Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/03/2026 - 22:14

Lastbil påkører bro: Ingen tog mellem Vejle og Horsens

En lastbil har påkørt en bro i Hedensted, og der kører derfor ingen tog mellem Vejle og Horsens.

Af: /ritzau/

En lastbil har påkørt en bro i østjyske Hedensted, og det giver konsekvenser for togtrafikken fredag aften.

Der kan derfor ikke køres tog mellem Vejle og Horsens, og der indsættes i stedet togbusser.

Det skriver DSB på sin hjemmeside fredag aften kort før klokken 22.

- Banedanmark er nu til stede ved broen og er ved at efterse den, inden vi kan få lov til at køre igen.

- Vi har foreløbigt fået bekræftet en bus i Vejle og en bus i Horsens, skriver DSB.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek