13/03/2025 - 10:00
FAKTA: Sådan rangeres danskerne
Af: Af Lukas Damgaard-Sørensen Pagonakis, Ritzau Fokus
* "The Expat Study" fra 2020 af Oxford Research viste, at 43 procent af expats har svært ved at få venner i Danmark. Cirka én ud af fem havde svært ved at finde sig til rette. De fleste expats finder andre expats at socialisere med, specielt dem, der ikke taler dansk.
* "Expat Insider" er en årlig rapport fra InterNations, hvor expats har vurderet en række lande på områder som livskvalitet, lethed ved at falde til, arbejde, økonomi og det essentielle for en expat, hvilket blandt andet indebærer muligheden for visa, finde bolig, åbne en bankkonto og lære sproget.
* Minimum 50 expats skal svare på et spørgeskema, for at et land er inkluderet i InterNations samlede rangering.
* I "Expat Insider 2023", der var den 10. udgave, kunne det ses, at to ud af tre personer havde svært ved at få lokale venner. Mens 29 procent ikke følte sig hjemme i Danmark.
* I "Expat Insider 2024" var Danmark rangeret som nummer 47 ud af 53 lande i kategorien "at finde venner".
Kilder: Oxford Research og InterNations.
/ritzau fokus/




