København, 22/04/2025 - 12:54
Zelenskyj og Macron deltager i pavens begravelse
Flere stats- og regeringschefer har allerede meddelt, at de vil deltage i pave Frans' begravelse.
Presidential Office Of Ukraine/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Der kommer til at være et stort opbud af stats- og regeringschefer fra verden over til pave Frans' begravelse lørdag den 26. april.
Blandt andre vil den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltage.
Det har kilder tæt på præsidenten bekræftet til AFP.
Også den franske præsident, Emmanuel Macron, siger tirsdag, at han vil deltage i begravelsen af pave Frans, der døde mandag 88 år gammel.
- Vi vil deltage i pavens begravelse, som vi bør, siger den franske præsident.
Allerede mandag meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han og USA's førstedame også deltager.
EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, vil sammen med EU's præsident, António Costa, også være til stede ved ceremonien.
Pavens landsmand den argentinske præsident, Javier Milei, ventes også at deltage.
Det er endnu usikkert, om der deltager folk fra den danske regering eller det danske kongehus.
Det står til gengæld fast, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har tænkt sig at deltage i begravelsen, siger en talsmand fra Kreml tirsdag.
Der er sendt hilsner og kondolencer til paven fra nær og fjern.
Blandt andet har det kinesiske udenrigsministerium tirsdag kondoleret og sagt, at Kina og Vatikanet har haft "god, konstruktiv kontakt" gennem årene.
Og Polen har erklæret national sørgedag lørdag, hvor paven stedes til hvile.
Selve begravelsesceremonien finder sted i Peterskirken, men pave Frans har - i modsætning til sine forgængere - bedt om at blive begravet i basilikaen Santa Maria Maggiore i Rom.
- Jeg ønsker, at min sidste jordiske rejse ender præcist i denne gamle marianske helligdom, hvor jeg altid stoppede for at bede ved begyndelsen og slutningen af hver apostolisk rejse, har Frans sagt ifølge BBC.
Indtil en ny pave er valgt, har den amerikansk-irske kardinal Kevin Farrell det øverste ansvar for den katolske kirke. Han har titel af camerlengo - eller på dansk: kammerherre.
Camerlengoen kan ikke træffe beslutninger, som medfører større ændringer for kirken.
Selve valget af en ny pave foretages af kardinaler fra hele verden, som efter pavens død mødes i Rom.
Typisk følger en 15 dage lang sørgeperiode efter pavens død, før kardinalerne samles i den såkaldte konklave for at vælge en ny pave.
/ritzau/AFP