Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/08/2026 - 13:37

Landsret formilder straf til groomingdømt mand fra ridesport

En mand er i landsretten blevet frifundet for uberettiget fotografering på et ikke frit tilgængeligt sted.

Af: /ritzau/

En midaldrende mand, der tidligere har besiddet en rolle i toppen af dansk ridesport, er torsdag blevet idømt 60 dages betinget fængsel i Østre Landsret i en sag om grooming og blufærdighedskrænkelse.

Det oplyser landsretten.

Det er en formildelse af den straf, han sidste år blev idømt i Retten i Glostrup. Her lød straffen på tre måneders ubetinget fængsel.

Han er fundet skyldig i at have taget billeder af pigers og kvinders ben under borde på forskellige ridestævner.

De forurettede var iført nederdel og nylonstrømper på billederne.

Han er også dømt for i flere tilfælde uberettiget at have fotograferet ofrene, mens de befandt sig på ikke frit tilgængelige områder.

Landsretten har i modsætning til byretten valgt at frifinde ham for et af disse tilfælde.

- I et af tilfældene finder man, at det var et frit tilgængeligt sted, fordi det var en kantine, siger Mads Kruse, der er forsvarsadvokat for manden.

RITZAU

TjekDet - faktatjek