Esbjerg, 20/03/2026 - 16:09
Dreng interesseret i tog efterlyses af politiet
12-årig blev sidst set ved Kvaglundskolen i Esbjerg fredag morgen. Nu håber politiet på hjælp fra borgere.
Af: /ritzau/
Politiet efterlyser fredag en dreng på 12 år. Han blev sidst set ved Kvaglundskolen i Esbjerg fredag morgen.
Han bærer en solsikkesnor og er meget interesseret i tog og har tidligere været offentligt efterlyst i forbindelse med togture.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Drengen er iført en orange halsedisse, sort jakke og sort-hvide sko, oplyser politiet.
/ritzau/




