Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Wroclaw, 31/08/2024 - 21:46

Mikkel Michelsen misser podiepladserne i Polen

Det endte med en fjerdeplads for en velkørende Mikkel Michelsen i VM-grandprixet i Wroclaw.

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det blev en blandet dansk aften i polske Wroclaw for de to deltagende danske speedwaykørere Mikkel Michelsen og Leon Madsen.

Mikkel Michelsen leverede bedst af de to danskere og nåede hele vejen frem til finalen i VM-grandprixet, hvor han blev nummer fire.

Leon Madsen nåede ikke frem til semifinalerne efter en kørefejl i sit femte og sidste heat.

I finalen fik Mikkel Michelsen ikke den bedste start, og han røg hurtigt ned på fjerdepladsen.

Med et godt stykke op til den nærmeste rival kom det aldrig tæt på en podieplads for danskeren.

Slovakken Martin Vaculik vandt grandprixet foran svenske Fredrik Lindgren og britiske Robert Lambert.

Inden finalen lå de to danskere længe godt til at nå semifinalerne, men Leon Madsen nåede ikke blandt de bedste otte.

I sjette heat var både Mikkel Michelsen og Leon Madsen i aktion i en direkte duel. Her vandt Mikkel Michelsen foran Fredrik Lindgren, mens Leon Madsen blev treer.

Samme udbytte fik Leon Madsen ud af tiende heat, men han vandt også et heat og lå akkurat i top-8 inden sit femte og sidste heat.

I sit femte og sidste heat kolliderede Leon Madsen med en anden kører i et sving, og alle i heatet undtagen danskeren endte med at styrte i situationen.

Det blev vurderet til at være en kørefejl fra Leon Madsen, og han blev ekskluderet fra heatet og kunne dermed ikke hente flere point.

De syv point, som Leon Madsen havde hentet, var ikke nok til at gå i semifinalen.

/ritzau/

København, 27/05/2025 - 18:03

HBO sætter ansigt på skuespiller bag Harry Potter i ny serie

Det er kendt, hvem der skal spille Dumbledore og Snape i ny tv-serie. Nu præsenteres Harry, Hermione og Ron.

HBO har sat navne på de tre børneskuespillere, der skal spille Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley i streamingtjenestens nye serie om troldmanden Harry Potter.

Det bliver Dominic McLaughlin, Arabella Stanton og Alastair Stout.

Det skriver Warner Bros. Discovery Denmark i en pressemeddelelse.

Siden HBO begyndte at lede efter de tre hovedroller i efteråret 2024, har over 30.000 skuespillere været til casting, skriver mediet Variety.

Fra holdet bag serien lyder det i pressemeddelelsen, at "talentet, som disse tre unikke skuespillere besidder, er fantastisk, og vi kan ikke vente med, at verden skal opleve deres magi på tv-skærmene".

Navnene bag flere af de andre kendte karakterer fra Harry Potter-universet er allerede kendt.

John Lithgow skal spille rektor på Hogwarts Albus Dumbledore, mens Nick Frost skal spille Hagrid.

Janet McTeer og Paapa Essiedu spiller lærerne Minerva McGonagall og Severus Snape.

Optagelserne til tv-serien ventes at begynde til sommer, skriver Variety. Ifølge The Hollywood Reporter er planen premiere i 2026.

I begyndelsen af 00'erne gjorde rollerne som netop Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley skuespillerne Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint verdensberømte.

Mens Dominic McLaughlin og Arabella Stanton tidligere har prøvet kræfter med henholdsvis tv og musical, er det Alastair Stouts første store rolle, skriver Variety.

Oprindeligt udspringer Harry Potter-universet af forfatter J.K. Rowlings syv bøger om troldmanden Harry Potter, hans venner og deres oplevelser på troldmandsskolen Hogwarts.

Bøgerne er blevet til otte film samt tre "Fantastic Beasts"-film, som er spinoff af universet.

Den kommende serie har indtil videre blot titlen "Harry Potter". Det bliver ifølge HBO en "loyal filmatisering af de elskede Harry Potter-bøger".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/05/2025 - 17:42

HBO sætter ansigt på skuespiller bag Harry Potter i ny serie

Det er kendt, hvem der skal spille Dumbledore og Snape i ny tv-serie. Nu præsenteres Harry, Hermione og Ron.

HBO har sat navne på de tre børneskuespillere, der skal spille Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley i streamingtjenestens nye serie om troldmanden Harry Potter.

Det bliver Dominic McLaughlin, Arabella Stanton og Alastair Stout.

Det skriver Warner Bros. Discovery Denmark i en pressemeddelelse.

Siden HBO begyndte at lede efter de tre hovedroller i efteråret 2024, har over 30.000 skuespillere været til casting, skriver mediet Variety.

Fra holdet bag serien lyder det i pressemeddelelsen, at "talentet, som disse tre unikke skuespillere besidder, er fantastisk, og vi kan ikke vente med, at verden skal opleve deres magi på tv-skærmene".

Navnene bag flere af de andre kendte karakterer fra Harry Potter-universet er allerede kendt.

John Lithgow skal spille rektor på Hogwarts Albus Dumbledore, mens Nick Frost skal spille Hagrid.

Janet McTeer og Paapa Essiedu spiller lærerne Minerva McGonagall og Severus Snape.

Optagelserne til tv-serien ventes at begynde til sommer, skriver Variety.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/05/2025 - 10:00

FAKTA: De små og robuste

* Blandt tomatfolket er de såkaldte dwarf-tomater populære i øjeblikket. De kan nemlig dyrkes på meget lidt plads.

* Der er ikke tale om dværgtomater som massebetegnelse, men om en særlig krydsning af sorter, der resulterer i en tomatplante, der har en meget robust og lav stamme og giver meget smagfulde tomater.

* Disse tomater er særligt velegnede til at gro i krukker eller i plantekasser på terrassen eller altanen.

* Dwarf-tomater bliver typisk ikke højere end 120 centimeter.

Kilde: Yen Frydensberg Egebak, forfatter til bogen "Din guide til fantastiske tomater".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/05/2025 - 10:00

Stjerneskær og gule skuldre: Disse tomater giver spræl på tallerkenen

Nye spændende sorter i tomatbedet er en fryd for øjet og en fest for smagsløgene, siger entusiastisk tomatdyrker og havebogsforfatter.

Du behøver ikke at se rødt, når det gælder tomater. Der findes nemlig et væld af varianter af den elskede spise.

Og dyrker du dem selv, kan du skabe et sandt festfyrværkeri i drivhuset eller i køkkenhaven.

Sådan lyder det fra Yen Frydensberg Egebak, der er aktuel med bogen "Din guide til fantastiske tomater".

- Tomater kan du gå op i på samme måde som vin eller mad. Hver eneste tomat har sin egen farve og sin egen smag og form. Der findes over 10.000 navngivne sorter, så der er nok at kigge på, siger hun.

Med sin nye bog håber hun blandt andet at udvide læsernes horisont for, hvad der findes af forskellige slags.

- Nogle af de nyere tomatsorter er helt ovre i bronze- og sølvfarver, og du kan finde nogle med guldprikker, der ligner en stjernehimmel, fortæller Yen Frydensberg Egebak, der særligt peger på grønne tomater som oversete.

De har en særlig smag med noter af æble og citron og egner sig ifølge hende perfekt til en delikat tomatmad eller toast. Du kan for eksempel prøve kræfter med en grøn bøftomat. Der findes sorter som green giant og cherokee green.

- Det kan være lidt svært at se, hvornår grønne tomater er modne, fordi de ikke ændrer farve. Nogle bliver en smule gule i toppen, når de klar.

- Men det bedste at gøre er at trykke let på dem med tommelfingeren. Giver de lidt efter, er de modne, siger Yen Frydensberg Egebak, der selv dyrker over 500 kilo tomater på sin gård i det sydøstfynske.

Af andre nye spændende sorter nævner hun tomatsortserien True North, som er udviklet i Canada og derfor egner sig til et nordisk klima. En af tomaterne i serien hedder taiga. Ifølge Yen Frydensberg Egebak ser den ikke ud af så meget, men når du skærer den op, er den trefarvet: grøn, gul og rød.

- Den smager fantastisk, og de bliver kæmpestore. En tomat kan veje næsten et kilo, fortæller hun og tilføjer, at alle tomaterne i serien er hjerteformede.

Lige nu er lilla og sorte tomater også et hit blandt tomatentusiaster. Tomatsorten black beauty bliver for eksempel dyblilla udenpå og mørkerød indeni. Og sorten dark galaxy får gyldne prikker.

Lilla tomater har det til fælles, at de rummer et højt indhold af antioxidanten anthocyanin.

- Lilla tomater har en meget dyb og meget kompleks smag. Du kan også få dem, hvor de er blandet med andre farver, så du eksempelvis har en lilla tomat med gule skuldre, fortæller Yen Frydensberg Egebak.

Er du frisk på at skrue op for farvespillet i tomatbedet, kan du spørge din lokale planteskole til råds eller gå på jagt i det væld af frøbutikker, der findes på nettet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek