København, 22/03/2026 - 17:56
Beredskab kæmper mod tagbrand i Søborg
Op mod 15 beredskabsbiler er søndag tilkaldt for at bekæmpe en tagbrand i Tinghøjparken i Søborg.
Steven Knap/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Der er søndag eftermiddag udbrudt brand i en bygning i Tinghøjparken i Søborg.
Det bekræfter Hovedstadens Beredskab over for Ekstra Bladet.
- I alt er vi rykket ud med mellem 12 og 15 biler, siger operationschef Frank Mikkelsen.
Billeder fra stedet viser store flammer i bygningens tag. Ekstra Bladet beskriver, at man kan se en "voldsom røgudvikling" på himlen.
Det beskrives ikke, om der er mennesker inde i bygningen, eller om de er blevet evakuerede.
Hovedstadens Beredskab modtog en anmeldelse om branden klokken 17.13.
/ritzau/




