Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Essen, 02/02/2024 - 04:19

Musiker trækker sig fra universitet efter støtte til palæstinensere

Laurie Anderson trækker sig som gæsteprofessor på tysk universitet efter kritik af støtte til palæstinensere.

Af: /ritzau/

Kunster, musiker og filminstruktør Laurie Anderson har trukket sig som gæsteprofessor på Folkwang Kunstuniversitet i Tyskland, efter at hun fik kritik for tidligere at have bakket op om palæstinensere.

Det skriver mediet The Guardian.

Kritikken kom, efter at det kom frem, at Anderson i 2021 var medunderskriver på et offentligt brev fra en række palæstinensiske kunstnere. Brevet fik overskriften "Brev mod apartheid".

Brevet var en opfordring til "et øjeblikkeligt og ubetinget ophør af israelsk vold mod palæstinensere".

Folkwang Kunstuniversitet oplyste ifølge The Guardian i sidste uge, at man ville drøfte brevet med Anderson, fordi kunst, kultur og videnskab ifølge uddannelsesinstitutionen er steder, "hvor omstridte anliggender begrænses".

76-årige Anderson er blandt andet kendt for hittet "O Superman" fra 1981 og filmen "Heart of a Dog" fra 2015. Hun var desuden gift med den nu afdøde rockmusiker Lou Reed.

- Det er nu blevet klart, at Laurie Anderson i 2021 offentligt støttede de palæstinensiske kunstneres "Brev mod apartheid", der, blandt andre ting, tilslutter sig den antiisraelske BDS-bevægelses opfordringer til boykot af Israel, lyder det fra universitetet i en udtalelse, skriver The Guardian.

BDS-bevægelsen er en ikkevoldelig palæstinensisk ledet organisation, der opfordrer til boykot, frasalg af investeringer i Israel og økonomiske sanktioner mod landet.

- I lyset af de nu offentlige spørgsmål om hendes politiske standpunkt har Laurie Anderson besluttet at trække sig fra sit professorat, skriver universitetet.

Det er blot få uger siden, at Anderson blev tildelt professoratet.

Krisen i Mellemøsten, der blev udløst af den væbnede palæstinensiske gruppe Hamas' angreb på Israel 7. oktober og sidstnævntes efterfølgende invasion af Gazastriben, har i Tyskland skabt debat om ytringsfriheden.

For nylig tilbagetrak en tysk fond også en pris til en amerikansk-russisk journalist, der havde sammenlignet situationen i Gazastriben med en jødisk ghetto i det nazibesatte Europa.

Anderson modtager 4. februar et Lifetime Achievement Award ved dette års grammyuddeling.

/ritzau/

København, 21/07/2024 - 08:00

FAKTA: Facts om Michael Carøe

* Michael Carøe er entertainer, tv-vært, komiker, konferencier, sanger og skuespiller.

* I 1984 blev han uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole.

* Han har blandt andet medvirket i filmen "Der var engang en dreng", tv-serien "Nikolaj og Julie" samt komedieserien "Klovn", hvor han, ligesom Casper Christensen og Frank Hvam, spiller en fiktionaliseret udgave af sig selv. Han medvirker desuden i alle tre Klovn-film.

* I 1998 lancerede han sit første show, "Welcome to my Way", på Bellevue Teateret, hvor han sang adskillige amerikanske hits. Året efter kom det andet show, "Afskedsshow vol. 1", og i 2002 optrådte han med showet "Back in Business".

* Privat er han gift med skuespiller Linda Laursen. Sammen har de en voksen søn.

Kilder: danskefilm.dk og Billed-Bladet

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/07/2024 - 08:00

Michael Carøe: Jeg er ikke rig nok til at lave ingenting

Den kendte entertainer og crooner Michael Carøe lever for at synge, men overlever ved at optræde.

Musik og sang har en helt særlig plads i Michael Carøes liv. For ham er musik ligesom at løse en kryds og tværs eller en sudoku.

- Det er noget, jeg altid vil dyrke - uanset om jeg får penge for det eller ej, siger han og tilføjer:

- Outlettet ved at optræde er noget andet. Det er forretningen.

Sammen med Zindy Laursen skal han synge for til Tivolis fællessangkoncept "Syng med i Tivoli" på Plænen 25. juli.

For Michael Carøe er det interaktionen mellem scene og publikum, der er det spændende.

- Jeg tror, at det er 10-15 år siden, at jeg - i hvert fald i min bevidsthed - stoppede med at optræde. Jeg synes, at det er meget sjovere at være sammen med folk, siger den 63-årige crooner.

- Jeg kan godt lide det her med at stille mine kompetencer til rådighed for en eller anden situation. Om det er en privat fest eller en offentlig fest.

Under coronanedlukningerne fik flere øjnene op for fællessang, da DR med komponist og dirigent Phillip Faber i spidsen lancerede sangprogrammer, der opfordrede seerne til at synge med derhjemme.

Men for Michael Carøe bragte den verdensomspændende pandemi også andet med sig.

- Jeg er blevet absurd begejstret for at lave ingenting, og det er lidt problematisk, for det er jeg ikke rig nok til. Så det er en lidt konfliktfyldt erkendelse, siger han og griner.

Når han går på scenen i Tivoli bliver det med sange fra den amerikanske sangskat.

I knap tre årtier har amerikansk musik været noget, Michael Carøe har dyrket i sit professionelle virke, og han har flere gange optrådt med de sange, der gjorde Dean Martin og Frank Sinatra kendte.

Han husker særligt premieren på sit show "Welcome to my Way" på Bellevue Teateret i Klampenborg i 1998.

- Jeg skulle optræde med flere af de største amerikanske hits, men dem har Frank Sinatra selvfølgelig sunget en del af, fortæller Michael Carøe.

- Men natten til premieren dør Frank Sinatra.

Derfor besluttede Michael Carøe og hans hold, at de skulle lave en særlig hyldest til det afdøde crooner-ikon.

Da 11-mands-bandet spillede tonerne til Sinatra-hittet "My Way", blev taget i teateret rullet fra, så man kunne se nattehimlen.

- Så lavede vi en aftale med lysmanden om, at han skulle fjerne lyset fra mig og pege dem op i himlen, fortæller Michael Carøe.

- Det var et virkelig magisk øjeblik. Der sad 200 mennesker i salen, der også vidste, hvad det handlede om.

Frank Sinatra vil selvfølgelig også være at finde i sangrepertoiret 25. juli i Tivoli.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/07/2024 - 10:00

FAKTA: Ingredienser til frangipane

Up-side-down frangipane med grillede jordbær.

* 100 gram blødt smør.

* 100 gram sukker.

* 2 små æg.

* 100 gram mandelmel.

* 10 gram mel.

* 100 gram brun farin.

* 50 gram vand.

* 200 gram ordnede jordbær.

Kilde: Lasse Zacho Andersen, kok og køkkenchef på restaurant Gaia på Vejrø.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/07/2024 - 10:00

FAKTA: Ingredienser til ret med grillede ferskner

Grillede ferskner med friske hindbær.

* 300 gram piskefløde.

* 50 gram mascarpone.

* 30 gram flormelis.

* 10 gram sukker.

* 1 vaniljestang.

* 1 lille håndfuld timian.

* 1 lille håndfuld basilikum.

* 4 ferskner.

* 150 gram hindbær.

* 100 gram god, dansk honning.

* 2 gram fint salt.

Kilde: Lasse Zacho Andersen, kok og køkkenchef på restaurant Gaia på Vejrø.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek