Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

München, 22/11/2025 - 19:22

Harder melder fra til landsholdet med en brækket tå

Når Danmarks fodboldkvinder skal spille testkamp mod Norge, bliver det uden angriberen Pernille Harder.

Franck Fife/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Pernille Harder har meldt afbud til kvindelandsholdets testkamp i december mod Norge. Den danske landsholdsanfører har brækket den ene tå.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) lørdag på fodboldlandsholdenes profil på X.

Brøndbys Emilie Fink er udtaget som erstatning for Harder.

- Trupudskiftning på kvindelandsholdet. Pernille Harder må melde afbud til den kommende samling. Afbuddet skyldes en brækket tå.

- I stedet udtages Emilie Fink fra Brøndby IF for første gang til A-landsholdet, lyder det fra DBU.

Danmarks kamp mod Norge spilles 1. december på Estadio Ciudad de la Linea i spanske Cadiz.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek