Afhængigt af hvor langt du er i livet, har du måske overvejet, hvem der skal varetage dine interesser og handle på dine vegne, hvis du en dag ikke selv er i stand til det.

Det har alle danskere kunnet beslutte siden 2017 med en såkaldt fremtidsfuldmagt. Indtil videre har mere end 225.000 danskere gjort brug af den mulighed.

Men det er ikke helt problemfrit. For op mod en tredjedel af fuldmagterne bliver helt eller delvist afvist, når fuldmagten skal aktiveres. Det skriver Politiken.

Du kan selv gøre noget for at mindske risikoen for, at en fremtidsfuldmagt bliver afvist.

Det siger jurist i Ældre Sagen Naya Juul Petersen.

- Jo før man får det klaret, desto bedre. Der har været flere sager, hvor en person har haft begyndende demens, da fuldmagten blev oprettet. Og det har givet problemer med ikraftsættelsen, siger hun.

Familieretshuset kan nemlig afvise fuldmagten med henvisning til, at personen allerede var dement ved oprettelsen. Det problem kan du komme uden om ved at oprette i god tid.

Hun forklarer, at ordningen er relevant for alle. For vi ved ikke, hvad morgendagen bringer. Og man skal have taget sine forholdsregler og oprettet en fuldmagt, før det er for sent.

Den generelle anbefaling fra Ældre Sagen er, at du søger juridisk rådgivning for at undgå fejl, der kan føre til, at fuldmagten bliver afvist.

Advokat Marianne Bale, der er indehaver af Bale Advokatfirma, peger på, at det kan være et problem, hvis flere har fuldmagt på samme tid.

- Et ægtepar kan for eksempel have besluttet at give fuldmagt til deres tre voksne børn i fællesskab. Det plejer jeg at fraråde, fordi børnene kan være uenige, siger hun og tilføjer:

- Så ender fuldmagten med ikke at have den tiltænkte værdi for den syge, fordi børnenes uenighed kan bremse for, at der kan træffes beslutninger. Hvis du vil indsætte flere fuldmægtige, bør du derfor gøre det i en prioriteret rækkefølge.

For de fleste vil rækkefølgen være ægtefælle eller samlever først og derefter børn og børnebørn. Sådan bør den også være.

- Jeg plejer at anbefale, at rækkefølgen bliver prioriteret på alder, så den første fuldmægtige også er den ældste. Personerne på listen skal altså blive yngre, jo længere man kommer ned på den, siger Marianne Bale.

Mange voksne herhjemme har ikke børn, som de kan eller vil skrive ind i en fremtidsfuldmagt. Men det er ikke en hindring, lyder det fra advokaten.

- De fleste har et andet menneske tæt på. Det kan være en god nabo, ven eller veninde.

Det vigtige er bare, at I har fået snakket om og afstemt forventningerne.

- Jeg kan godt lidt bramfrit i de situationer bringe på bane, om personen, der har været fuldmægtig, måske skal arve nogle penge som tak for ulejligheden, siger hun.

Gaver er en anden hyppig årsag til, at Familieretshuset afviser en fremtidsfuldmagt. De skal være tydeligt beskrevet i fuldmagten.

- Den, der har fået fuldmagten, kan kun bruge pengene til køb af ting, der vedrører den syge, siger Marianne Bale.

Gaver kan derfor kun gives, hvis det er utvetydigt og konkret beskrevet i fuldmagten, hvem der skal have gaver, og hvor store de skal være.

/ritzau fokus/