Det danske land er sommerferieramt. For de fleste betyder det et par ugers fri fra arbejde, hvor man har tid med familien til at lave nogle af de ting, man ellers ikke kan nå.

For andre er det netop nu, at pengene skal tjenes.

Det gælder blandt andet for skuespilleren Mikkel Lomborg - også kendt som Hr. Skæg - og hans familie.

- Vi har vitterligt aldrig prøvet at holde sommerferie sammen, fordi jeg arbejder i den periode. Hver gang vi kommer til maj, så begynder Cirkus Summarum, og så ved alle, at jeg først er tilbage i virkeligheden i begyndelsen af august, siger den 54-årige Ramasjang-stjerne og tilføjer:

- Det er blevet en slags helle, fordi jeg har min familie med.

Mikkel Lomborg er gift med Neeni Lomborg Rasool. De har sammen 12-årige Anaya, mens hustruen også har 18-årige Shireen fra et tidligere forhold.

Og når han netop nu for 15. år i træk træder ind i cirkusmanegen, så har han sin familie med ligesom så mange gange før.

- Dengang jeg mødte min kone, var Shireen fem år. Jeg tog hende med herud, og hun så sig aldrig tilbage. Siden da har det faktisk været mine børns beslutning, at vi skal lave cirkus hvert år, fordi de elsker det, siger Mikkel Lomborg.

- Min egen datter, Anaya, blev født på fridagen i prøveperioden i 2013, så jeg kunne komme til prøver dagen efter. Det var skæbnen, og hun har vitterligt aldrig prøvet andet end cirkus hver sommer. Men hun elsker det stadig og spørger, om vi skal igen næste år, siger han og indskyder:

- Jeg har da også kontrakt på et år mere.

Den garvede cirkusartist erkender dog, at børnene også bliver ældre. Shireen er i år ikke en del af holdet. Hun er i stedet taget på cykelferie, og når Anaya på et tidspunkt også ønsker at prøve noget andet, så skal familien på tur til udlandet.

- Anaya begynder at have en alder - og en højde - hvor hun måske ikke føler sig så meget som et barn længere, så det kan da godt være, at vi snart skal prøve at holde verdens første sommerferie. Jeg aner ikke, hvad det indebærer, så det kunne da være spændende at prøve, griner han og tilføjer:

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi skulle ud at rejse. Vi har noget familie i USA, som vi godt kunne tænke os at prøve at besøge.

Der er dog det problem, at en tur til USA ofte er nemmest med fly, og det er ikke den foretrukne transportform i familien Lomborg.

- Vi har en 18-årig - og mig selv - som er meget miljøfokuserede, fordi vi simpelthen er nervøse for den fremtid, som vi overlader til vores børn.

- Derfor er det der med at flyve også lidt forbudt, og noget, som vi forsøger at begrænse til det allermest nødvendige, siger tv-kendissen.

Mikkel Lomborg fortæller da også, at der ikke er meget kød at finde på familiens menu, samtidig med at de også gør sig meget i genbrugstøj.

Alt sammen med henblik på at bringe det personlige CO2-regnskab en smule ned.

- Det her med miljø ligger mig meget på sinde. - Jeg omgiver mig med mennesker, der flyver meget, og jeg burde måske stille dem lidt mere til ansvar i forhold til det, men jeg kan virkelig ikke det der med at udskamme folk.

- Der er selvfølgelig også det problem, at jeg laver fjernsyn med Motor Mille, hvor vi for eksempel rejser til Rwanda, og dét smadrer hele mit personlige klimaregnskab, siger han.

Mikkel Lomborg har blandt andet lavet DR's ulandskalender sammen med Motor Mille, der portrætteres af Mille Gori.

Det har ført de to Ramasjang-stjerner til for eksempel Tunesien og Uganda, der ligger i Afrika.

Med ønsket om at bringe familiens klimaaftryk ned kunne drømmen om sommerferie derfor også byde på en lang togtur eller cykeltur for at opleve noget andet end Danmark.

Men selv om Mikkel Lomborg på den ene side drømmer om at se verden med sin familie, så er det ikke fordi han mangler eller savner sommerferie.

- Jeg tror på en måde, at min krop falder til ro i rutinen, altså jeg er jo vant til cirkus hver sommer, siger han og tilføjer:

- Det er også en anden måde at være sammen med mine børn på. Vi har en fælles mission og en fælles opgave at løfte med at samle penge ind til muskelsvindramte børn og voksne. Det giver en substans til det, vi laver, som også smitter positivt af på børnene.

Cirkus Summarum har spillet i Ballerup og spiller nu i Aarhus til og med 7. august.

/ritzau/

Den amerikanske matematiker, satiriker og sangskriver Tom Lehrer er død i en alder af 97 år.

Det skriver flere amerikanske medier.

Lehrer døde lørdag i sit hjem i Cambridge, der ligger i den amerikanske delstat Massachusetts. Det fortæller en af hans venner til New York Times.

Lehrer sprang flere trin i grundskolen over og kom allerede som 15-årig ind på Harvard University - en uddannelse, som han færdiggjorde som 19-årig.

Samtidig med at Lehrer underviste i matematik på blandt andet det prestigefyldte Harvard University, tog han fat i kulturen på de amerikanske universiteter og skrev i 1950'erne og 1960'erne flere bidske, satiriske sange.

I 1953 indspillede han lp'en "Songs by Tom Lehrer" og begyndte herefter at turnere med sine sange.

I de intellektuelle kredse var Lehrers lette musik og finurligt sammensatte ord populære. På sin egen måde faldt han ind i tidsånden med kritik af den amerikanske miljø- og udenrigspolitik.

Han anses for en frontløber for det ungdomsoprør, som i 1960'erne tog sit udspring på universiteterne.

Lehrer var forud for sin tid, når det gjaldt politiske emner som forurening og spredning af atomvåben - og så havde han en stærk aversion mod duer, skriver AFP.

"Poisoning Pigeons in the Park" (forgiftning af duer i parken, red.) er en af satirikerens mest kendte sange. Sangen handler om et par, der morer sig med at slå duer ihjel med giftstoffet stryknin.

I starten af 1970'erne besluttede Lehrer sig for at lægge musikkarrieren i graven. Indtil da havde han udgivet 37 sange. Derefter dedikerede han sin tid til at undervise i matematik og musikhistorie.

Hvorfor Tom Lehrer pludselig droppede at stå på en scene og fokuserede på at undervise, er af flere blevet beskrevet som et mysterie.

Han har selv forklaret, at han simpelthen mistede gejsten, og at han ikke længere kunne finde på sjovt materiale, mens den kolde krig og atomtruslen buldrede afsted.

- Noget, som jeg tidligere syntes, var sjovt, er skræmmende nu. Jeg føler mig ofte som en indbygger i Pompeji, der er blevet bedt om at sige noget sjovt om lava, sagde Lehrer i et interview i magasinet People i 1982 - ti år efter sin sidste optræden.

/ritzau/

* Når du registrerer, om du vil være organdonor, skal du også tage stilling til, om du vil give tilladelse til forskning i forbindelse med organdonation. Det er ikke det samme som at donere sin krop til videnskaben.

* Tilladelse til forskning i forbindelse med organdonation betyder, at der inden selve transplantationen kan foretages undersøgelser og for eksempel tages ekstra blod- eller vævsprøver, som bidrager til forskningen og kan hjælpe med at forbedre transplantationsresultater i fremtiden.

* Undersøgelserne vil ikke forsinke selve organdonationen. Organerne vil stadig blive transplanteret til en modtager på ventelisten.

Kilde: sundhed.dk, som drives af staten, regionerne og kommunerne.

/ritzau fokus/

Organdonation er blevet et højaktuelt emne, efter at en ny samtykkemodel trådte i kraft i juni.

Med ændringen er alle automatisk registreret i Organdonorregisteret. Det betyder dog ikke, at du automatisk er tilmeldt som organdonor - du skal aktivt be- eller afkræfte din tilmelding på sundhed.dk.

Men kan man være for gammel eller for syg til at være organdonor? Her opklarer Dansk Center for Organdonation de misforståelser, de oftest støder på.

1. Kan man være for gammel?

Hvis du tænker, at du har overskrevet sidste salgsdato for at blive organdonor, er du langtfra alene.

- Mange tror fejlagtigt, at man kan blive for gammel til at donere sine organer - men det kan man som udgangspunkt ikke, fortæller Helle Haubro Andersen, som er centerleder i Dansk Center for Organdonation.

Og det bliver bakket op af centerets tal for 2024. Her var 6 ud af 10 donorer over 60 år, og næsten 3 ud af 10 donorer var over 70 år.

- Derfor er det vigtigt, at alle tager stilling til organdonation - uanset alder, slår hun fast.

I 2019 var den ældste organdonor 92 år.

2. Hvad hvis man har en sygdom?

Det er også en udbredt misforståelse, at man ikke kan blive organdonor, hvis man har en sygdom. Det kan man ifølge Helle Haubro Andersen ofte godt.

- Medicin og teknologi er i dag så avanceret, at man - selv med en kronisk sygdom - i mange tilfælde stadig kan donere, forklarer hun.

Du kan under alle omstændigheder godt melde dig som donor, for lægerne vil altid foretage en konkret vurdering af organets kvalitet, før det eventuelt bliver givet videre.

3. Hvad vil det sige at donere sin krop til videnskaben?

Når du registrerer, om du ønsker at være organdonor, kan du også angive, om kroppen må doneres til videnskab.

Og det giver anledning til en del forvirring over, hvad forskellen er på at donere kroppen til donation og til videnskaben - og om man kan sige ja til begge dele.

- Det kan man godt. Men det er vigtigt at kende forskellen: Når man donerer sin krop til videnskaben, bruges hele kroppen til forskning og undervisning. Det betyder, at kroppen ikke kommer tilbage i hel tilstand.

- Ved organdonation derimod foretages en operation, som minder om andre større operationer på hospitalet, og det kan ikke ses på kroppen bagefter. En bisættelse eller begravelse kan derfor foregå som normalt, forklarer Helle Haubro Andersen.

Er man egnet som organdonor, bliver det prioriteret først, fordi det kan redde liv. Er organdonation ikke en mulighed, kan kroppen doneres til forskning, hvis man har tilkendegivet ønske om det.

/ritzau fokus/