Bruxelles, 05/06/2025 - 09:29
Natos styrkemål: Femdobling af luftforsvar og tusinder af soldater
Nato-landenes forsvarsministre ventes torsdag at enes om nye styrkemål, der kan markant vil øge forsvaret.
John Thys/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Nato skal have 50.000 til 60.000 ekstra aktive soldater som følge af alliancens nye styrkemål.
Det forventer Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, ifølge Reuters.
Dermed bliver der nu sat ord på nogle af de konkrete mål, som Nato-landenes forsvarsministre torsdag ventes at opstille på et møde i Bruxelles.
Styrkemålene skal på plads forud for det afgørende Nato-topmøde i Haag i slutningen af juni.
Her vil USA's præsident, Donald Trump, statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige ledere fra de 32 Nato-lande samles for at lægge linjer for en oprustning af alliancen.
Det ventes at ske med et skærpet fokus på forsvar af eget territorium.
- Erklæringen fra Nato-topmødet bør fastslå, at Rusland er den vigtigste trussel mod Nato, siger Boris Pistorius.
Han fastslår, Tyskland selv er klar til at bidrage med nye store troppeformationer for at indfri Natos styrkemål.
Også Danmark vil skrue op for antallet af kampklare soldater.
Det fastslog forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i torsdagens grundlovstale.
- Realiteten er, at vi skal strenge os an for at forsvare vores fædreland, som grundloven siger, at vi skal.
- Vi skal simpelthen få flere våbenføre mænd og kvinder, siger han.
Det er en del af forsvarsaftalen, at værnepligten udvides fra 4 måneder til 11 måneder.
Det er desuden besluttet at udvide værnepligten, så den fra 2026 også gælder kvinder.
Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.
Regeringen vil nu fremrykke den forlængede værnepligt. I stedet for at begynde i august 2026 skal den nu indføres i februar 2026.
Også når det gælder luftforsvar, skal Nato øge sin kapacitet markant, fastslog Natos generalsekretær, Mark Rutte, ved ankomsten til torsdagens møde.
- Vi har brug for investeringer i luftforsvar, langtrækkende missiler, kontrolsystemer og store landformationer af soldater for at kunne forsvare os.
- Det vil kræve store investeringer, sagde Mark Rutte på vej ind til mødet.
De konkrete styrkemål er belagt med fortrolighed. Anonyme kilder siger dog til nyhedsbureauet Bloomberg, at Nato ønsker en femdobling af Europas jordbaserede luftforsvar.
Det sker blandt andet i lyset af krigen i Ukraine. Her har Rusland forårsaget omfattende ødelæggelser med droner og langtrækkende missiler.
Ikke bare af militære mål, men også af civile bygninger og energiinfrastruktur.
Også når det gælder luftforsvar, vil Danmark bidrage, siger Troels Lund Poulsen.
Regeringen vil i næste uge vil træffe beslutning om at købe de første systemer til et jordbaseret luftforsvar, som vil kunne være operativt i 2026, siger han.
Natos styrkemål anses for en grundsten i forhold til at indføre en ny målsætning for landenes forbrug på forsvar. Den ventes at blive opstillet på Nato-topmødet i Haag.
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i denne uge ja Mark Ruttes kompromisforslag om, at landene skal bruge 3,5 procent direkte på forsvar. Samt 1,5 procent på sikkerhedsudfordringer mere bredt.
/ritzau/