Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Brøndby, 10/01/2025 - 11:29

Økonom: Brøndbys aktieemission er udtryk for fejlet forretning

Brøndby jagter 171 millioner kroner i en stor kapitaltilførsel, men det kan blive svært, mener økonom.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Brøndby IF vil hente op mod 171 millioner kroner i en stor kapitaltilførsel, og det er et udtryk for, at forretningen ikke hænger sammen i superligaklubben.

Det siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Klubben har ikke sat tæring efter næring. Brøndby har et setup, der slet ikke svarer, til den forretning Brøndby er. Klubben har ganske enkelt flere udgifter, end den har indtægter.

- Brøndby har fejlet med hensyn til at kunne spille sig konsekvent i toppen. Holdet har ikke varigt været med i europæisk fodbold, siger Per Hansen.

I den kommende aktieemission kan der tegnes nye aktier for op til 171 millioner kroner.

- Nu vil klubben hente flere penge, og det er en naturlig konsekvens af, at målsætningerne ikke er blevet indfriet, siger Per Hansen.

Brøndby har Superligaens tredjestørste spillerbudget, men modsat FC København og FC Midtjylland er klubben ikke med i et europæisk ligaspil i denne sæson. Det har Brøndby ikke været siden 2021.

De store klubber i Danmark satser på at spille med i Europa samt sælge spillere for op mod 100 millioner kroner hvert år, siger Per Hansen.

- Men udfordringen er, at Brøndby ikke lykkes med det, siger økonomen.

- Når man så mangler de indtægter, så får man 100 millioner skæve på bundlinjen. Og så skal man ud at hente nye penge. Det er denne kapitaltilførsel et udtryk for.

Brøndbys seneste årsregnskab, der dækkede en periode på 18 måneder, viste et underskud på 104,2 millioner kroner.

Klubben forventer at komme ud af indeværende regnskabsår, der følger fodboldsæsonen og slutter til sommer, med et underskud på 60-100 millioner kroner.

- Setuppet i Brøndby hænger ikke sammen. Klubben får for lidt ud af rigtig meget. Hovedet og kroppen er ikke tilpasset hinanden i Brøndbys forretning, mener Per Hansen.

Der er allerede givet forhåndstilsagn om tegning af aktier for 114 millioner kroner i Brøndby.

Majoritetsejeren, Global Football Holding, samt de mindre aktionærer Jan Bech Andersen og Torben Røsler er blandt dem, der har givet forhåndstilsagn om tegning af nye aktier.

Det betyder, at Brøndby forsøger at hente op mod 57 millioner kroner andetsteds, men det har Per Hansen svært ved at se som realistisk.

- Brøndby er desværre lige nu historien om ikke at tilpasse resultaterne til virkeligheden og få økonomien til at hænge sammen.

- Jeg tror, at det bliver svært at finde de resterende penge. Sandsynligheden for at tjene penge på en investering er meget lav, siger han.

Tegningsperioden for de nye aktier udløber 29. januar, mens resultatet af emissionen forventes at blive offentliggjort 31. januar.

/ritzau/

København, 21/11/2025 - 11:38

Esben Bjerre taler ud for første gang: Jeg havde en affære

Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Esben Bjerre indrømmer utroskab mod hustruen Sisse Sejr-Nørgaard og sender en stikpille til medierne, som han mener, har givet historien for meget opmærksomhed.

- Jeg havde en affære, som min hustru opdagede.

Sådan lyder det fra tidligere radio- og tv-vært Esben Bjerre i det seneste afsnit af den populære podcast "Her går det godt", hvor han for første gang udtaler sig om hustruens stalkingsag.

42-årige Sisse Sejr-Nørgaard blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og identitetstyveri.

Sisse Sejr mente, at hendes stalkingoffer havde en affære med hendes ægtemand. Det var blandt andet derfor, hun havde handlet, som hun gjorde, forklarede hun i retten.

Indtil videre har Esben Bjerre været tavs om den påståede utroskab, men nu tager han bladet fra munden.

Det skyldes, at ankefristen for sagen udløb fredag, forklarer han i podcasten, hvor han deler værtstjansen med Peter Falktoft.

Værten sætter også ord på sin kones handlinger mod kvinden, han havde en affære med.

- Det var en rigtig spids sommer sidste år. Hun (Sisse Sejr-Nørgaard, red.) reagerede ved at bestille nogle borde og nogle nyhedsbreve til vedkommende. Det var idiotisk - det har hun sagt undskyld for, og nu har hun også fået en straf.

Esben Bjerre sender også en stikpille til medierne, som han mener, ikke burde have blæst en så privat historie op.

- Jeg ved godt, der sidder nogle og tænker, at det er sådan, det er at være i fjernsynet. Jeg er simpelthen bare ikke enig. Jeg synes ikke, at folks private nedsmeltninger skal have gigantiske personlige konsekvenser.

Han sender samtidig en undskyldning til sine nærmeste:

- Jeg vil bare sige, at jeg er mest ked af den situation, jeg har sat hende (Sisse Sejr-Nørgaard, red.) og min familie i. Det er ikke en undskyldning for, hvad der er sket, men en forklaring på, hvorfor der skete noget.

Esben Bjerre og Sisse Sejr-Nørgaard har sammen to børn på 4 og 11 år.

- At mine børn og hustru og alle andre har kunnet læse med i vores mest private sammenbrud, har været så grænseoverskridende, at du tror, det er løgn, siger han i podcasten.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/11/2025 - 11:18

Esben Bjerre taler ud for første gang: Jeg havde en affære

Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Esben Bjerre indrømmer utroskab mod hustruen Sisse Sejr-Nørgaard og sender en stikpille til medierne, som han mener har givet historien for meget opmærksomhed.

- Jeg havde en affære, som min hustru opdagede.

Sådan lyder det fra Esben Bjerre i det seneste afsnit af den populære podcast "Her går det godt", hvor han for første gang udtaler sig om hustruens stalkingsag.

42-årige Sisse Sejr-Nørgaard blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og identitetstyveri.

Sisse Sejr mente, at hendes stalkingoffer havde en affære med hendes ægtemand. Det var blandt andet derfor, hun havde handlet, som hun gjorde, forklarede hun i retten.

Indtil videre har Esben Bjerre været tavs om den påståede utroskab, men nu tager han bladet fra munden.

Det skyldtes, at ankefristen for sagen udløb fredag, forklarer han i podcasten, hvor han deler værtstjansen med Peter Falktoft.

Værten satte også ord på sin kones handlinger mod kvinden, han havde en affære med.

- Det var en rigtig spids sommer sidste år. Hun (Sisse Sejr-Nørgaard, red.) reagerede ved at bestille nogle borde og nogle nyhedsbreve til vedkommende. Det var idiotisk - det har hun sagt undskyld for, og nu har hun også fået en straf.

Esben Bjerre sendte også en stikpille til medierne, som han mener, ikke burde have blæst en så privat historie op.

- Jeg ved godt, der sidder nogle og tænker, at det er sådan, det er at være i fjernsynet. Jeg er simpelthen bare ikke enig. Jeg synes ikke, at folks private nedsmeltninger skal have gigantiske personlige konsekvenser.

Han sender samtidig en undskyldning til sine nærmeste.

- Jeg vil bare sige, at jeg er mest ked af den situation, jeg har sat hende (Sisse Sejr-Nørgaard, red.) og min familie i. Det er ikke en undskyldning for, hvad der er sket, men en forklaring på, hvorfor der skete noget.

At hans påståede utroskab fyldte så meget i medierne, har været en voldsom oplevelse for podcastværten.

- At mine børn og hustru og alle andre har kunnet læse med i vores mest private sammenbrud, har været så grænseoverskridende, at du tror, det er løgn.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/11/2025 - 08:00

FAKTA: Genbrug og giv nyt liv

* Lav om: Hvis ærmerne er blevet slidte, kan du klippe dem af og strikke nye kanter i ærmegabet - så har du en vest. Du kan også forvandle en sweater til en cardigan.

* Genbrug garnet: Du kan vælge at trevle en sweater op og genbruge garnet i et nyt projekt. Det er en fantastisk måde at spare både ressourcer og penge på. Og har du børnestrik, der er blevet for småt, kan du forlænge ærmer og krop, så trøjen passer en sæson mere.

* Brug resterne: De små nøgler, der ligger og venter på at blive brugt, kan blive til den smukkeste personlige sweater. Strik med striber, felter eller tone-i-tone, og nyd, at intet går til spilde.

Kilde: strikdesigner og indehaver af Strikkeakademiet Pernille Cordes.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/11/2025 - 08:00

FAKTA: Sådan vasker du i hånden

* Fyld en balje med lunkent vand (højst 35 grader), og tilsæt lidt uldvaskemiddel.

* Læg strikken i blød i 20-30 minutter. Undgå at vride eller gnide.

* Skyl forsigtigt, og sørg for at vandet har samme temperatur hele vejen igennem, så ulden ikke får et "kuldechok".

* Læg strikken i et håndklæde, og rul den, så vandet presses ud.

* Alternativt kan du lægge den i et vaskenet og køre en kort centrifugering på maks 800 omdrejninger - det fjerner vandet hurtigt og effektivt uden at skade fibrene.

Kilde: strikdesigner og indehaver af Strikkeakademiet Pernille Cordes.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek