København, 13/04/2024 - 10:00
Skab en have der både vil vises og spises
Spiselige planter hører ikke kun til i køkkenhaven. Ny bog kommer med fif til, hvordan du kreerer summende staudebede, du kan sætte tænderne i.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
Din have rummer sikkert et par krydderurter og måske en bærbusk eller to, men du kan ganske nemt tage skridtet videre og lade endnu flere spiselige planter flytte ind i bedene.
Dermed skaber du både et levende spisekammer for dig selv og andre mere kriblende eksistenser.
- Bede med flerårige stauder kan fungere som levesteder, hvor nogle af planterne bliver spist af os, og samtidig bliver de brugt som værtsplanter eller nektar- og pollenkilder for alle mulige insekter. Så de er ikke kun til for vores egen skyld, fortæller Kristine Cazalis Fenger, som er aktuel med bogen "I gang med spiselige bede", der udkommer 18. april.
Hun er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og til daglig driver hun virksomheden Blomst og Bønne samt butikken Verdens Mindste Planteskole.
Her guider hun læseren gennem et væld af forskellige slags bede, som alle består af stauder, der vender tilbage år efter år, og på den ene eller anden måde kan bruges i køkkenet.
Er du usikker på, hvor du skal begynde, lyder rådet:
- Du skal starte der, hvor lysten er størst, og så skal du tænke over, hvad der er mest realistisk, at du får spist.
- Det giver god mening at lave et tebed, hvis du elsker urtete. Vil du gerne have grøn salat hver dag, så start med et flerårigt salatbed, siger Kristine Cazalis Fenger.
En plante, som går igen i mange af hendes bede, er flerårig kål. Den er nemlig driftssikker, nem at have med at gøre, og der findes mange forskellige sorter.
- Sorten daubenton er min yndlings. Den smager af kål og ligner en busket grønkål med glatte blade, og så lever den typisk i mindst fem år. Så du kan spise den i mange år, og den kræver ikke andet, end at du lægger lidt jorddække omkring den, fortæller hun.
Af andre nemme planter nævner hun skovjordbær, sandsennep og mynte.
- Alle kan dyrke mynte, og der er virkelig mange forskellige slags ud over de klassiske. Nogle smager af basilikum, nogle smager af citron eller solbær. En anden nem velsmagende plante er grøn bladfennikel, som bliver to meter høj og altid er omgivet af svirrefluer, fortæller Kristine Cazalis Fenger.
Det gælder for mange af flerårige planter, at du kan bruge dem i stedet for afgrøder, der skal sås på ny hvert år.
Du kan for eksempel bruge brændenældeblade eller stolthenriks gåsefod i stedet for spinat eller den flerårige porre babingtons porreløg i stedet for almindelig porre.
Ifølge Kristine Cazalis Fenger er de flerårige staudebede dog noget ganske andet end køkkenhaven.
- I køkkenhaven er fokus på produktion og udbytte. Efter høst står du med et tomt bed og starter forfra. Der skal være lige rækker og styr på det. Sådan er det ikke i de flerårige bede, der kan indrettes, så de er spændende og smukke året rundt, og hvor der kan høstes igen og igen fra de samme planter, siger hun og fortsætter:
- Samtidig er det megafedt at opleve, at andre arter flytter ind og har gavn af bedene. Vi har for eksempel et bed med nogle varmeelskende krydderurter, som vi har bygget op med sten, og her bor der nu markfirben og vilde bier.
- De spiselige blomsterbede er fulde af bier og sommerfugle, som har en fest - og selve jorden er fuld af liv. Det er bare dejligt at opleve, at der kan være plads til andet og andre end bare vores mad.
Og når først bedene er anlagt, kræver de ikke ret meget tid at holde, fortæller Kristine Cazalis Fenger.
- Vi bruger mindre tid på at passe vores flerårige bede, end vi gør på at slå vores græsplæne, og vi spiser og spiser af dem hvert år. Vi har omkring 100 forskellige spiselige flerårige planter på et område på måske fem gange ti meter, siger hun.
/ritzau fokus/
