Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Flemløse, 27/11/2024 - 02:59

FAKTA: Mindst 32 personer døde sidste år i arbejdsulykker

En arbejdsulykke skal anmeldes til Arbejdstilsynet senest 14 dage efter første fraværsdag.

Af: /ritzau/

Tirsdag omkom to personer i en arbejdsulykke i Flemløse ved Glamsbjerg på Fyn.

Læs mere om arbejdsulykker herunder:

* Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer til skade enten fysisk eller psykisk. Skaden kan også opstå efter flere dage.

* Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene på arbejdspladsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det gælder både i forhold til indretning af arbejdspladsen og arbejdets udførelse.

* En arbejdsgiver skal anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet senest 14 dage efter første fraværsdag. Det gælder også ved dødsulykker.

* Hvis arbejdsgiveren enten ikke kan eller vil anmelde skaden, kan den tilskadekomne eller en repræsentant for vedkommende gøre det.

* En anmeldelse af en ulykke sendes til både Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

* AES træffer afgørelse om, hvorvidt ulykken ud fra arbejdsskadesikringsloven kan anerkendes som en arbejdsulykke. Hvis den kan det, vurderer AES også, om der er mulighed for at få erstatning eller godtgørelse.

* Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der er tale om akut fare, vil det efter anmeldelsen komme på besøg på arbejdspladsen. Besøget kan føre til en reaktion fra tilsynet.

* Arbejdstilsynets reaktioner er et strakspåbud, et påbud med frist, en påtale, et påbud med tilbud om dialog og vejledning, et undersøgelsespåbud, et aftaleforløb, en administrativ bøde og en politianmeldelse.

* I 2023 blev der anmeldt 49.040 arbejdsulykker.

* 32 af disse var arbejdsrelaterede dødsulykker, som er færdigvurderet af Arbejdstilsynet.

Kilde: Arbejdstilsynet.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek