Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/04/2023 - 08:00

Rasmus Seebach: Superbefriende når det ikke handler om mig

Der er ikke langt fra eventyret om Askepot til virkelighedens verden, lyder det fra Rasmus Seebach, som står bag sangene til den helt nye musicalversion.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Fra Askepot til Aske-pop.

Når det klassiske eventyr om Askepot bliver omdannet til en moderne musical næste år, bliver det til tonerne af sange skrevet af Rasmus Seebach.

Det er blevet til et eget lille eventyr for den kendte musiker, der beskriver det som en sangskriverdrøm, der er gået i opfyldelse.

- Det har været superbefriende for det første, at det ikke har handlet om mig. Det er på en eller anden måde ret dejligt, siger Rasmus Seebach.

- Men selv om det ikke har handlet om mig, kan jeg godt mærke, at der er rigtigt meget af mig selv, som jeg har kunnet bruge, fordi emnerne i eventyret faktisk er relaterbare her i vores virkelige verden, mener han.

Askepot blev skrevet af brødrene Grimm for mere end 200 år siden, men har fået et moderne tvist i den kommende musical.

Den udspiller sig i modeindustrien og drejer sig om Ella, som drømmer om en plads blandt designere, catwalks og topmodeller. Men Ella er i bunden af hierarkiet og er underlagt urimelige chefer og dårlige arbejdsforhold.

I et kikset forsøg på at servere kaffe for showets supermodel slår hun hovedet og besvimer. Da hun vågner, befinder hun sig midt i en magisk eventyrverden.

For at vende tilbage til virkeligheden må hun først gennemleve hele eventyret om Askepot.

Essensen i musicalen er, at man spiller hovedrollen i sin egen tilværelse, og at man skal tro på sig selv, lyder det fra Rasmus Seebach.

- Det tror jeg, mange mennesker godt kan bruge at få at vide: At det langt hen ad vejen er op til en selv at forme sit liv, mener musikeren.

- Jeg tror, at jeg flere gange har stået "Hvis du vil dét her, så må du gøre noget", fortæller Rasmus Seebach.

En konkret sang, som han har skrevet til musicalen, føler den erfarne sangskriver sig især forbundet til.

Det er et nummer, som kongen synger til sin søn.

- "Nu skal du tage dig sammen. Du kan ikke bare feste rundt. Du skal tage dit liv alvorligt. Du skal blive mand. Du skal blive voksen", lyder budskabet blandt andet ifølge Rasmus Seebach.

- Lige den sang kunne jeg bare mærke lige pludselig var noget, jeg oppe i mit eget hoved kunne synge til mine egne drenge, som måske en dag skal konfirmeres eller videre i livet på en eller anden måde, siger Rasmus Seebach, som har sønnerne Holger på seks år og etårige Helmut med kæresten, Julie Teglhus.

"Askepot - The Musical" får verdenspremiere 7. marts 2024 i Tivolis Koncertsal i København. Efterfølgende drager musicalen ud på danmarksturné, som kommer forbi Aarhus, Odense, Esbjerg, Aalborg, Ringsted, Viborg, Vejle og Randers.

Selv om en del af sangene allerede er skrevet, er der god tid til at finpudse de sidste numre.

- Det skal være noget helt nyt - men med respekt for det gamle. Så det er ligesom det, vi er gået ud fra: at give Askepot en makeover, lyder det fra den prisvindende popsnedker.

- Det er jo klart, at man ikke vil gøre nogen sure og kede af det. Men jeg synes alligevel, at vores ambition fra start har været, at det ikke skulle være det gamle, siger Rasmus Seebach.

Rasmus Seebachs sange skal synges af blandt andre Johanne Milland, Stig Rossen, Caroline Henderson og Pelle Emil Hebsgaard, som sammen med youtuberen Rasmus Brohave indtager de bærende roller.

/ritzau/

København, 02/12/2023 - 12:32

Roskilde Festivals Orange Scene er slidt op og skal skiftes ud

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Orange Scene på Roskilde Festival skal skiftes ud, fordi den er slidt og ikke lever op til produktionskrav.

Den ikoniske Orange Scene på Roskilde Festival lever ikke længere op til behovene for verdens største kunstnere og er slidt op.

Af den grund vil festivalen for sidste gang næste år opstille den nuværende Orange Scene på Dyrskuepladsen i Roskilde, inden den skiftes ud i 2025.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

- Stålkonstruktionerne skulle skiftes ud, og det skal dugen i den grad også. Den er faktisk blevet repareret, og vi har gjort alt, hvad vi kan, for at strække levetiden så langt som muligt, siger festivalens direktør, Signe Lopdrup.

Den nye scene vil være den tredje i rækken i festivalens levetid og større end sine forgængere. Den vil ikke skulle bygges op hvert år, men kommer til at bestå af en permanent og en midlertidig del, skriver mediet.

Den permanente del er en halvcylindrisk stålkonstruktion på over 24 meter, som uden for festivalperioden vil være overdækket.

Delen bygges for at få en konstruktion, der er mere stabil, mens det samtidig er mere bæredygtigt, fortæller direktøren til mediet.

Hun tilføjer, at selv om den nye scene på mange punkter vil adskille sig fra den nuværende, vil den stadig være genkendelig.

Den nuværende Orange Scene er en begrænsning for festivalen, fordi man ifølge Signe Lopdrup har måttet sige nej tak til koncerter med rockbandet Rammstein og den spanske sangerinde Rosalía, fordi forholdene ikke har været til det.

Som følge af at en del af den nye scene vil være permanent, vil Signe Lopdrup "bestemt ikke afvise", at Roskilde Festival kunne finde på at bruge scenen til andre arrangementer end selve festivalen.

Det er ikke det, der er målet med den nye scene, men sker det, vil det være uden den velkendte orange dug, lyder det.

Udskiftningen vil koste omkring 30 millioner kroner, men det er en langsigtet investering, da festivalen regner med, at den nye scene vil have en levetid på minimum 25 år, siger Signe Lopdrup til mediet.

Orange Scene er den største scene på festivalen med plads til omkring 60.000 tilskuere.

Ifølge Sjællandske blev den nuværende scene for første gang sat op i 2001.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/12/2023 - 12:03

Roskilde Festivals Orange Scene er slidt op og skal skiftes ud

Orange Scene på Roskilde Festival skal skiftes ud, fordi den er slidt og ikke lever op til produktionskrav.

Den ikoniske Orange Scene på Roskilde Festival lever ikke længere op til behovene for verdens største kunstnere og er slidt op.

Af den grund vil festivalen for sidste gang næste år opstille den nuværende Orange Scene på Dyrskuepladsen i Roskilde, inden den skiftes ud i 2025.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

- Stålkonstruktionerne skulle skiftes ud, og det skal dugen i den grad også. Den er faktisk blevet repareret, og vi har gjort alt, hvad vi kan, for at strække levetiden så langt som muligt, siger festivalens direktør, Signe Lopdrup.

Den nye scene vil være den tredje i rækken i festivalens levetid og større end sine forgængere. Den vil ikke skulle bygges op hvert år, men kommer til at bestå af en permanent og en midlertidig del, skriver mediet.

Den permanente del er en halvcylindrisk stålkonstruktion på over 24 meter, som uden for festivalperioden vil være overdækket.

Delen bygges for at få en konstruktion, der er mere stabil, mens det samtidig er mere bæredygtigt, fortæller direktøren til mediet.

Hun tilføjer, at selv om den nye scene på mange punkter vil adskille sig fra den nuværende, vil den stadig være genkendelig.

Den nuværende Orange Scene er en begrænsning for festivalen, fordi man ifølge Signe Lopdrup har måttet sige nej tak til en koncert med rockbandet Rammstein og den spanske sangerinde Rosalía, fordi forholdene ikke har været til det.

Orange Scene er den største scene på festivalen med plads til omkring 60.000 tilskuere.

Ifølge Sjællandske blev den nuværende scene for første gang sat op i 2001.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/12/2023 - 08:00

FAKTA: Danskerne tænder lys i december

* Tre ud af fire danskere regner med at bruge levende lys i deres bolig i julen 2023.

* 80 procent af dem, der regner med at bruge levende lys, vil bruge kalenderlys.

* 43 procent af dem, der regner med at bruge levende lys i julen 2023, har ikke planlagt
eller talt om, hvad de gør, hvis der opstår en mindre brand i deres bolig på grund af
levende lys.

* 47 procent af danskere bruger levende lys i et lidt eller væsentligt mindre omfang i julen
end for fem år siden.

* 12 procent er stoppet med at bruge levende lys.

Kilde: rapporten "Danskernes brug af levende lys i julen" af TrygFonden og Beredskabsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 02/12/2023 - 08:00

FAKTA: Hold brandfaren nede i juletiden

* Gå aldrig fra levende lys, og stil dem ikke i træk.

* Lav din juledekoration, så lysene ikke kommer tæt på brændbare materialer.

* Stil ikke juledekorationen tæt på noget, der kan brænde.

* Hav altid vand og/eller en vandforstøver i nærheden, når du har levende lys tændt.

* Installér røgalarmer i hjemmet, og test dem jævnligt.

Kilde: Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv