Britiske Adam Randall vinder en Emmy for bedste instruktør af en dramaserie for serien "Slow Horses".

Det skriver The Guardian.

Han vinder dermed over danske Janus Metz, som var nomineret for "Star Wars"-serien "Andor" på Disney+.

"Slow Horses" er en britisk spionthriller og handler om et dysfunktionelt hold af MI5-agenter, der skal forsvare England mod uhyggelige kræfter.

MI5 er den britiske sikkerheds- og efterretningstjeneste.

"Slow Horses", som skuespiller og instruktør Will Smith har skrevet, var også nomineret i kategorien for bedste manuskript.

Den pris tog manuskriptforfatteren bag "Andor", amerikanske Dan Gilroy, dog i stedet.

/ritzau/

Skuespillerne Kurt Ravn og Marie Knudsen Fogh er modtagerne af Lauritzen-prisen 2025.

De modtager hver 250.000 skattefri kroner og hyldes for deres markante bidrag til dansk scenekunst, film og tv.

Det skriver Lauritzen Fonden i en pressemeddelelse.

Prisen tildeles hvert år en mandlig og en kvindelig skuespiller, der har markeret sig med deres skuespilpræstationer.

Søndag aften afholdt Lauritzen Fonden prisuddelingen i Skuespilhuset i København.

77-årige Kurt Ravn har i årtier været en central skikkelse i dansk skuespil.

Han slog for alvor igennem som Lauritz "Røde" Jensen i den danske serie "Matador", og har desuden medvirket i film som "Jeppe på Bjerget" fra 1981, "Ved vejen" fra 1988 og "Bryllupsfotografen" fra 1994.

Ravn har også spillet på nogle af landets største scener, og denne sommer medvirkede han desuden i Tivolirevyen.

Marie Knudsen Fogh, 39 år, blev ligeledes hædret.

Siden 2015 har hun været en fast del af ensemblet ved Aalborg Teater, hvor hun blandt andet har medvirket i forestillingerne "Ronja Røverdatter", "Brødrene Løvehjerte" og "Porno for begyndere".

Lauritzen-prisen blev første gang uddelt i 1965 under navnet Henkel-prisen og fik sit nuværende navn i 1993.

Tidligere modtagere inkluderer blandt andre Mads Mikkelsen og Paprika Steen.

Skuespiller Johanne Louise Schmidt var vært, da i alt otte priser søndag aften blev uddelt til markante navne inden for film, tv og scenekunst.

Lauritzen Fondens Børne- og Ungepris gik i år til TeaterBLIK under ledelse af Gertrud Exner. Backstage-prisen gik til filmklipper Janus Billeskov Jansen, en veteran inden for dansk film siden 1970’erne.

Begge de priser kommer med 100.000 kroner.

Believe in You-prisen, som hylder unge talenter inden for teater, film og tv, blev tildelt fire modtagere: filminstruktør Zinnini Elkington og skuespillerne Fanny Leander Bornedal, Besir Zeciri og Andrea Øst Birkkjær.

Alle fire får desuden 50.000 kroner hver.

Prismodtagerne udvælges af en priskomité. Den bestod i år af Jens Ditlev Lauritzen, som er formand for komitéen, Piv Bernth, May el-Toukhy, Jakob Engmann, Morten Kirkskov, Marianne Moritzen, Kim Skolle og Trine Wisbech.

/ritzau/

Jobpatruljen har spurgt 3282 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob. Her er nogle af udfordringerne:

* 96 procent har oplevet et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.

* Mere end hver fjerde er ikke opmærksomme på, at de har visse rettigheder, når de er på arbejde.

* Den gennemsnitlige timeløn er 77,77 kroner i timen. Cirka 20 procent modtager dog ikke løntillæg for eksempelvis aften- og weekendarbejde.

* Flere end otte ud af ti af de undervisningspligtige unge har vagter, som varer mere end de tilladte to timer på en skoledag.

* Knap 25 procent får ikke den pause, som de ifølge loven har krav på.

Kilde: Jobpatruljens evalueringsrapport 2024.

/ritzau fokus/

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/