Udenlandske kunstnere fylder mere og mere på Smukfest i Skanderborg. I år udgør de 23 procent af programmet.

Blandt dem er både nye navne og verdenskendte stjerner. Her er nogle af de største internationale artister, man kan opleve i bøgeskoven i år:

* Tori Kelly (USA) - onsdag 15.45.

* 50 Cent (USA) - onsdag 23.30.

* Gloria Gaynor (USA) - torsdag 21.45.

* Will Smith (USA) - torsdag 23.15.

* Bradley Simpson (Storbritannien) - fredag 15.30.

* Martin Garrix (Holland) - fredag nat 01.15.

* Jess Glynne (Storbritannien) - lørdag 17.30.

* Shawn Mendes (Canada) - lørdag 21.30.

* Iggy Pop (USA) - lørdag 23.30.

* Clean Bandit (Storbritannien) - søndag 17.30.

Kilde: Smukfest.

/ritzau/

Musikken runger i disse dage i bøgeskoven, hvor titusindvis er samlet til Smukfest i Skanderborg.

Der bliver som altid skrålet med på de store danske hits, men i år skal mange også høre internationale stjerner som 50 Cent, Will Smith og Shawn Mendes.

Andelen af udenlandske kunstnere på programmet er i de seneste år steget markant. Og det er ikke tilfældigt.

- Over de sidste fem år er vi gået fra 10 til 23 procent udenlandske kunstnere på plakaten ud af de mere end 160 musiknavne, siger Mikkel Xavier, Smukfests musikchef.

- Det er noget, vi har gjort bevidst. Vi vil gerne have flere internationale profiler på, som vækker noget nysgerrighed og skaber en anderledes interesse.

Den foreløbige strategi om et mere internationalt program går frem til 2029.

Ifølge Trine Bang, der er Smukfests indholdschef, kommer den som en reaktion på, at flere danske festivaler booker mange af de samme danske artister. Samtidig skal Smukfest hvert år præsentere et friskt og varieret program.

- Mange af de danske artister kan også opleves mange andre steder. Derfor er det bare helt naturligt, at vi skal fortsætte med at have et stærkt dansk program, men også krydse det med flere internationale artister, siger Trine Bang.

- Det er vigtigt, at vores program altid fremstår unikt fra år til år.

Store udenlandske navne har været en del af Smukfest i mange år, men udviklingen er gradvis og vil fortsætte, forklarer Mikkel Xavier:

- Man vil også se i fremtiden, at vi bliver ved med at være mere nysgerrige på udenlandsk musik. Uden at vi går på kompromis med, at vi er en festival båret af dansk musik.

Ifølge musikchefen er det vigtigt at huske, at det stadig er dansk musik, danskerne generelt lytter mest til.

- Og det skal vi ikke skamme os over. Tværtimod. Dansk musik står utroligt stærkt i øjeblikket. Vi ser høj kvalitet i det danske musikmarked, hvor det ene navn efter det andet virkelig leverer varen og samler publikum, siger han og fortsætter:

- Vores udlængsel og nysgerrighed skal pirres foran scenerne, men vi ved også godt, at når vi har fået en fadøl, så vil vi gerne have noget at synge med på. Og der kan vores publikum godt lide at synge på dansk.

- Så vi skal kunne både det nationale og det internationale på plakaten. Det er meget vigtigt, understreger Mikkel Xavier.

Musikdagene på Smukfest starter onsdag 6. august og fortsætter til og med søndag 10. august.

/ritzau/

* Lav er en livsform, der som oftest består af en svamp og en alge, der lever i symbiose. Lav vokser overalt i verden. Der findes lavarter i både Arktis og Antarktis. Den har også overlevet i rummet, hvor den sad på ydersiden af en rumkapsel.

* Laverne indtager deres næring gennem luften. Jo renere luften er, jo flere forskellige arter af lav vil du se.

* Tilbage i 1970'erne forsvandt rigtig mange lavarter fra Danmark på grund af store mængder syreregn. Efter nogle årtier vendte de tilbage igen, da luftkvaliteten var blevet forbedret.

* På steder, hvor der er meget kvælstof i luften, vil du typisk se den gule væggelav, fordi den godt kan lide nitrogen.

Kilde: Sascha Hellmann Hansen, der er forskningsfuldmægtig inden for skov- og landskabsøkologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Gror der nyt liv på din bedstemors gravsten i form af lav, bør du tøve en kende, før du griber ud efter algerensen.

Det mener i hvert fald Sascha Hellmann Hansen, der er forskningsfuldmægtig inden for skov- og landskabsøkologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

- Laverne er måske ikke lige så søde som oddere eller sommerfugle, men de er organismer på lige fod med alle andre organismer. De spiller en rolle i økosystemet som ly og mad for andre arter, siger hun.

Sascha Hellmann Hansen er en del af en lille dansk lavgruppe, der sammen drager på ekskursioner rundt i landet for at registrere de blågrønne eller gule plamager, der lever på alt fra træer til husmure.

På disse ture lægger gruppen altid vejen forbi kirkegårde. For i et land med meget få klipper er det ofte her, de kan være heldige at finde de typer af lav, som foretrækker sten som underlag. Men det er langtfra alle steder, hvor laverne får lov til at blive siddende.

- Når vi kommer ud på kirkegårdene, kan vi se, at laverne rigtig mange steder bliver renset væk, og det er vi selvfølgelig kede af. Vi synes jo, laverne er så smukke. For os er de som blomsterbuketter med deres vidunderlige farver og former, fortæller Sascha Hellmann Hansen, der ser tendensen som et udtryk for et udbredt natursyn, hvor lav ikke anses for at være æstetisk pænt.

- Man vil ikke have alger på terrassen, og man vil ikke have lav på gravstenen eller farverige plamager på kirkemuren. Det er et ret gennemgående syn, jeg støder på.

Med det øgede fokus på biodiversitet er der dog ifølge hende al mulig grund til at give laverne plads. Laverne rummer nemlig myriader af mikroliv.

- Bevarelse af biodiversitet kan virke kompliceret og som noget, der er svært at gøre noget ved selv. Men her er der noget, du kan forholde dig til. Du kan faktisk bare lade laverne sidde, og så har du medvirket til at gavne biodiversiteten, siger Sascha Hellmann Hansen.

Hun understreger, at det selvfølgelig giver mening at rense stenen der, hvor bogstaverne er, så man stadig kan læse, hvad der står.

- Men lad være med at bruge algebekæmper, for det dræber alt. Hvis stenene bare kan få lov til at stå i ro og fred, ville det være rigtig dejligt.

Det er dog ikke kun rensning, der truer laverne ude på kirkegårdene. Typen af gravsten, der sættes op, spiller også ind.

- De helt glatslebne gravsten kan der ikke rigtig sidde laver på. Der er nemlig ikke noget, deres små gribefødder kan sidde fast på, forklarer hun.

En anden faktor er tid. Lav er en langsom organisme, der i gennemsnit vokser mellem en og fem millimeter om året. Derfor trives den godt på sten, der bliver stående gennem generationer.

Men i dag flytter danskerne meget mere rundt end før i tiden, og det betyder, at gravsteder i højere grad nedlægges eller flyttes.

- Stenene får sjældent lov til at stå der i lige så lang tid som tidligere, og laverne vil helst have steder, hvor de kan være i nogle hundrede eller endda tusinder af år. Så gamle kan de sagtens blive, hvis de får lov, fortæller Sascha Hellmann Hansen.

/ritzau fokus/