Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/03/2025 - 09:00

Få bugt med frygten for at tale med banken

Forberedelse er nøglen til at overvinde frygten for banken, lyder rådet fra adfærdsdesigner. Du skal vide, hvad du ønsker, og hvad du er værd.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Mødet med banken kan være skræmmende. Pulsen stiger, og hænderne føles pludselig tungere. Måske er der en lille følelse af at stå med hatten i hånden. Der kan opstå en frygt, som udspringer fra følelsen af at miste kontrollen.

Bankens jargon kan også være svær at forstå, og man kan føle sig utilstrækkeligt forberedt på de beslutninger, der skal tages.

Netop derfor er solid forberedelse et af værktøjerne til at få overvundet sin frygt for at tale med banken. Det fortæller Henrik Dresbøll, som er adfærdsdesigner og direktør i bureauet WElearn samt forfatter til flere bøger om adfærd.

- Banker elsker stabile og forudsigelige kunder. Forbered dig grundigt ved at have et overblik over din egen økonomi. Du skal altså kende dine indtægter og udgifter samt finde ud af, om du afdrager på al gæld, siger han og fortsætter:

- Når du har det overblik, kan du også bedre kende din egen værdi.

Ifølge Henrik Dresbøll er menneskelig adfærd mangfoldig og ikke altid rationel. Når det kommer til økonomi, er den i endnu mindre grad rationel.

- Selv hvis man i andre sammenhænge kan prutte om prisen og få sig selv til at sige: "Jeg er fra Jylland, kan jeg ikke lige få fem procent?", kan krejlergenet forstumme af den autoritetstro, mange har over for banken, siger han.

Han vurderer, at det ikke bør være sådan, for i bund og grund er bankens produkt en transaktion, hvor man får noget og giver noget.

- Men det er nemt at miste overblikket, når man kommer i en autoritetsrelation. Du kan gøre det nemmere for dig selv ved at forberede en simpel tjekliste, som du skal gennemgå, siger Henrik Dresbøll og uddyber:

- Spørg, om banken kan tilbyde lidt bedre renter på udlån og indlån, og om der er nogle gebyrer, som du kan slippe for at betale.

Hvis du føler dig usikker, kan en god strategi være at starte i det små, anbefaler han:

- Bed om at få sløjfet et gebyr i stedet for at true med at skifte bank. Hvis banken giver sig, har du allerede lidt mere selvtillid, og du kan bygge videre på succesoplevelsen.

Der er en risiko for, at du får et nej fra banken. Det svar kan godt føles ubehageligt.

Adfærdsdesignerens råd lyder, at du forbereder dig på, hvordan du skal reagere i den situation.

- Et positivt modsvar kan være, hvis du kan træne din hjerne til at spørge høfligt, hvad der så skal til for at få de vilkår, du ønsker, siger han.

Også privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen fremhæver tonen.

- Når man taler med sin bankrådgiver, er det vigtigt ikke at være hverken arrogant eller underdanig, siger hun.

- Tal i stedet med bankrådgiveren som en ligeværdig sparringspartner. Der er intet galt i at sige, at man forventer de bedste renter og laveste udgifter.

Det sidste råd fra Henrik Dresbøll er, at du skal huske at følge op. Sådan arbejder sælgere, og det kan vi lige så godt lære noget af.

- Det er især relevant, hvis banken har svaret, at det ikke er muligt at få lånet nu. Lav en påmindelse om tre eller seks måneder, og spørg igen. For vi ved, at vedholdenhed ofte kan betale sig, siger han.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek