Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Brøndby, 11/03/2025 - 06:00

Riemer vil sætte tydeligt præg på landsholdstrup

Brian Riemer varsler ændringer i sin landsholdstrup før Nations League-kvartfinaler mod Portugal.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der er lagt op til et par justeringer, når fodboldlandstræner Brian Riemer efter fire måneders landsholdsdvale tirsdag udtager sit hold til de kommende Nations League-kvartfinaler mod Portugal.

Efter flere år med en tydelig stamme år og gennemgående ansigter skal et nyt hold formes.

Kæmper som Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Joachim Andersen er selvfølgelig stadig med, men de får et par andre kolleger end tidligere.

Sådan lyder det fra landstræneren, der har haft en travl vinter med at følge, besøge og snakke med landsholdsemner.

Han blev kastet ind i landstrænerjobbet i oktober, og med kort tid til sin første samling overtog han forgængernes hold. Siden har han til gengæld haft over 100 dages forberedelse før sin anden samling, og tirsdag præsenterer han for første gang "sit eget hold".

- Nu skal vi indlede en ny æra. Der er gået fire måneder, og det vil valget af spillere også afspejle, for truppen skal have et præg af det, jeg gerne vil.

- Man kommer til at se offensive spillere, som har fart og kan angribe på den sidste linje, som har et naturligt fremadrettet mindset, og som kan presse modstanderne. Det vil jeg gerne se.

- Alt bliver ikke ændret taktisk, og der bliver ikke 15 nye navne i spillertruppen, men man vil uden tvivl se en trup med typer, der kan udføre de ting, siger Riemer og fremhæver mod, fart og driblefærdigheder som væsentlige egenskaber.

Det betyder også, at spillere, der har været fast inventar på landsholdet i en årrække, ikke længere kan føle sig sikre på en plads. Det er helt naturligt ved et trænerskift, påpeger Riemer.

- Åge Hareide havde i Henrik Dalsgaard en spiller, som Åge synes var vigtig for hans landsholds måde at spille på. Det blev ret hurtigt åbenlyst, at det syntes Kasper Hjulmand ikke. Det samme kan ske nu på Brian Riemers landshold, siger landstræneren.

Han understreger, at ingen er fravalgt permanent, selv om de ikke bliver udtaget tirsdag.

Kometen Mika Biereth er blandt dem, der presser sig på. Riemer har været i Monaco for at besøge den 22-årige skarpretter, og under landstrænerens supervision scorede han sit tredje hattrick på en måned.

- Han kommer buldrende fremad. Hvis man præsterer, som han har gjort på det seneste, så skal man være inde i billedet til det danske landshold, siger Riemer.

Også den rapfodede tekniker Jesper Lindstrøm har haft besøg af Riemer. Han får fast spilletid for Everton i Premier League og øjner sin første rigtige udtagelse siden 2023.

- Vi vil have nogle spillere, der vender op i banen, når de får bolden, så vi kan spille en mere direkte form for fodbold. Når vi står i en-mod-en-situationer på modstandernes sidste tredjedel, skal vi angribe, udfordre, lave indlæg eller skyde på mål.

- Det kræver evner og mod, og jeg søger efter spillere med den mentalitet, siger Riemer og peger på Gustav Isaksen som en spiller, der i efterårets landskampe netop viste de egenskaber.

En væsentlig pointe for Riemer er, at de stærke individualister stadig skal kunne indgå i et hårdtarbejdende kollektiv med mere balancerende spillere.

Danmarks Nations League-kvartfinaler mod Portugal spilles 20. og 23. marts.

/ritzau/

København, 27/05/2025 - 18:03

HBO sætter ansigt på skuespiller bag Harry Potter i ny serie

Det er kendt, hvem der skal spille Dumbledore og Snape i ny tv-serie. Nu præsenteres Harry, Hermione og Ron.

HBO har sat navne på de tre børneskuespillere, der skal spille Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley i streamingtjenestens nye serie om troldmanden Harry Potter.

Det bliver Dominic McLaughlin, Arabella Stanton og Alastair Stout.

Det skriver Warner Bros. Discovery Denmark i en pressemeddelelse.

Siden HBO begyndte at lede efter de tre hovedroller i efteråret 2024, har over 30.000 skuespillere været til casting, skriver mediet Variety.

Fra holdet bag serien lyder det i pressemeddelelsen, at "talentet, som disse tre unikke skuespillere besidder, er fantastisk, og vi kan ikke vente med, at verden skal opleve deres magi på tv-skærmene".

Navnene bag flere af de andre kendte karakterer fra Harry Potter-universet er allerede kendt.

John Lithgow skal spille rektor på Hogwarts Albus Dumbledore, mens Nick Frost skal spille Hagrid.

Janet McTeer og Paapa Essiedu spiller lærerne Minerva McGonagall og Severus Snape.

Optagelserne til tv-serien ventes at begynde til sommer, skriver Variety. Ifølge The Hollywood Reporter er planen premiere i 2026.

I begyndelsen af 00'erne gjorde rollerne som netop Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley skuespillerne Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint verdensberømte.

Mens Dominic McLaughlin og Arabella Stanton tidligere har prøvet kræfter med henholdsvis tv og musical, er det Alastair Stouts første store rolle, skriver Variety.

Oprindeligt udspringer Harry Potter-universet af forfatter J.K. Rowlings syv bøger om troldmanden Harry Potter, hans venner og deres oplevelser på troldmandsskolen Hogwarts.

Bøgerne er blevet til otte film samt tre "Fantastic Beasts"-film, som er spinoff af universet.

Den kommende serie har indtil videre blot titlen "Harry Potter". Det bliver ifølge HBO en "loyal filmatisering af de elskede Harry Potter-bøger".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/05/2025 - 17:42

HBO sætter ansigt på skuespiller bag Harry Potter i ny serie

Det er kendt, hvem der skal spille Dumbledore og Snape i ny tv-serie. Nu præsenteres Harry, Hermione og Ron.

HBO har sat navne på de tre børneskuespillere, der skal spille Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley i streamingtjenestens nye serie om troldmanden Harry Potter.

Det bliver Dominic McLaughlin, Arabella Stanton og Alastair Stout.

Det skriver Warner Bros. Discovery Denmark i en pressemeddelelse.

Siden HBO begyndte at lede efter de tre hovedroller i efteråret 2024, har over 30.000 skuespillere været til casting, skriver mediet Variety.

Fra holdet bag serien lyder det i pressemeddelelsen, at "talentet, som disse tre unikke skuespillere besidder, er fantastisk, og vi kan ikke vente med, at verden skal opleve deres magi på tv-skærmene".

Navnene bag flere af de andre kendte karakterer fra Harry Potter-universet er allerede kendt.

John Lithgow skal spille rektor på Hogwarts Albus Dumbledore, mens Nick Frost skal spille Hagrid.

Janet McTeer og Paapa Essiedu spiller lærerne Minerva McGonagall og Severus Snape.

Optagelserne til tv-serien ventes at begynde til sommer, skriver Variety.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/05/2025 - 10:00

FAKTA: De små og robuste

* Blandt tomatfolket er de såkaldte dwarf-tomater populære i øjeblikket. De kan nemlig dyrkes på meget lidt plads.

* Der er ikke tale om dværgtomater som massebetegnelse, men om en særlig krydsning af sorter, der resulterer i en tomatplante, der har en meget robust og lav stamme og giver meget smagfulde tomater.

* Disse tomater er særligt velegnede til at gro i krukker eller i plantekasser på terrassen eller altanen.

* Dwarf-tomater bliver typisk ikke højere end 120 centimeter.

Kilde: Yen Frydensberg Egebak, forfatter til bogen "Din guide til fantastiske tomater".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/05/2025 - 10:00

Stjerneskær og gule skuldre: Disse tomater giver spræl på tallerkenen

Nye spændende sorter i tomatbedet er en fryd for øjet og en fest for smagsløgene, siger entusiastisk tomatdyrker og havebogsforfatter.

Du behøver ikke at se rødt, når det gælder tomater. Der findes nemlig et væld af varianter af den elskede spise.

Og dyrker du dem selv, kan du skabe et sandt festfyrværkeri i drivhuset eller i køkkenhaven.

Sådan lyder det fra Yen Frydensberg Egebak, der er aktuel med bogen "Din guide til fantastiske tomater".

- Tomater kan du gå op i på samme måde som vin eller mad. Hver eneste tomat har sin egen farve og sin egen smag og form. Der findes over 10.000 navngivne sorter, så der er nok at kigge på, siger hun.

Med sin nye bog håber hun blandt andet at udvide læsernes horisont for, hvad der findes af forskellige slags.

- Nogle af de nyere tomatsorter er helt ovre i bronze- og sølvfarver, og du kan finde nogle med guldprikker, der ligner en stjernehimmel, fortæller Yen Frydensberg Egebak, der særligt peger på grønne tomater som oversete.

De har en særlig smag med noter af æble og citron og egner sig ifølge hende perfekt til en delikat tomatmad eller toast. Du kan for eksempel prøve kræfter med en grøn bøftomat. Der findes sorter som green giant og cherokee green.

- Det kan være lidt svært at se, hvornår grønne tomater er modne, fordi de ikke ændrer farve. Nogle bliver en smule gule i toppen, når de klar.

- Men det bedste at gøre er at trykke let på dem med tommelfingeren. Giver de lidt efter, er de modne, siger Yen Frydensberg Egebak, der selv dyrker over 500 kilo tomater på sin gård i det sydøstfynske.

Af andre nye spændende sorter nævner hun tomatsortserien True North, som er udviklet i Canada og derfor egner sig til et nordisk klima. En af tomaterne i serien hedder taiga. Ifølge Yen Frydensberg Egebak ser den ikke ud af så meget, men når du skærer den op, er den trefarvet: grøn, gul og rød.

- Den smager fantastisk, og de bliver kæmpestore. En tomat kan veje næsten et kilo, fortæller hun og tilføjer, at alle tomaterne i serien er hjerteformede.

Lige nu er lilla og sorte tomater også et hit blandt tomatentusiaster. Tomatsorten black beauty bliver for eksempel dyblilla udenpå og mørkerød indeni. Og sorten dark galaxy får gyldne prikker.

Lilla tomater har det til fælles, at de rummer et højt indhold af antioxidanten anthocyanin.

- Lilla tomater har en meget dyb og meget kompleks smag. Du kan også få dem, hvor de er blandet med andre farver, så du eksempelvis har en lilla tomat med gule skuldre, fortæller Yen Frydensberg Egebak.

Er du frisk på at skrue op for farvespillet i tomatbedet, kan du spørge din lokale planteskole til råds eller gå på jagt i det væld af frøbutikker, der findes på nettet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek