København, 11/06/2025 - 14:40
Politifolks tidsfusk straffes hårdere end slag og trusler
Rigspolitiet har offentliggjort resumé af disciplinærsager. Fusk med vagttider er ofte lig med en fyring.
Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
At snyde til en eksamen eller fifle med registrering af arbejdstiden straffes internt i politiet hårdere end for eksempel overdreven brug af knippel mod en borger samt trusler om kvælning.
Det fremgår af Rigspolitiets resumé af afgjorte disciplinærsager fra 2024, som er blevet offentliggjort onsdag.
Disciplinærstraffe bliver brugt i sager, hvor en politimand har handlet i strid med de forskellige sæt af regler, som gælder for politifolk.
Straffene kan gå fra en advarsel eller en irettesættelse i den lave ende til en fyreseddel i den høje. Derimellem kommer en bøde på op til en halv månedsløn, overførsel til andet arbejde og degradering.
Resuméet fra 2024 indeholder 102 sager, og i seks af dem er det endt med en fyreseddel, mens betjenten i en syvende selv sagde op. Langt de fleste sager afgøres dog med de mildeste sanktioner, advarsel eller irettesættelse.
En af de sager, som blev takseret til en advarsel, handler om knippelslag mod en borger, som angiveligt forhindrede politimanden i at udføre sit arbejde.
Ni gange blev borgeren slået med betjentens knippel, og slagene faldt "hurtigt efter hinanden og uden ophold", lød det, da Den Uafhængige Politiklagemyndighed udtalte kritik i sagen.
Da der ikke var nogen pause, havde borgeren ingen chance for at forholde sig i ro og lade sig anholde.
I en anden sag fik en politimand en irettesættelse efter at have taget halsgreb på en borger under en anholdelse og truet med at kvæle borgeren. Politiklagemyndigheden fandt politimandens sprogbrug "meget kritisabelt", og det udløste altså en irettesættelse.
Hverken advarsler eller irettesættelser indebærer nogen konsekvenser i sig selv. Det gør næste trin på den disciplinære trappe derimod, bødestraf.
I fire af de sager er politimanden blevet dømt i en straffesag.
I modsætning til egentlige straffesager, hvor der er tale om overtrædelse af eksempelvis straffeloven eller færdselsloven under tjenesten, som behandles af først Den Uafhængige Politiklagemyndighed, siden Statsadvokaten og i sidste ende domstolene, så afgøres disciplinærsager internt i Rigspolitiet.
I resuméet er der en række afgørelser, hvor politimanden har fået en bøde. Blandt andet har det i et par tilfælde udlæst en bøde på 5000 kroner, at politimanden har opført sig krænkende.
I en tredje sag har en politimand fået en bøde på 10.000 kroner for som såkaldt objektkoordinator at have enten hjemsendt personale eller for selv at have forladt bevogtningsopgaver, som ikke var afsluttede. Og det uden at få lov fra en leder. Det indgik også i vurderingen, at objektkoordinatoren ikke havde registreret afspadsering.
Netop registrering af arbejdstid er noget af det, som der ses allerhårdest på i disciplinært øjemed.
Kun én af de 102 sager er endt med degradering. Her havde den pågældende bevidst fejlregistreret sin arbejdstid forkert. Og egentlig stod han til en fyring, men det endte med en degradering, fordi der var uklarhed om de aftaler, der gjaldt i mandens enhed.
Så billigt slap en anden synder dog ikke. En politimand med særlige beføjelser som vagtchef havde i ti tilfælde fiflet med sin vagtplan. Dermed fik han kompensation for vagter, som han ikke skulle have haft kompensation for.
Også snyd ved eksamener slås der hårdt ned på. En politimand på prøve snød ved eksamen på basisuddannelsen, og det udløste en fyring. Samme straf fik en anden på grund af et opdigtet dødsfald i den nærmeste familie.
Pågældende fik med sin løgn i første omgang et nyt eksamensforsøg, men endte altså med en fyreseddel.
De øvrige sager, hvor der er tale om fyring, er straffesager, hvor de pågældende også er dømt.
/ritzau/
