Den lille stillehavsstat Nauru skal holde folkeafstemning om at skifte navn til Naoero.

Det siger østatens præsident, David Adeang, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Navneskiftet skal - hvis det bliver gennemført - "mere trofast ære vores nations arv, vores sprog og vores identitet", siger præsidenten.

- Nauru opstod, fordi Naoero ikke kunne udtales korrekt af fremmede, og det blev ikke ændret efter vores valg, men af bekvemmelighed, skriver regeringen i en meddelelse, hvor navneskiftet uddybes.

Øens oprindelige sprog er "Dorerin Naoero", som tales af størstedelen af dens indbyggere.

Der bor knap 12.000 på Nauru ifølge estimater fra 2020.

Regeringen skal afholde en folkeafstemning, da et navneskifte kræver ændringer i landets forfatning.

De første bosættere menes at være kommet til Nauru for omkring 2000 år siden, skriver Lex – Danmarks Nationalleksikon.

Men som stat er Nauru et forholdsvist ungt land.

Tyskland indlemmede sent i 1880'erne øen i protektoratet Marshalløerne. Men under Første Verdenskrig blev Nauru indtaget af australske tropper.

Frem til uafhængigheden i 1968 blev den administreret af Australien, Storbritannien og New Zealand i fællesskab.

/ritzau/AFP