En dommer ved Retten i Horsens har nedlagt et referatforbud i forbindelse med et retsmøde om kvalificeret frihedsberøvelse, skriver Horsens Folkeblad.

De tilstedeværende i retslokalet, herunder pressens repræsentanter, må derfor ikke videreformidle, hvad der kommer frem i retten.

Om retsmødet har forbindelse til en efterlyst 15-årig pige fra Hedensted, der torsdag blev fundet i live i Ungarn, kan derfor ikke bekræftes.

Sydøstjyllands Politi oplyste tidligere fredag, at man har mistanke om, at der er begået et strafbart forhold i sagen.

Kort før klokken 14 meldte anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi ud, at der klokken 14.30 var berammet et retsmøde, og at anklagemyndigheden ville begære dobbeltlukkede døre.

Den normale fremgangsmåde ved et grundlovsforhør er, at navnet på den sigtede og sigtelsen - altså formuleringen af politiets mistanke mod vedkommende - læses op.

Herefter er det forholdsvis almindeligt, at retten træffer kendelse om lukkede døre, så offentligheden ikke har adgang til sagens yderligere oplysninger. Oftest er det begrundet i hensynet til politiets videre efterforskning.

I helt særlige tilfælde kan retten vælge at lukke dørene, inden sigtelsen læses op. Det kan ske, når det er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller hensynet til fremmede magter.

Det er den bestemmelse, som anklagemyndigheden ville have udløst i fredagens retsmøde. Det blev imidlertid afvist. Til gengæld blev der nedlagt et referatforbud, som gør det strafbart for de tilstedeværende at viderebringe de fremkomne oplysninger.

Retten har efterfølgende - skriver Ekstra Bladet - også valgt at fortsætte retsmødet for lukkede døre.

I modsætning til en dørlukning så kan retten ved et referatforbud senere bestemme at ophæve dette, så de fremkomne oplysninger må refereres. Oplysninger, som er fremkommet bag lukkede døre, vil kræve en særskilt tilladelse fra retten, hvis de skal viderebringes.

Ved fredagens retsmøde var den mistænkte person ikke til stede. Det er ikke oplyst, hvorvidt politiet i Danmark eller i udlandet har foretaget anholdelse eller ej.

Et grundlovsforhør af denne type bruges i sager, hvor politiet arbejder på at få anholdt og udleveret i udlandet, eksempelvis gennem en europæisk arrestordre.

Dommeren afsagde efter retsmødet kendelse om, at der er grundlag for varetægtsfængsling af den sigtede.

Det er politisagens journalnummer, som afslører, at sagen behandles som en overtrædelse af straffelovens paragraf 261, stk. 2. Det er den grove bestemmelse om frihedsberøvelse.

Den kommer for eksempel i spil i sager, hvor frihedsberøvelsen anses som langvarig, eller hvor den er foregået i udlandet.

RITZAU