Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Islamabad, 11/04/2026 - 14:52

Medier: Samtaler i Islamabad er begyndt

Delegationer fra USA og Iran er rejst til Pakistan, få dage efter at en midlertidig våbenhvile blev indgået.

Pakistan''s Prime Minister Office/Reuters

Af: /ritzau/

Samtaler mellem USA, Iran og Pakistan er begyndt i den pakistanske hovedstad, Islamabad.

Det siger en pakistansk kilde ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet citerer desuden det iranske nyhedsbureau Fars for, at samtaler er påbegyndt.

USA og Iran er inviteret til Islamabad af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif.

Han har forud for forhandlingerne været med til at mægle en to uger lang våbenhvile mellem de to lande.

Våbenhvilen blev annonceret natten til onsdag.

Den iranske delegation ankom til Islamabad fredag aften dansk tid. Den er ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Imens er den amerikanske delegation, der ankom lørdag morgen dansk tid, ledet af vicepræsident J.D. Vance.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek