Den franske skuespiller Brigitte Bardot skal begraves i Saint-Tropez ved den franske riviera 7. januar.

Det skriver det franske medie BFM TV.

Hendes begravelse vil blive afholdt i en kirke i Saint-Tropez efterfulgt af en "privat" ceremoni ved rivieraen, oplyser skuespillerens fond mandag.

Brigitte Bardot døde i weekenden i en alder af 91 år.

Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin sene alderdom.

For år tilbage udtalte skuespilleren, at hun ønskede at blive begravet i sin have med et simpelt trækors på sin grav - ligesom sine kæledyr.

- Jeg vil hellere være der end på Saint-Tropez-kirkegården, hvor en flok idioter kunne beskadige mine forældres og bedsteforældres grave, sagde Brigitte Bardot til avisen Le Monde i 2018 ifølge AFP.

Men det er altså ikke planen, at skuespilleren skal begraves i sin have.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder "Privatliv", "Viva Maria!" og "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Skuespilleren havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale.

Hun havde også en søn fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen har fået sig sit livs julegave.

Han og hustruen Sara-Lisa Schuster-Rossel er blevet forældre for første gang.

Det afslører parret i et opslag delt på det sociale medie Instagram.

- Velkommen til verden, Flo. Vi glæder os til livet med dig, skriver de nybagte forældre.

Parret afslørede nyheden om familieforøgelsen i august på Instagram.

- Vi skal være forældre! Ja, timingen fejler ikke noget: Til december pakker vi den helt store gave op! Nu føles det hele rigtigt, lød det i opslaget.

I sommeren 2022 fortalte Sara-Lisa Schuster-Rossel åbenhjertigt sine følgere på Instagram, at hun havde fået foretaget en kirurgisk abort.

- Jeg er lige blevet 29 år. Martin er 32. Vi er gift, elsker hinanden og ved, at vi vil have børn sammen. Og vi troede også, at vi var klar til det. Fordi alle omkring os får børn. Eller prøver på at få børn. Eller har børn, som er megadejlige. Men da Martin og jeg for lidt over seks uger siden fandt ud af, at jeg var gravid, føltes det ikke rigtigt. Vi var ikke glade, skrev hun i opslaget.

Hun beskrev, hvordan hun havde vaklet hundrede gange i beslutningen, og at hun aldrig havde følt sig så alene og forkert. Men parret følte sig ikke klar til at blive forældre og havde erkendt, at de ikke ville blive det.

- Det har gjort enormt ondt. For hvorfor kan vi ikke bare være og føle som alle andre? Og hvordan kan vi tillade os at få en abort, når så mange kæmper for at blive gravide i dag?, skrev Sara-Lisa Schuster-Rossel videre i opslaget.

Hun stod frem og fortalte parrets historie, fordi hun selv manglede nogen at spejle sig i.

- Vi skal nok blive nogle fantastiske forældre en dag - det skulle bare ikke være (end)nu, skrev hun dengang.

Det var kærlighed ved første blik, da Martin Johannes Larsen og Sara-Lisa Schuster-Rossel mødte hinanden i 2017 på DR, hvor de begge arbejdede.

I 2021 giftede de sig.

I dag er Martin Johannes Larsen kendt som vært på TV 2-programmer som "Vild med dans" og "Forræder", mens at Sara-Lisa Schuster-Rossel arbejder for Røde Kors.

/ritzau/

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/