Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Drammen, 18/07/2026 - 09:30

Brandvæsen melder kontrol med storbrand i Norge

Selv om der er kontrol med en omfattende brand i byen Krokstadelva, fortsætter brandslukning lørdag igennem.

Af: /ritzau/

Lørdag morgen melder brandvæsenet, at der er kommet kontrol med en storbrand i den norske by Krokstadelva i det sydlige Norge.

Det skriver brandchef i Vestfold Interkommunale Brannvesen Jan Helge Kaiser på Facebook.

- Der er kontrol med branden, men der er planlagt en indsats dagen igennem i det berørte område, da det fortsat brænder flere steder i boligområdet og i den omkringliggende skov, lyder det.

Han skriver videre, at der er sat to helikoptere ind, mens fire er på vej.

Norsk politi udsendte den første melding om branden fredag klokken 15.39. Her lød det, at der var tale om en fuldt udviklet brand i en af boligerne i en rækkehusbebyggelse.

Siden spredte branden sig til flere rækkehuse og terræn i området.

Over 100 boliger er totalskadet, mens mere end 400 personer er evakueret.

RITZAU

TjekDet - faktatjek