Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

10/01/2025 - 09:00

Læk af persondata: Pas især på disse mails

Bliv klogere på dine rettigheder og få praktiske råd til at beskytte dig selv, hvis dine personlige oplysninger er blevet eksponeret ved et datalæk.

Annette Riedl/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

De seneste år har der været flere eksempler på datalæk og datatyveri af personlige oplysninger.

Senest blev Alles Lægehus i starten af december udsat for et cyberangreb, hvor flere patienters sundhedsoplysninger blev stjålet.

Hvis du har oplevet, at dine personlige oplysninger bliver eksponeret for uvedkommende, kan det være en fordel for dig at kende dine rettigheder og muligheder.

Som det første har den dataansvarlige pligt til at underrette dig uden unødig forsinkelse, hvis uvedkommende får adgang til din persondata. Det vil give dig mulighed for at træffe de nødvendige forholdsregler.

Det fortæller jurist i Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Du har også krav på at få oplyst, hvilke oplysninger der er blevet lækket, og hvem de er blevet lækket til, siger hun.

Hvordan du skal reagere, hvis uvedkommende har fået adgang til din persondata, afhænger af, hvilken type data der er blevet lækket.

Det siger it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet Allan Frank.

- Hvis dine kreditkortkortoplysninger er kommet i de forkerte hænder, skal du selvfølgelig få kortet spærret med det samme, siger han.

- Men er der tale om kontaktoplysninger og ikke-følsomme data, såsom navn og adresse, bør du blandt andet være opmærksom på, om du begynder at modtage flere phishing-mails.

Denne type mails er kendetegnet ved, at kriminelle udgiver sig for at være en troværdig afsender som din bank med det formål at lokke flere oplysninger ud af dig.

Det kan være kreditkortnumre for at stjæle dine penge eller yderligere personlige oplysninger for at kunne benytte din identitet.

De kriminelle kan bruge de oplysninger, de allerede har fået om dig fra et datalæk, for at fremstå mere troværdige.

- Stammer den lækkede persondata fra et lægehus, kan det være, at phishing-mailen opfordrer til at forny udløbet medicin ved at godkende med MitID. Og så klapper fælden, siger Allan Frank.

Hvis du har oplevet, at din persondata er blevet eksponeret for uvedkommende, kan du ifølge gældende lovgivning have mulighed for at kræve godtgørelse.

- Men det er ret svært at få erstatning i Danmark, hvis man ikke har lidt et økonomisk tab, siger Allan Frank.

Så sent som i november sidste år afgjorde Østre Landsret, at en række borgere ikke havde ret til godtgørelse, efter at blandt andet deres navne, adresser og CPR-numre var blevet lækket i et dokument på en ukrypteret harddisk i en stjålet computer fra Gladsaxe Kommune.

Dokumentet indeholdt personlige oplysninger på over 20.000 borgere. Man kunne også se, hvilke ydelser de havde fået. Landsretten fandt, at de seks borgere ikke havde lidt immateriel skade som følge af databruddet.

Immateriel skade kan være tab af kontrollen med personoplysninger eller frygt for misbrug af personoplysninger.

Også jurist Ida Nynne Daarbak Reislev vurderer, at det kan være svært at opnå godtgørelse, hvis man ikke har haft et økonomisk tab. Hun peger dog også på, at der mangler retspraksis på området i Danmark.

- Hvis man har oplevet at få sin persondata eksponeret, anbefaler jeg derfor, at man prøver gå rettens vej, hvis man har mulighed for det, siger hun.

Det kan føles ubehageligt at finde ud af, at uvedkommende har fået fat i ens persondata.

Men det er vigtigt at få et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet ud, og hvad man skal holde øje med for at begrænse skaden, siger Allan Frank.

Han anbefaler desuden, at du går ind på hjemmesiden sikkerdigital.dk, der indeholder flere råd til, hvad du kan gøre, hvis der har været et datalæk.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek