Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Dubai, 12/07/2026 - 05:32

Emiraternes luftforsvar svarer igen på missiltrussel

Luftalarmer lyder søndag morgen flere steder i Mellemøsten. IRGC hævder at have ødelagt dronelager i Jordan.

Af: /ritzau/

Luftforsvarssystemer i De Forenede Arabiske Emirater svarer igen på en missiltrussel.

Det meddeler De Forenede Arabiske Emirater tidligt søndag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I Qatars hovedstad, Doha, beretter øjenvidner, at de kan høre eksplosioner.

Samtidig har Qatars regering sendt advarsler ud til befolkningens mobiltelefoner.

I Bahrain er luftsirener gået i gang, oplyser landets indenrigsministerium.

Meldingerne fra Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater kommer, efter at USA's militær natten til søndag oplyste, at det havde igangsat en bølge af angreb mod iranske mål.

Iran har tidligere besvaret amerikanske angreb ved at angribe amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Tidligt søndag morgen melder Irans Revolutionsgarde (IRGC), at det har ødelagt et kommando- og kontrolcenter samt et dronelager på en militærbase i Jordan, der er allieret med USA.

RITZAU

TjekDet - faktatjek