Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/06/2024 - 07:30

Grevinde Alexandra fylder 60: Drømmer om at blive farmor

Efter en tumultarisk tid ser grevinde Alexandra nu frem. Søndag den 30. juni fylder hun 60 år.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Et ottetal - et ottetal med pil opad.

Sådan lyder svaret fra grevinde Alexandra til Billed-Bladet på spørgsmålet om, hvor lykkelig hun er på en skala fra et til ti.

Søndag den 30. juni fylder grevinden af Frederiksborg 60 år, og hun har med egne ord i interviewet med ugebladet nu en alder, hvor hun kan tillade sig selv at være mere egoistisk.

Hendes børn, grev Nikolai på 24 og 21-årige grev Felix, som hun har fra ægteskabet med prins Joachim, er voksne og selvstændige og har gang i deres eget liv. Det giver mere plads til grevindens egne interesser som fitness, familie og veninder.

- Jeg har ikke rigtig noget at være ked af eller utilfreds med lige nu, siger hun i det store fødselsdagsinterview med Billed-Bladet.

Hun har masser af drømme for fremtiden: rejser, hvor hun kan dyrke kultur og lære mere om spiritualitet, måske at udgive endnu en sang og måske prøve sig selv af som skuespiller. Og så drømmer hun på sigt om at blive farmor.

- Det er en del af livet, at der kommer flere og nye generationer til, siger hun til Billed-Bladet.

Den forgangne periode har været foranderlig og til tider tumultarisk for grevinden.

For nylig skiftede hun sit mellemnavn, Christina, ud med Emiliah.

Inden for numerologien tror man, at ens fødselsdato og de bogstaver, ens navn består af, vibrerer, og at en ændring kan skabe nye energier.

Det er ikke første gang, at grevinde Alexandra har skiftet navn.

Hun kom til verden i 1964 i Hongkong som Alexandra Christina Manley.

Det var også i Hongkong, at hun til et middagsselskab mødte prins Joachim.

Her var hun med sin baggrund i økonomi fra universiteter i Wien, Tokyo og London og et job som tidligere børsmægler og vicedirektør i et managementfirma, mens prins Joachim var udstationeret der for rederigiganten A.P. Møller.

Det lykkedes dem at holde forholdet hemmeligt for offentligheden. Så første gang, danskerne mødte grevinde Alexandra, var, da hun blev præsenteret som prins Joachims forlovede.

Parret blev gift i vinteren 1995, og hun trådte ind i Frederiksborg Slotskirke som Alexandra Christina Manley og ud som prinsesse af Danmark.

Fire år efter blev de forældre for første gang, da grev Nikolai kom til verden. I 2002 blev de en familie på fire, da grev Felix blev født.

Sønnerne var henholdsvis fem og to år, da prins Joachim og Alexandra gik fra hinanden. Når de ikke længere kunne have et lykkeligt ægteskab, fik de det næstbedste: en lykkelig skilsmisse, har grevinden tidligere fortalt.

Siden mistede Alexandra sin prinsessetitel og fik i stedet titlen grevinde af Frederiksborg af sin tidligere kongelige svigermor, dronning Margrethe.

To år efter skilsmissen fandt grevinden kærligheden i fotografen Martin Jørgensen. Men efter otte års ægteskab bristede kærligheden, da de ifølge grevinde Alexandra ikke havde de samme værdier.

Grevinde Alexandra afviser ikke over for Billed-Bladet drømmen om et tredje ægteskab.

Men hvis den rigtige er der, skal fire parametre være på plads for et sundt parforhold ifølge grevinden, som har oplevet at blive bedraget: ærlighed, autenticitet, at være sig selv og god kommunikation.

- Jeg har gennem årene været der for mange andre og har nu mulighed for at være mere egoistisk og bare date lidt rundt og nyde at lære andre at kende, siger hun til ugebladet.

Grevinden har fortalt, at hun gerne står frem og deler sine erfaringer, hvis andre kan spejle sig i dem.

Grevinde Alexandra har tidligere delt ud af sit liv og har forfattet bogen "Mit lykkelige land" og en bog om forretningsetik, ligesom at hun har været gæsteprofessor ved Indiana University i USA med afsæt i sin baggrund i finansverdenen.

De senere år har grevinden vist nye sider frem af sig selv. Hun udgav sangen "Wash Me Away" til fordel for et svensk non-profit skoleprogram grundlagt i det sydlige Afrika.

Grevinde Alexandra oplyste i 2017, at hun ville frasige sig sin apanage, når hendes yngste søn fyldte 18 år i 2020.

Dermed tog hun et skridt væk fra den kongelige familie og hen mod en mere fri position.

- Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil ud at prøve noget nyt. Derfor har jeg også sat gang i nogle ting, der gør det muligt for mig at smide den skabelon, som har været omkring mig, sagde grevinden til Ritzau i 2018.

Samme år, som hun frasagde sin apanagen, fik hun job i Bang & Olufsen. Efter tre år hos elektronikvirksomheden sagde hun op for at frigive mere tid til andre projekter.

I dag bestrider hun flere bestyrelsesposter.

/ritzau/

New York, 20/11/2025 - 04:21

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Et panel på fem uafhængige dommere udvælger vinderne, skriver National Book Foundation på dens hjemmeside.

Prisuddelingens formål er i hver kategori at hylde den bedste bog, som indsendes af forlagene. Der var i alt indsendt 139 bøger i kategorien for oversatte bøger.

Der medfølger en pris på 10.000 dollar til vinderen - svarende til 64.500 kroner. I kategorien "oversat litteratur" skal pengene deles med oversætterne.

National Book Foundation er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 1989 for at administrere den årlige prisuddeling, som er blevet afholdt siden 1950.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 20/11/2025 - 03:51

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 08:00

FAKTA: Fedtsyrer skifter med årstiderne

* Planter og dyr i det fri justerer naturligt deres indhold af fedtsyrer, når årstiderne skifter. Det begynder i planterne, der så at sige frostsikrer sig selv ved at skrue op for de flerumættede fedtsyrer. 

* De flerumættede fedtsyrer bliver så automatisk overført til de dyr, der spiser planterne, og sådan fortsætter det gennem hele fødekæden.

* Mættet fedt øger kroppens niveau af kolesterol og fremmer åreforkalkning og blodpropper, mens umættet fedt generelt har den omvendte effekt.

* Mens mættet fedt findes i blandt andet mejeriprodukter og kød, findes det umættede fedt hovedsageligt i fisk og planter.

Kilder: Hjerteforeningen og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 08:00

Sådan bliver du bedre til at spise efter dit indre ur

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Maden på din tallerken kan have betydning for, om dit biologiske ur tikker i takt med årstiderne, og det kan påvirke din sundhed, vurderer forskere.

Du risikerer at give dig selv biologisk jetlag, hvis du året rundt spiser, som var det sommer. Sådan lyder perspektivet i et nyt internationalt studie med dansk deltagelse, hvor forskere har lavet forsøg med mus.

Forsøgene viser, at det ikke kun er sollys, der påvirker de små musekroppes evne til at tilpasse sig årstidsskift - også kosten spiller ind. Musene, der fik en vinterdiæt, var simpelthen hurtigere til at tilpasse sig vinterens døgnrytme end musene, der fik sommermad.

Det skyldes, at efterårets og vinterens fødevarer er rige på flerumættede fedtsyrer, forklarer forsker og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, som er en af folkene bag det nye studie.

- Hvis vi kan oversætte det til mennesker, betyder det jo, at den mad, vi spiser, er med til at bestemme, hvor nemt vi har ved at tilpasse os årstidernes skiften, siger han.

Når din krop er ude af sync med årstidens fødevarer, temperaturer og mængde af lys, er du blandt andet i større risiko for at udvikle diabetes, hjerte-kar-sygdomme og bestemte typer af kræft.

Thomas Mandrup-Poulsen understreger, at der er behov for mere forskning på området. Men hvis mennesker har det som musene, så er der ifølge ham og hans forskerkolleger alt mulig grund til at droppe jordbærrene om vinteren og lade måltiderne rette sig efter, hvad der er i sæson.

Det kræver dog en bevidsthed om, hvad der naturligt vokser hvornår.

- Jeg testede mig selv den anden dag, da jeg var ude at købe ind: "Hvis jeg nu skal vælge sæsonens råvarer, hvad skal jeg så vælge?". Jeg ramte rigtigt på knoldselleri og grønkål, men jeg var helt skæv på spinat, fortæller Thomas Mandrup-Poulsen.

En øget bevidsthed og lidt ekstra nysgerrighed, når du bevæger dig rundt i supermarkedet, er første skridt mod at spise mere efter årstidernes rytme. Det siger Louise Beck Brønnum, der er gastrofysiker, kogebogsforfatter og partner i madudviklingsvirksomheden Koststudio.

- Jeg tror, at mange danskere beslutter sig for, hvad de skal spise, inden de går ud ad døren, og handler efter det, og det tager ofte udgangspunkt i en eller anden form for kød. Her kan man jo prøve at udfordre sig selv en smule, lyder det fra madkenderen.

Hun foreslår, at du går en runde i butikkens grøntafdeling, vælger en danskdyrket grøntsag, som du synes, ser spændende ud, og lader måltidet kredse om denne grøntsag.

Det kan for eksempel være porre, hokkaidogræskar, blomkål eller rødbede, der alle hører efteråret til.

- Du kan lave en lækker porretærte eller en græskarsuppe. Det behøver hverken være svært eller dyrt, understreger Louise Beck Brønnum, der også minder om, at fisk er en sæsonvare.

I efteråret og vinteren igennem er for eksempel blåmuslinger, sild og østers i sæson.

En anden vigtig pointe, når det handler om at spise sæsonbaseret, er at prøve at spise så lokalt som muligt.

- Du kan prøve at søge på lokale gårde, der dyrker skøn frugt og grønt lige i nærheden, og støtte dem. De kæmper virkelig en kamp i de her år, hvor den danske frugt- og grøntproduktion bare går nedad, siger Louise Beck Brønnum.

Hun medgiver, at det i en travl hverdag kan være svært at finde overskuddet til at række ud til lokale grøntsagsavlere eller besøge lokale grøntmarkeder.

- Men så kan man måske have et mål om, at det er noget, man prøver at gøre i weekenden, og at man så i hverdagen øver sig på at være nysgerrig i supermarkedet og vælge danske fødevarer, der sprudler af liv.

Kød er lidt sværere at placere i sæson. For at en oksekødbøf kan karakteriseres som sæsonbaseret, kræver det, at kvæget har spist foder, der er produceret lokalt og følger årstiderne.

Her opfordrer Louise Beck Brønnum dig derfor også til at tænke i nye baner. Det kan her i efteråret være ved at skifte oksekødet ud med vildt, såsom fasan og rådyr.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek