Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/03/2023 - 09:00

Alle bør overveje en fremtidsfuldmagt

Ved du, hvad der skal ske, hvis du eller en af dine nærmeste på grund af sygdom eller ulykke mister evnen til at handle selv? Det bør du tage stilling til.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Afhængigt af hvor langt du er i livet, har du måske overvejet, hvem der skal varetage dine interesser og handle på dine vegne, hvis du en dag ikke selv er i stand til det.

Det har alle danskere kunnet beslutte siden 2017 med en såkaldt fremtidsfuldmagt. Indtil videre har mere end 225.000 danskere gjort brug af den mulighed.

Men det er ikke helt problemfrit. For op mod en tredjedel af fuldmagterne bliver helt eller delvist afvist, når fuldmagten skal aktiveres. Det skriver Politiken.

Du kan selv gøre noget for at mindske risikoen for, at en fremtidsfuldmagt bliver afvist.

Det siger jurist i Ældre Sagen Naya Juul Petersen.

- Jo før man får det klaret, desto bedre. Der har været flere sager, hvor en person har haft begyndende demens, da fuldmagten blev oprettet. Og det har givet problemer med ikraftsættelsen, siger hun.

Familieretshuset kan nemlig afvise fuldmagten med henvisning til, at personen allerede var dement ved oprettelsen. Det problem kan du komme uden om ved at oprette i god tid.

Hun forklarer, at ordningen er relevant for alle. For vi ved ikke, hvad morgendagen bringer. Og man skal have taget sine forholdsregler og oprettet en fuldmagt, før det er for sent.

Den generelle anbefaling fra Ældre Sagen er, at du søger juridisk rådgivning for at undgå fejl, der kan føre til, at fuldmagten bliver afvist.

Advokat Marianne Bale, der er indehaver af Bale Advokatfirma, peger på, at det kan være et problem, hvis flere har fuldmagt på samme tid.

- Et ægtepar kan for eksempel have besluttet at give fuldmagt til deres tre voksne børn i fællesskab. Det plejer jeg at fraråde, fordi børnene kan være uenige, siger hun og tilføjer:

- Så ender fuldmagten med ikke at have den tiltænkte værdi for den syge, fordi børnenes uenighed kan bremse for, at der kan træffes beslutninger. Hvis du vil indsætte flere fuldmægtige, bør du derfor gøre det i en prioriteret rækkefølge.

For de fleste vil rækkefølgen være ægtefælle eller samlever først og derefter børn og børnebørn. Sådan bør den også være.

- Jeg plejer at anbefale, at rækkefølgen bliver prioriteret på alder, så den første fuldmægtige også er den ældste. Personerne på listen skal altså blive yngre, jo længere man kommer ned på den, siger Marianne Bale.

Mange voksne herhjemme har ikke børn, som de kan eller vil skrive ind i en fremtidsfuldmagt. Men det er ikke en hindring, lyder det fra advokaten.

- De fleste har et andet menneske tæt på. Det kan være en god nabo, ven eller veninde.

Det vigtige er bare, at I har fået snakket om og afstemt forventningerne.

- Jeg kan godt lidt bramfrit i de situationer bringe på bane, om personen, der har været fuldmægtig, måske skal arve nogle penge som tak for ulejligheden, siger hun.

Gaver er en anden hyppig årsag til, at Familieretshuset afviser en fremtidsfuldmagt. De skal være tydeligt beskrevet i fuldmagten.

- Den, der har fået fuldmagten, kan kun bruge pengene til køb af ting, der vedrører den syge, siger Marianne Bale.

Gaver kan derfor kun gives, hvis det er utvetydigt og konkret beskrevet i fuldmagten, hvem der skal have gaver, og hvor store de skal være.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek