Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

10/01/2025 - 09:00

Læk af persondata: Pas især på disse mails

Bliv klogere på dine rettigheder og få praktiske råd til at beskytte dig selv, hvis dine personlige oplysninger er blevet eksponeret ved et datalæk.

Annette Riedl/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

De seneste år har der været flere eksempler på datalæk og datatyveri af personlige oplysninger.

Senest blev Alles Lægehus i starten af december udsat for et cyberangreb, hvor flere patienters sundhedsoplysninger blev stjålet.

Hvis du har oplevet, at dine personlige oplysninger bliver eksponeret for uvedkommende, kan det være en fordel for dig at kende dine rettigheder og muligheder.

Som det første har den dataansvarlige pligt til at underrette dig uden unødig forsinkelse, hvis uvedkommende får adgang til din persondata. Det vil give dig mulighed for at træffe de nødvendige forholdsregler.

Det fortæller jurist i Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Du har også krav på at få oplyst, hvilke oplysninger der er blevet lækket, og hvem de er blevet lækket til, siger hun.

Hvordan du skal reagere, hvis uvedkommende har fået adgang til din persondata, afhænger af, hvilken type data der er blevet lækket.

Det siger it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet Allan Frank.

- Hvis dine kreditkortkortoplysninger er kommet i de forkerte hænder, skal du selvfølgelig få kortet spærret med det samme, siger han.

- Men er der tale om kontaktoplysninger og ikke-følsomme data, såsom navn og adresse, bør du blandt andet være opmærksom på, om du begynder at modtage flere phishing-mails.

Denne type mails er kendetegnet ved, at kriminelle udgiver sig for at være en troværdig afsender som din bank med det formål at lokke flere oplysninger ud af dig.

Det kan være kreditkortnumre for at stjæle dine penge eller yderligere personlige oplysninger for at kunne benytte din identitet.

De kriminelle kan bruge de oplysninger, de allerede har fået om dig fra et datalæk, for at fremstå mere troværdige.

- Stammer den lækkede persondata fra et lægehus, kan det være, at phishing-mailen opfordrer til at forny udløbet medicin ved at godkende med MitID. Og så klapper fælden, siger Allan Frank.

Hvis du har oplevet, at din persondata er blevet eksponeret for uvedkommende, kan du ifølge gældende lovgivning have mulighed for at kræve godtgørelse.

- Men det er ret svært at få erstatning i Danmark, hvis man ikke har lidt et økonomisk tab, siger Allan Frank.

Så sent som i november sidste år afgjorde Østre Landsret, at en række borgere ikke havde ret til godtgørelse, efter at blandt andet deres navne, adresser og CPR-numre var blevet lækket i et dokument på en ukrypteret harddisk i en stjålet computer fra Gladsaxe Kommune.

Dokumentet indeholdt personlige oplysninger på over 20.000 borgere. Man kunne også se, hvilke ydelser de havde fået. Landsretten fandt, at de seks borgere ikke havde lidt immateriel skade som følge af databruddet.

Immateriel skade kan være tab af kontrollen med personoplysninger eller frygt for misbrug af personoplysninger.

Også jurist Ida Nynne Daarbak Reislev vurderer, at det kan være svært at opnå godtgørelse, hvis man ikke har haft et økonomisk tab. Hun peger dog også på, at der mangler retspraksis på området i Danmark.

- Hvis man har oplevet at få sin persondata eksponeret, anbefaler jeg derfor, at man prøver gå rettens vej, hvis man har mulighed for det, siger hun.

Det kan føles ubehageligt at finde ud af, at uvedkommende har fået fat i ens persondata.

Men det er vigtigt at få et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet ud, og hvad man skal holde øje med for at begrænse skaden, siger Allan Frank.

Han anbefaler desuden, at du går ind på hjemmesiden sikkerdigital.dk, der indeholder flere råd til, hvad du kan gøre, hvis der har været et datalæk.

/ritzau fokus/

København, 24/11/2025 - 15:42

Pernille Rosendahl: Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sangeren Pernille Rosendahl måtte overveje, om hendes familie havde økonomi til, hvis musikbranchen vendte hende ryggen efter deltagelse i sexisme-dokumentar.

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek