Når den kommende sæson af det populære realityprogram "Paradise Hotel" løber over skærmen næste år, er det 19. gang, at Rikke Gøransson byder velkommen til de nye gæster.

Hun overtog værtstjansen i 2008 som 20-årig, og hotellet har siden dannet rammen om hendes ungdomsliv, voksenliv og nu også familieliv.

Med til optagelserne af den nye sæson havde hun nemlig sin forlovede, Bruno Da Conceicao, og parrets lille datter, Rio, der kom til verden i sommeren 2024.

- Det gik meget bedre, end jeg havde turdet håbe på, siger Rikke Gøransson.

- Det har ellers altid været adskilt, hvor mit arbejde var i Mexico, og mit privatliv har været derhjemme, siger hun.

Selv om den lille familie var samlet, skulle Rikke Gøransson bruge de første dage på at vænne sig til at være væk fra datteren, når arbejdet kaldte. Men Rikke Gøransson fandt alligevel tid til at Facetime med familien mellem optagelserne, selv om de kun befandt sig få hundrede meter fra hinanden.

- Men det var dejligt for de to at komme tættere på hinanden, fortæller Rikke Gøransson.

- Jeg kunne mærke et skift ved, at Bruno fik lettere ved at trøste hende, end jeg på det tidspunkt fik, fordi hun knyttede sig så tæt til ham. Det var dejligt, men også mærkeligt, siger hun.

Bag kameraet på "Paradise Hotel" har det før i tiden været normalen, at man fandt tid til noget socialt sammen med sine kolleger.

Derfor måtte Rikke Gøransson gøre sig umage for at få både det sociale og familielivet til at passe sammen, selv om hendes prioriteter nu har ændret sig.

Nu kommer familien først, så arbejdet, mens det sociale må blive, når der er tid og mulighed for det.

Derfor blev der udvalgt et par aftener, hvor hele familien kunne dukke op til nogle arrangementer, hvorefter Bruno Da Conceicao og Rio tog hjem, så Rikke Gøransson kunne blive lidt længere med kollegerne.

- Det er jo kun sådan der om aftenen. Vi er sammen på produktionen næsten 24 timer i døgnet, så det gik så fint. Jeg er heller ikke 21 år længere, så det er vel begrænset, hvor meget jeg gider, griner hun.

22. sæson af "Paradise Hotel" udkommer i 2026.

/ritzau/

Tidligere fredag meldte TV 2 ud, at Rolf Sørensen ikke kommer til at kommentere cykelløb på kanalen i resten af 2025.

Oven på det udtaler den tidligere cykelrytter sig for første gang, siden han i sommer meldte afbud af personlige årsager til at kommentere Tour de France, få dage før løbet gik i gang. Han har et ønske om at vende tilbage på skærmen til næste år.

- Efter en god dialog med TV 2 er vi blevet enige om, at vi venter med at tale om 2026-sæsonen og min rolle senere på året, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Rolf Sørensen til Ritzau.

- TV 2 har været en fast del at mit arbejdsliv i mere end 20 år, og sammen med det øvrige hold har vi udviklet vores dækning inden for cykelsporten til et meget højt niveau. Og den udvikling vil jeg gerne være med til at understøtte næste år.

Afbuddet til Tour de France var andet år i træk, at kommentatoren meldte fra til det franske etapeløb. Sidste år var det hjerteproblemer, der gjorde, at Rolf Sørensen ikke kunne kommentere løbet i Frankrig.

- Jeg synes, TV 2's dækning med nye eksperter har været forfriskende, og jeg skal ikke lægge skjul på, at mit afbud til Touren sidste år og i år har været tunge og svære beslutninger - både for mig personligt og professionelt. Det har heller ikke været optimalt i forhold til TV 2’s planlægning, og det har jeg også beklaget, siger cykelkommentatoren.

Den personlige situation havde ikke ændret sig, da Vuelta a España gik i gang, og derfor kommenterer Rolf Sørensen heller ikke det igangværende løb. Men nu er han ved at være et sted, hvor han igen er klar til at indtage kommentatorboksen.

- Både som cykelrytter og som kommentator må jeg konstatere at mit liv går op og ned, lyder det fra Rolf Sørensen.

- De seneste år har jeg fået nogle forskrækkelser i forhold til mit helbred og min private økonomi. Men det vigtigste, jeg har lært fra cykelsporten, er at kæmpe sig tilbage. Fysisk er jeg et godt sted, og mine privatøkonomiske sager er der ved at være styr på.

/ritzau/

* Forskellen i prisen på flexboliger og traditionelle sommerhuse varierer en hel del fra kommune til kommune.

* Den største forskel finder man i Tønder Kommune. Her ligger kvadratmeterprisen for et almindeligt sommerhus i snit på 19.230 kroner. Det er 244 procent højere end den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en flexbolig, der ligger på 5585 kroner.

* Den mindste forskel finder man i Syddjurs Kommune. Her koster en flexbolig 15.098 kroner per kvadratmeter, mens kvadratmeterprisen for et sommerhus ligger på 23.255 kroner. Det svarer til en prisforskel på 54 procent.

* I Guldborgsund Kommune, hvor der ifølge Boligsiden indtil videre er blevet solgt flest flexboliger i år, ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 5.831 kr. for en flexbolig, mens et typisk sommerhus i kommunen handles til en kvadratmeterpris på 19.560 kroner. Det er en prisforskel på 235 procent.

* Rundt regnet kan man altså få 100 kvadratmeter flexbolig i Guldborgsund for godt 580.000 kroner, mens et sommerhus i samme størrelse koster næsten 2 millioner kroner.

Kilder: opgørelse fra Boligsiden og Louise Kastberg, der er boligøkonomisk fagekspert hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Du skal være ved muffen for at kunne købe et sommerhus. For nylig rundede den gennemsnitlige pris for et sommerhus i Danmark to millioner kroner, hvilket er rekordhøjt.

Men det behøver ikke slukke drømmen for dig, der fantaserer om et fristed væk fra hjemmet. Det er nemlig knap så dyrt at kaste penge efter en flexbolig, som er en helårsbolig uden bopælspligt.

- Flexboligen kan for nogle være en spændende vej at gå og er ofte et billigere alternativ til et traditionelt sommerhus, siger Louise Kastberg, som er boligøkonomisk fagekspert hos Videncentret Bolius.

Ifølge en opgørelse fra Boligsiden er der i gennemsnit en prisforskel på 150 procent på sommerhuse og flexboliger i de 22 af landets kommuner, hvor der handles flest flexboliger.

Det vil sige, at du i de fleste kommuner med flexboliger kan få dem til under halv pris af, hvad et sommerhus i tilsvarende størrelse koster, pointerer Louise Kastberg. Der er dog flere aspekter, du bør være opmærksom på, inden du finder pengepungen frem.

- Ofte ligger flexboliger ikke i et klassisk sommerhusområde. De kan for eksempel være små bondehuse, der er omgivet af marker og skov, eller huse, der ligger i små landsbyer ude på landet, siger hun.

Du skal altså ikke sætte næsen op efter det klassiske sort-hvide sommerhus i træ, når du går på udkig efter en flexbolig. Flexboligerne ligger typisk heller ikke lige så tæt på stranden, som sommerhusene gør.

- Til gengæld er der med flexboligen ofte mulighed for i højere grad at blive en del af lokalsamfundet der, hvor man køber huset, påpeger Louise Kastberg.

Et andet opmærksomhedspunkt er standen på huset, du køber.

- Nogle af de her huse er i en sølle forfatning og kræver, at du putter en del penge i dem, for at de kommer op at køre. Her skal du være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du kan hente de penge hjem igen ved et senere salg.

Du vil også kunne opleve, at din bank er mindre villig til at låne dig penge til en flexbolig, fordi de ofte ikke er lige så nemme at sælge som sommerhuse.

- Du skal være indstillet på, at du måske skal stille med en større del af købesummen kontant end det normale udbetalingskrav på fem procent, understreger Louise Kastberg.

Flexboligen har du - på samme vis som med et sommerhus - mulighed for at leje ud, når du ikke selv bruger den.

En anden fordel er, at du nemt kan gøre din flexbolig til dit permanente hjem, hvis du finder ud af, at det er det, du vil. Her er ingen strenge regler, som der er med sommerhuse.

- Det kan være, at du tænker, at der er så fedt på Langeland, at du gerne vil slå dig ned der permanent. På den måde kan flexboliger også være en god mulighed for folk, der gerne vil teste, om landlivet er noget for dem, siger Louise Kastberg.

/ritzau fokus/