisk kemi. Med disse husråd kan du få blødt og friskt tøj helt uden at belaste miljøet.

Er der noget bedre end nyvasket, velduftende og blødt tøj?

For mange er det sikkert synonym med skyllemiddel. Men skyllemidler anses som helt unødvendige til almindelig tøjvask.

Det gælder både af hensyn til dit tøj, pengepungen og især af hensyn til miljøet, siger Christel Søgaard Kirkeby, der er konstitueret projektchef ved Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- De fleste skyllemidler er fyldt med parfume, som kan være allergifremkaldende, og nogle af dem kan indeholde mistænkt hormonforstyrrende stoffer, siger hun.

Derudover er der tilsat store mængder af de vaskeaktive stoffer tensider i skyllemidler for at blødgøre tøjet og reducere statisk elektricitet.

Tensiderne kan forurene miljøet, og den generelle brug af skyllemidler er med til at sende flere unødvendige kemikalier ud i vores vandmiljø, lyder det fra forbrugerrådet.

Men du kan faktisk godt fremtrylle skyllemidlets effekt med et par simple husråd, lyder det fra Jeanette Lynge Nielsen, der deler rengøringstip på Instagram og hjemmesiden husmortip.dk.

- Hjemme hos mig bruger man eddike, og det er det, jeg anbefaler. Mange vil så sikkert spørge: "Kommer tøjet ikke til at lugte?", men nej, det gør det ikke, fastslår hun og fortsætter:

- Det er med til at fjerne sæberester og kalk, der naturligt er i vandet og gør tøjet stift efter tørring, og så er det med til at forhindre, at kalken sætter sig i vaskemaskinens tromle. Plus det er helt uden uønsket kemi.

Hun anbefaler at komme cirka en halv deciliter klar husholdningseddike ned i vaskemaskinens skuffe, hvor der normalt tilsættes skyllemiddel. Undgå dog den brune eddike, der er tilsat karamelfarve, som kan smitte af på tøjet.

Hvis du gerne vil have et skyllemiddel med duft, kan du blande halv eddike og halv vand og tilsætte 15-20 dråber æteriske olier, der kan købes i butikker som for eksempel Matas eller Helsam, foreslår Jeanette Lynge Nielsen.

- Så kan du vælge lige præcis den duft, du vil have. Det kan være eukalyptus eller lavendel, eller hvad du er til. Det kan opbevares i en flaske. Brug cirka en halv deciliter af det, når du vasker. Så får du velduftende tøj uden kalkrester, siger hun.

Det er dog vigtigt at huske, at æteriske olier kan virke allergifremkaldende. For selv om de er naturlige, kan parfumestofferne stadig give allergi.

I forhold til brugen af eddike i vasketøjet, er der et lille aber dabei, påpeger Jeanette Lynge Nielsen. Du skal ikke bruge det på sportstøj.

- Stoffet i det meste sportstøj har det ikke så godt med eddike. Så vær opmærksom, når du vasker fodboldtrøjen fra yndlingsklubben. Brug i stedet en god sportsvask, der er specialdesignet til formålet, lyder hendes råd.

Hvis du er i tvivl om dine vaskeprodukter, kan du bruge Forbrugerrådet Tænks app Kemiluppen, hvor du kan scanne dine rengøringsprodukter for uønskede kemikalier.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek