Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/04/2024 - 10:00

Skab en have der både vil vises og spises

Spiselige planter hører ikke kun til i køkkenhaven. Ny bog kommer med fif til, hvordan du kreerer summende staudebede, du kan sætte tænderne i.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Din have rummer sikkert et par krydderurter og måske en bærbusk eller to, men du kan ganske nemt tage skridtet videre og lade endnu flere spiselige planter flytte ind i bedene.

Dermed skaber du både et levende spisekammer for dig selv og andre mere kriblende eksistenser.

- Bede med flerårige stauder kan fungere som levesteder, hvor nogle af planterne bliver spist af os, og samtidig bliver de brugt som værtsplanter eller nektar- og pollenkilder for alle mulige insekter. Så de er ikke kun til for vores egen skyld, fortæller Kristine Cazalis Fenger, som er aktuel med bogen "I gang med spiselige bede", der udkommer 18. april.

Hun er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og til daglig driver hun virksomheden Blomst og Bønne samt butikken Verdens Mindste Planteskole.

Her guider hun læseren gennem et væld af forskellige slags bede, som alle består af stauder, der vender tilbage år efter år, og på den ene eller anden måde kan bruges i køkkenet.

Er du usikker på, hvor du skal begynde, lyder rådet:

- Du skal starte der, hvor lysten er størst, og så skal du tænke over, hvad der er mest realistisk, at du får spist.

- Det giver god mening at lave et tebed, hvis du elsker urtete. Vil du gerne have grøn salat hver dag, så start med et flerårigt salatbed, siger Kristine Cazalis Fenger.

En plante, som går igen i mange af hendes bede, er flerårig kål. Den er nemlig driftssikker, nem at have med at gøre, og der findes mange forskellige sorter.

- Sorten daubenton er min yndlings. Den smager af kål og ligner en busket grønkål med glatte blade, og så lever den typisk i mindst fem år. Så du kan spise den i mange år, og den kræver ikke andet, end at du lægger lidt jorddække omkring den, fortæller hun.

Af andre nemme planter nævner hun skovjordbær, sandsennep og mynte.

- Alle kan dyrke mynte, og der er virkelig mange forskellige slags ud over de klassiske. Nogle smager af basilikum, nogle smager af citron eller solbær. En anden nem velsmagende plante er grøn bladfennikel, som bliver to meter høj og altid er omgivet af svirrefluer, fortæller Kristine Cazalis Fenger.

Det gælder for mange af flerårige planter, at du kan bruge dem i stedet for afgrøder, der skal sås på ny hvert år.

Du kan for eksempel bruge brændenældeblade eller stolthenriks gåsefod i stedet for spinat eller den flerårige porre babingtons porreløg i stedet for almindelig porre.

Ifølge Kristine Cazalis Fenger er de flerårige staudebede dog noget ganske andet end køkkenhaven.

- I køkkenhaven er fokus på produktion og udbytte. Efter høst står du med et tomt bed og starter forfra. Der skal være lige rækker og styr på det. Sådan er det ikke i de flerårige bede, der kan indrettes, så de er spændende og smukke året rundt, og hvor der kan høstes igen og igen fra de samme planter, siger hun og fortsætter:

- Samtidig er det megafedt at opleve, at andre arter flytter ind og har gavn af bedene. Vi har for eksempel et bed med nogle varmeelskende krydderurter, som vi har bygget op med sten, og her bor der nu markfirben og vilde bier.

- De spiselige blomsterbede er fulde af bier og sommerfugle, som har en fest - og selve jorden er fuld af liv. Det er bare dejligt at opleve, at der kan være plads til andet og andre end bare vores mad.

Og når først bedene er anlagt, kræver de ikke ret meget tid at holde, fortæller Kristine Cazalis Fenger.

- Vi bruger mindre tid på at passe vores flerårige bede, end vi gør på at slå vores græsplæne, og vi spiser og spiser af dem hvert år. Vi har omkring 100 forskellige spiselige flerårige planter på et område på måske fem gange ti meter, siger hun.

/ritzau fokus/

Los Angeles, 12/12/2025 - 23:40

Anmelder: Taylor Swift går ind i ny æra med dokumentarserie

Jennifer Gauthier/Reuters

De første to episoder af en ny dokumentarserie om Taylor Swifts turné "The Eras Tour" er landet fredag.

De første episoder af dokumentarserien "The End of an Era", der går bag om verdensstjernen Taylor Swifts yderst populære koncertturné "The Eras Tour", får flere rosende ord med på vejen hos udenlandske anmeldere.

Fredag er de to første ud af i alt seks episoder udkommet, og dem giver The Guardians anmelder fem ud af seks stjerner.

Hos London Evening Standard får episode et tre ud af fem stjerner. Anmelderen har lavet en anmeldelse til hver enkelt episode, og nummer to får tre ud af fem stjerner.

Dokumentarserien kommer ind på de tre koncerter, som skulle være spillet i Østrigs hovedstad, Wien. Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Det samme gælder en episode, hvor tre piger blev dræbt af knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement sidste år i Southport nord for Liverpool.

Ifølge The Guardians anmelder er musikeren i dokumentaren tydelig berørt efter at have mødt ofrenes familier.

- Det er umuligt ikke at føle hendes smerte og rædslen ved disse grusomheder, skriver The Guardians anmelder.

Selve mødet med familierne vises ikke i dokumentaren ifølge anmelderen.

Under "The Eras Tour", som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner. Den kom ikke forbi Danmark.

London Evening Standards anmelder bemærker, at Taylor Swift "opdeler sit liv i kapitler, eller som hun nu kalder dem, æraer".

Med den nye dokumentarserie træder vi ind i en ny æra, hvor musikeren blandt andet er "sportshelt" og "propagandamaskine".

- The End of the Eras er indtil videre et perfekt stykke amerikansk propaganda. Swift er den modige, blonde, helt igennem amerikanske pige, der overvinder det uhyggelige, terrorramte Europa (...). Hun eksisterer i tjeneste for sine fans, for den bevægelse, hun har skabt, kræfter, der er større end hende selv, skriver anmelderen om episode et.

Mediet Variety giver ikke karakter, men fremhæver, at musikerens dansere virker "uhyggeligt ("freakishly", red.) afslappede".

- Og ikke på den der grin-af-chefens-vittigheder-for-kameraerne-måde, vi nogle gange ser i popdokumentarer, men som om de nyder livet fuldt ud som borgere i Republikken Swift, skriver anmelderen.

"The End of an Era" kan ses på streamingtjenesten Disney+. Der vil blive udgivet to afsnit om ugen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 12/12/2025 - 23:27

Anmelder: Taylor Swift går ind i ny æra med dokumentarserie

Jennifer Gauthier/Reuters

De første to episoder af en ny dokumentarserie om Taylor Swifts turné "The Eras Tour" er landet fredag.

De første episoder af dokumentarserien "The End of an Era", der går bag om verdensstjernen Taylor Swifts yderst populære koncertturné "The Eras Tour", får flere rosende ord med på vejen hos udenlandske anmeldere.

Fredag er de to første ud af i alt seks episoder udkommet, og dem giver The Guardians anmelder fem ud af seks stjerner.

Samme karakter får episode to hos London Evening Standard. Anmelderen har lavet en anmeldelse til hver enkelt episode, og den første får en lidt lavere karakter, nemlig tre ud af seks stjerner.

Dokumentarserien kommer ind på de tre koncerter, som skulle være spillet i Østrigs hovedstad, Wien. Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Det samme gælder en episode, hvor tre piger blev dræbt af knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement sidste år i Southport nord for Liverpool.

Ifølge The Guardians anmelder er musikeren i dokumentaren tydelig berørt efter at have mødt ofrenes familier.

- Det er umuligt ikke at føle hendes smerte og rædslen ved disse grusomheder, skriver The Guardians anmelder.

Selve mødet med familierne vises ikke i dokumentaren ifølge anmelderen.

Under "The Eras Tour", som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner. Den kom ikke forbi Danmark.

London Evening Standards anmelder bemærker, at Taylor Swift "opdeler sit liv i kapitler, eller som hun nu kalder dem, æraer".

Med den nye dokumentarserie træder vi ind i en ny æra, hvor musikeren blandt andet er "sportshelt" og "propagandamaskine".

- The End of the Eras er indtil videre et perfekt stykke amerikansk propaganda. Swift er den modige, blonde, helt igennem amerikanske pige, der overvinder det uhyggelige, terrorramte Europa (...). Hun eksisterer i tjeneste for sine fans, for den bevægelse, hun har skabt, kræfter, der er større end hende selv, skriver anmelderen om episode et.

Mediet Variety giver ikke karakter, men fremhæver, at musikerens dansere virker "uhyggeligt ("freakishly", red.) afslappede".

- Og ikke på den der grin-af-chefens-vittigheder-for-kameraerne-måde, vi nogle gange ser i popdokumentarer, men som om de nyder livet fuldt ud som borgere i Republikken Swift, skriver anmelderen.

"The End of an Era" kan ses på streamingtjenesten Disney+. Der vil blive udgivet to afsnit om ugen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Forskellige lertyper

* Der findes et væld af forskellige slags ler. Overordnet inddeles de i tre typer: lertøjsler, stentøjsler og porcelænsler.

* Dit valg er ler afhænger blandt andet af, hvor højt ovnen kan brænde.

* Smeltepunktet for lertøjsler er lavt, og det skal derfor ikke brændes ved så høje temperaturer som stentøjsler og porcelænsler, der begge har et højt smeltepunkt.

Kilde: cerama.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Hold fokus på processen

* Prøv at slippe dine egne forventninger til, hvordan det færdige resultat af din keramik skal se ud, og tillad dig selv at lege med leret, når du går i gang med at forme det.

* Lav måske en tegning forinden af, hvad du gerne vil lave, men brug den udelukkende som et startskud og ikke som et facit.

* Du kan også sagtens sætte hænderne i leret uden at have nogen som helst idé om, hvad du gerne vil lave. Prøv bare at lade hænderne prøve sig frem.

* Du kan altid klaske leret sammen og prøve igen, hvis du er utilfreds med det, du har formet.

* Men husk også, at kreationer i ler ofte ser håbløse ud helt op til den sidste finish. Nogle gange skal der ikke mere til end at lukke alle de små revner med tommelfingeren og køre en fugtig svamp hen over kanten på koppen, før den pludselig ser flot ud.

Kilde: Pi Bjørg, der er keramiker og forfatter til bogen "Keramik derhjemme - for alle".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek