Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/09/2026 - 11:02

Landmænd følger folketingsdebat om gødskningslov på storskærm

Fra Christiansborg Slotsplads har demonstranter fulgt andenbehandlingen af omstridt gødskningslov.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den omstridte gødskningslov bliver tirsdag formiddag debatteret i Folketingssalen ved andenbehandlingen af lovforslaget.

Foreløbig har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, været på talerstolen.

Begge er modstandere af den nye kvælstofregulering og vil stemme imod lovforslaget.

Fra Christiansborg Slotsplads har demonstrerende landmænd fulgt debatten fra en storskærm.

Her har de kunnet høre både Morten Messerschmidt og Inger Støjberg tage deres parti.

- I har nu to dage til at indse konsekvenserne, siger Inger Støjberg fra talerstolen henvendt til det brede flertal, der torsdag vil stemme for gødskningsloven.

Det er ikke kutyme, at der er lange debatter i Folketingssalen ved en andenbehandling, men det ser ud til at blive tilfældet tirsdag.

RITZAU

TjekDet - faktatjek