Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/01/2024 - 10:00

Nå dit sunde nytårsforsæt med små mål

Hvis dit nytårsforsæt er at leve sundere, bør du starte med at sætte små og overskuelige mål, så du får en masse succesoplevelser, du kan bygge videre på.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

For mange markerer et nyt år ofte ønsket om at leve sundere og motionere mere.

Faktisk vil syv ud af ti danskere prøve at tillægge sig en sundere livsstil i 2024. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for pensionsselskabet Sampension.

Men det kan være svært at komme helt i mål med de gode vaner.

- Hvis man ikke er vant til at dyrke sport, kræver det en vedholdende indsats og noget af ens fritid at komme i gang, siger Pernille Steen, der er projektleder i Bevæg dig for livet, som er et samarbejde mellem DGI og Danmarks Idrætsforbund.

- Og når hverdagen rammer, er der mange andre ting, som også er vigtige at bruge tid på at få ordnet - især hvis man har små børn.

Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af danskerne tidligere har prøvet at have et nytårsforsæt om at få en sundere livsstil.

Men for langt hovedparten - otte ud af ti - holdt nytårsforsættet i højst et par måneder.

- Mange af os kan nok på baggrund af egen erfaring nikke genkendende til, at det er meget nemmere sagt end gjort at få sat handling bag nytårsforsættet, siger sundhedschef i Sampension Nicoline Rosenlund og tilføjer:

- Måske lykkes det i en kortere periode at spise sundere, løbe og meditere. Men det er de færreste, som formår at holde fast i de nye vaner og dermed reelt få ændret livsstil i en sundere retning.

Sundhedschefen foreslår, at du passer på med at have for høje forventninger til, hvad du kan nå.

For eksempel kan det hurtigt blive for uoverskueligt at skulle løbe ti kilometer i år.

- Man kan overveje at starte med noget mere overkommeligt som at gå en halv time om dagen. For det handler om at få succesoplevelserne i stedet for at blive demotiveret af, at man ikke når et højt sat mål, siger hun.

Et andet mål kan være at bruge trappen, hver gang der er en elevator.

Det kan også være, at du skal gå eller cykle gå på arbejde, og når du skal hente børn.

- I Bevæg dig for livet arbejder vi blandt andet med, at alt tæller. Det handler netop om, at de små ting i hverdagen er bedre end ingenting, siger Pernille Steen.

For voksne anbefaler Sundhedsstyrelsen mindst en halv times fysisk aktivitet om dagen, hvor man bliver forpustet.

Men lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen fysisk aktivitet.

Hvis du vil gøre det til en god vane at dyrke sport, anbefaler Pernille Steen, at du har en eller flere faste dage om ugen, som er sat af til træning.

Og hvis du sørger for at træne med andre, kan fællesskabet være en god motivation til at komme ud ad døren.

/ritzau fokus/

København, 24/11/2025 - 22:30

Lars Løkke hædret på TV 2: Årets yndlingsoffer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endnu et år er efterhånden ved at gå på hæld, og igen har TV 2 Charlie med satireshowet "Året der gak" hyldet og spiddet dem, der har stukket snuden frem.

Mens temperaturen udenfor befandt sig på frysepunktet, blev der ristet løs indenfor i Cirkusbygningen i København mandag aften.

Her løb TV 2 Charlies satireshow "Året der gak" af stablen.

Mellem indslagene og optrædenerne blev der uddelt tre priser: æresprisen kaldet Storm-prisen, Årets Store Smil og Årets Yndlingsoffer.

Årets Yndlingsoffer er igen i år fundet på Christiansborg. Titlen tilfalder udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, som overtager den fra Venstres formand, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Årets Yndlingsoffer kåres i samarbejde med Svikmøllen - et hæfte med satiretegninger, som karikerer en række af årets mest opsigtsvækkende begivenheder og personerne i centrum for dem.

I den anden ende af spektret blev Ditte Hansen og Louise Mieritz hyldet og hædret med æresprisen.

Storm-prisen, som er opkaldt efter tegner, opfinder og skuespiller Storm P., gives ifølge TV 2 Charlie for lang og tro tjeneste i humorens tegn.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn". Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie, "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Sammen står de også bag TV 2's dramakomedieserie "Dansegarderoben" og Netflix-filmen "Sult".

Blandt tidligere modtagere af Storm-prisen finder man blandt andre Niels Hausgaard, Bodil Jørgensen, Ørkenens Sønner, Søs & Kirsten og senest Søren Østergaard.

Der var også en pris til entertaineren Martin Kanstrup. Han kan bryste sig af at have leveret Årets Smil, som gives til en person, der ifølge TV 2 Charlie har fået os til at grine lidt ekstra.

"Året der gak" sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag 6. december med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen og Badehotellet-stjernen Merete Mærkedahl som værter.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 20:30

Kulturkommentator på Ekstra Bladet er opsagt efter personalesag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En personalesag har ført til, at René Fredensborg ikke længere skal være kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram "En Gonzo skifter spor".

- Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

- Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

- Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram "En Gonzo skifter spor" på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek