Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/06/2022 - 23:30

BLÅ BOG: Ellemann vandrede fra Børsen ind i Folketinget

Før Uffe Ellemann-Jensen satte sig på posten som udenrigsminister, var han blandt andet redaktør på Børsen.

Af: /ritzau/

En af dansk politiks mest markante skikkelser er død.

Tidligere formand for Venstre og mangeårig udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er lørdag aften kort før midnat død efter længere tids sygdom. Han blev 80 år.

Her er blå bog om Venstres tidligere formand og Danmarks forhenværende udenrigsminister:

* Navn: Uffe Ellemann-Jensen.

* Født: 1. november 1941 i Haarby, Fyn.

* Død: 18. juni 2022.

* Søn af: folketingsmedlem og redaktør Jens Peter Jensen og Edith Ellemann.

* Uddannelse:

1960: Student fra Birkerød Statsskole.

1962-1969: Cand.polit. ved Københavns Universitet.

* Erhvervskarriere:

1962-1964: Ansat ved Forsvarsstaben.

1964-1967: Sekretær i Kødindustriens Fabrikantforening.

1967-1970: Journalist på Berlingske Aftenavis, leder af erhvervsredaktionen 1969-1970.

1970-1975: Økonomisk-politisk medarbejder ved DR's TV-Aktualitetsafdeling.

1975-1976: Ansvarshavende redaktør på Børsen.

* Parlamentarisk karriere:

1977: Stillede op til Folketinget for Venstre i Aarhus.

1978-1982: Venstres politiske ordfører.

1979: Blev medlem af partiets hovedbestyrelse.

1982-1993: Udenrigsminister.

1984-1998: Formand for Venstre.

2001: Forlod Folketinget.

1995-2000: Præsident for Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa (Alde).

* Udvalgte tillidshverv:

1993-2012: Formand for Det Udenrigspolitiske Selskab.

1993-2002: Bestyrelsesmedlem i Royal Greenland.

1996-1999: Bestyrelsesmedlem i Danmarks Nationalbank.

2002-2006: Bestyrelsesformand for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.

2002: Tildelt storkorset af Dannebrogordenen.

* Andre roller:

Har haft en fast blog på Berlingske og har været benyttet som kommentator om særligt udenrigspolitik.

Var sammen med tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft vært på udenrigsmagasinet "Ellemann & Lykketoft" på TV 2 News.

Er forfatter til en lang række bøger.

* Privat: Efterlader sig hustruen Alice Vestergaard samt fire børn: Claus Ellemann-Jensen (født 1966), Helene Ellemann-Jensen (født 1967), Karen Ellemann (født 1969) og Jakob Ellemann-Jensen (født 1973).

Kilder: Folketinget, danmarkshistorien.dk, Altinget, Ritzau.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek