Aarhus, 03/07/2025 - 11:50
Danmark arbejder på at bryde Ungarns EU-veto mod Ukraine
Orbán blokerer for EU-medlemskab til Ukraine, men Danmark vil forsøge at finde en åbning under EU-formandskab.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
- Hvis vi integrerer Ukraine i EU, så lukker vi krigen ind.
Sådan lød det fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ved indgangen til sidste uges EU-topmøde i Bruxelles.
Dermed gav Orbán Danmark en ildevarslende start i forsøget på at åbne forhandlingsområder med Ukraine under det danske EU-formandskab, der begyndte 1. juli.
Men Danmark vil forsøge at finde en vej uden om Ungarns veto.
Det fastslår europaminister Marie Bjerre på et pressemøde på Aarhus Universitet torsdag.
- Det er for tidligt at sige, at vi ikke kan komme fremad. Vi prøver stadig at løfte modstanden fra Ungarn, siger Marie Bjerre.
Hun fastslår, at medlemskab til Ukraine, Moldova og Vestbalkan-landene vil være med til at øge sikkerheden for hele Europa, fordi østlandene så vil vende sig mod EU frem for mod Rusland.
Problemet er, at Ungarn lige nu er udstyret med et veto.
På et dramatisk EU-topmøde i december 2023 tillod Orbán efter massivt pres fra de øvrige 26 EU-landes ledere, at EU indledte optagelsesforhandlingerne med Ukraine.
Det skete formelt i juni sidste år med en såkaldt regeringskonference. Dermed tog Ukraine et vigtigt skridt tættere på EU, fordi EU-traktaten kræver enstemmighed blandt alle 27 EU-lande, når forhandlingerne skal åbnes.
Men siden har processen stået stille.
Det skyldes, at Orbán udnytter en særlig procedure for optagelsesforhandlingerne, som ikke er skrevet ind i EU-traktaten.
Proceduren kræver, at der også skal være enstemmighed blandt de 27 EU-lande, når konkrete forhandlingsområder skal åbnes med et kandidatland.
Derfor stødte Polen hovedet mod en mur, da man som formandskabsland før Danmark i foråret forsøgte at komme videre i forhandlingerne.
- Jeg håber, at Danmark kan få opfyldt det, der ikke lykkedes for os: At åbne forhandlingskapitler med Ukraine, sagde Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, til Altinget ved afslutningen af det polske EU-formandskab.
Den polske udenrigsminister er en af Europas mest markante kritikere af Vladimir Putins Rusland, og han var derfor dybt skuffet over, at det ikke lykkedes at åbne to kapitaler i forhandlingerne under det polske formandskab.
Det har samtidigt sået tvivl om Danmarks oprindelige mål om at åbne alle seks forhandlingsområder med Ukraine i løbet af den danske EU-formandskab. Men den danske regering giver ikke op:
- Der er kun ét land, der blokerer. Vi vil lægge maksimalt pres på Ungarn og gøre alt politisk og praktisk for at komme fremad, siger Marie Bjerre.
En mulighed kan være at ændre den procedure, som udstyrer Ungarn med et veto over for at åbne konkrete kapitler i forhandlingerne.
Proceduren er nemlig ikke skrevet ind i EU-traktaten.
Derfor kan den ændres uden den årelange proces, som traktatændringer kræver - med indbygget risiko for at de bliver afvist ved folkeafstemninger i nogle EU-lande.
En ændring af proceduren kan dog støde på modstand fra lande som Grækenland, der selv ønsker at bevare et muligt veto over for Tyrkiet, der også er et EU-kandidatland.
Marie Bjerre vil ikke løfte sløret for, hvad Danmark konkret vil gøre for at få Orbán til at bøje af, men hun udelukker ikke noget.
Heller ikke den såkaldte Artikel 7-procedure, der i yderste konsekvens kan betyde, at Ungarn fratages sin stemmeret i EU.
- Vi vil gennemføre endnu en Artikel 7-høring af Ungarn under vores formandskab. Vi ser stadig overtrædelse af EU's fundamentale værdier. Det ser vi ikke let på, siger Marie Bjerre.
EU åbnede i 2018 det første kapitel af artikel 7-proceduren mod Ungarn.
I praksis er det dog vanskeligt at samle et kvalificeret flertal blandt EU-landene for at fratage Ungarn stemmeretten, fordi nogle EU-lande er bange for, at det kan skabe en præcedens, som på et andet tidspunkt kan ramme dem selv.
/ritzau/