Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/02/2024 - 12:42

Bendtner: Fodbolden vil være i mit liv til jeg dør

Nicklas Bendtner er stadig ved at finde sine ben efter sit karrierestop. Selv om han står godt med job, familie og kæreste, opvejer intet fodboldeuforien.

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Fodboldstøvler har knopper under sålerne, som får spillerne til at stå skridsikkert fast på grønsværen.

Uden for banen vakler man rundt i dem, og man kan miste balancen - ja ligefrem fodfæstet.

Nicklas Bendtner er stadig ved at finde sine ben år efter sit karrierestop.

- Jeg er sådan set et ret godt sted nu med en masse gode mennesker - en skøn kæreste, en skøn familie, gode venner og arbejdsområder, som giver mig rigtigt meget i mit liv. Men når fodbold har været så stor en del af din tilværelse, er det svært at lægge fra sig, siger Nicklas Bendtner.

- Det kommer til at være i mit liv, indtil jeg dør, siger han nøgternt.

En ny Viaplay-dokumentarserie, der får premiere 12. februar under titlen "Bendtner", følger den berømte og berygtede boldbisse fra 2019 og frem til 2022.

Det væves sammen med fortiden - fra hjemmevideoer helt tilbage til dengang Nicklas Bendtner bare var en lille purk, der lige havde lært at gå, til fundet af vragrester fra den bilulykke, der godt nok ikke kostede Nicklas Bendtner førligheden, men resten af karrieren kostede store smerter.

Det er et udpluk af de definerende både tilfældigheder og omstændigheder, der har formet ikke bare fodboldspilleren og mediepersonligheden, men især mennesket Nicklas Bendtner.

Han blev bevæget, da han så den færdige dokumentar.

- Der var mange følelser involveret, siger han.

- Når man ser tilbage, og man får sit liv vist, er der momenter, som er hårdere, fordi man får tankerne tilbage. Og så er der selvfølgelig også en masse momenter af lykke og glæde, siger han og fortsætter:

- Det er ikke et fiktionsbillede af en glory story, men rent og 100 procent ægte og kommer ind steder, hvor man ikke rigtigt har været før. Det er jeg stolt af at vise.

Spørger man Nicklas Bendtner, hvad han gerne vil huskes for at være kendt som, vil han ikke gå ind i spørgsmålet. For han er jo bare, som han er. Tag det, eller lad være.

Det samme gælder dokumentaren.

Den viser sejrsstimen og nederlagene. Indsatsen for at nå til tops. Euforien. Omkostningerne. Og ikke mindst skandalerne, som til tider har overskygget de sportslige præstationer og både har sendt ham på bænken og i retten.

I dokumentaren medvirker tidligere trænere - både på klub- og landsplan - talentspejdere, medspillere og et af de vigtigste mennesker i Nicklas Bendtners liv - hans mor, Joan.

- Min mor er en person, jeg har meget nær. Hun er meget reflekteret, så jeg synes, at det er godt, at hun er med og kunne give sin indsigt i, hvad der er sket, siger Nicklas Bendtner.

Som så mange andre vordende forældre var Joan sikker på, at hun ventede et helt unikt barn.

Da Nicklas Bendtner så kom til verden 16. januar 1988, var han da også helt sin egen.

Han havde krudt i røven - det har han stadig, bemærker mor-Joan - men han fik afløb ude på fodboldbanen.

Han begyndte i Tårnby IF, som lå lige om hjørnet fra familiens hjem på Amager.

- Jeg husker min barndom som fantastisk med støttende bror og støttende forældre, som var gode til at fragte mig til fodbold og være en del af det, fortæller Nicklas Bendtner.

- Min far var holdleder på et tidspunkt, og min mor var god med kyllingelår på sidelinjen. Det husker jeg tilbage på rigtig, rigtig stolt og meget, meget glad. Det bringer en masse dejlige, gode, skønne minder tilbage.

Med andre ord en helt almindelig opvækst i en helt almindelig middelklassefamilie - bare med en dreng med et ekstraordinært talent.

Han var miniput på papiret, men havde masser af selvværd under al fysikken, og Nicklas Bendtner skiftede til KB.

En klub, der var kendt for sin professionelle overbygning, FCK.

Herfra kom Nicklas Bendtner på ungdomslandsholdet. I sin debutkamp hamrede han fire mål i kassen. Talentspejdere sad på sidelinjen, og da Nicklas Bendtner kom hjem, lå der en forespørgsel fra Arsenal.

Som 16-årig flyttede Nicklas Bendtner hjemmefra og begyndte i den engelske storklub, som var hans hjemmebane de næste ti år trods udlån til Birmingham, Sunderland og italienske Juventus undervejs.

Familien Bendtner så, hvordan familien Wozniacki agerede - som et hold - og ville gerne gøre det samme.

Fra at have trænet miniputholdet og stå med kyllingelår til de skrupsultne unger på sidelinjen blev hans far nu agent, og hans mor håndterede presse, sociale medier og alt det andet hurlumhej uden for banen.

Men det gjorde også deres barn til deres business, og det blev viklet endnu mere sammen, da de lavede et smykkefirma, som Nicklas Bendtners far blev direktør for.

De blev uenige om, hvor pengene forsvandt hen, og Nicklas Bendtner har ikke længere kontakt til sin far, som siden også er blevet skilt fra hans mor.

Han har været en central spiller i Nicklas Bendtners liv og derved også i dokumentaren, men det skal han ikke være i dette interview.

- Jeg forstår spørgsmålet. Men jeg vil gerne holde mig til, at det bliver holdt ved det, der bliver sagt i dokumentaren, fordi min far ikke har udtalt sig, siger Nicklas Bendtner.

- Så af respekt for det.

Nicklas Bendtners meritter på banen og eskapaderne uden for har været rigeligt i vælten.

Han kan godt tåle tæskene, men ikke når de rammer hans nærmeste.

Nogle tæsk har været velfortjente, og der er hændelser, han angrer - spritkørsel er decideret utilgiveligt.

Andre prekære sager - en voldsdom, vilde fester, glamourøse forhold, kasinospil og underbukseflash - har også fyldt spalterne.

Der har været dyre lærepenge: bøder, pletter på straffeattesten, ry og rygte over styr og en karantæne fra landsholdet, hvor han med sine 30 mål i 81 A-landsholdskampe i øvrigt er blandt de mest scorende spillere nogensinde.

Det blev skrevet ind i Nicklas Bendtners kontrakt med FCK, at der var rødt kort, hvis han festede - så var det simpelthen ud af truppen.

Københavnerklubben viste sig at blive Nicklas Bendtners sidste klub som professionel efter ophold i tyske Wolfsburg og norske Rosenborg efter afskeden i Arsenal.

Han fandt aldrig en ny klub, da kontrakten udløb. Der var dialog med Kina, men det forpurrede coronapandemien. Forinden havde for få kampkilometer i benene og gener fra bilulykken tæret på form og motivation, og så havde hans omdømme også dømt ham ude.

Så på forunderlig vis bandt afslutningen i FCK sløjfe på hans karriere, der begyndte i KB.

Alle fodboldspillere ved, det slutter en dag. En dag, de forbereder sig på. For Nicklas Bendtner blev græstæppet revet væk under ham.

Tomheden forsøger han at udfylde med rutiner.

- Jeg har prøvet at bygge min dag op på den måde, jeg føler gør mig mest glad, så jeg træner stadig rigtig meget om morgenen, ligesom jeg gjorde med fodbold, så der hele tiden er noget at stå op til, siger han.

- Hvis man har en cirkel af lykke, som var fodbold og alt andet, der foregik omkring det, har jeg prøvet at lave en cirkel med andre forskellige ting i. Jeg har accepteret, at kicket af at stå inde på stadion, have fansene og blive bedømt og vejet hver eneste dag er en fase, der er slut.

En ny fase er i gang. Den begyndte faktisk, da dokumentarens sidste scene var i hus.

Nicklas Bendtner har blandt andet taget den næsthøjeste trænerlicens. Og der er tikket tilbud ind. Nogle i Danmark og et i udlandet.

- En af mulighederne var rigtig interessant. Men ikke noget, jeg kunne se mig selv i, siger han.

- Det krævede, at jeg skulle rejse, og det følte jeg mig ikke klar til - heller ikke nu for den sags skyld - og jeg var begyndt at lave tv og podcast, som jeg rigtig godt kan lide.

- Jeg er også kun 36, så det er ikke, fordi jeg har supertravlt med at skulle træde ind i fodboldverdenen igen.

I 2022 blev han vært på "Nicklas pranker", hvor han fupper både kendte og ukendte i absurde situationer, og så laver han fodboldpodcasten "Stolpe ind".

For Nicklas Bendtner er det dybere end den umiddelbare underholdning.

Når han laver sådan noget som tv, hvor der er et kæmpe produktionsapparat bag, smager det en smule af den fællesskabsfølelse, fodbolden gav.

- Jeg føler, jeg har fundet mere og mere ro med tiden. Jeg tror aldrig, det lander 100 procent. Men jeg tror, procenterne vil stige for årene, der går, siger han.

/ritzau/

København, 09/11/2025 - 08:00

FAKTA: Maria Rossings blå bog

* Maria Rossing er født den 30. november 1975 i Lemvig i Vestjylland.

* Hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2002 og debuterede samme år i forestillingen "Baby" på Aalborg Teater.

* Maria Rossing har især udfoldet sig på teatret, hvor hun har spillet forestillinger som "En skærsommernatsdrøm", "Mefisto" og "Figaros bryllup".

* Hun har modtaget flere hæderspriser, heriblandt en Robert for "Carmen Curlers" og en Reumert for stykket "Den kaukasiske kridtcirkel".

* I den brede offentlighed har hun medvirket i store film som "Meter i sekundet", "Flaskepost fra P" og "Mødre & fædre" samt julekalenderen "Theo & den magiske talisman" for de mindste.

* Privat er hun gift med skuespilleren Morten Suurballe, som hun har en søn med. Han har to børn fra et tidligere forhold.

Kilder: Det Kongelige Teater og Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/11/2025 - 08:00

Carmen Curlers-stjerne: Jeg kan ikke lide når ting slutter

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det har været en rørende oplevelse at være en del af "Carmen Curlers", fortæller skuespiller Maria Rossing, der nu vinker farvel til den populære DR-serie.

At træde ind i universet omkring tv-serien "Carmen Curlers" har på mange måder været en drømmeopgave for skuespiller Maria Rossing.

Derfor er det også vemodigt for hende at sige farvel til den populære serie, der i øjeblikket kører på sin tredje og sidste sæson på DR.

- Jeg kan ikke så godt lide, når ting slutter, så jeg synes, det er hårdt. For mig har det været en once in a lifetime-oplevelse, så det er meget følelsesladet, fortæller Maria Rossing.

Serien er inspireret af virkelighedens iværksætter Arne Bybjerg, som i 1960'erne udviklede den elektriske papillot, Carmen Curlers. Han endte med at sælge virksomheden til amerikanske Clairol, som i DR's udgave hedder Clarice.

Maria Rossing spiller rollen som Birthe, der bestyrer fabrikken, som producerer den elektriske papillot.

"Carmen Curlers" fik med det samme tre sæsoner, så arbejdet med serien har været et fast anker for skuespilleren de seneste år.

For en, der ikke bryder sig om afslutninger, var det noget af et sceneskift, da hun efter 17 år som fastansat på Det Kongelige Teater i hjertet af København for seks år siden sagde op til fordel for et freelanceliv.

Det var et farvel til stedet, der havde dannet den trygge ramme om hendes arbejdsliv, siden hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2002.

- Jeg kan rigtig godt lide at være en del af et ensemble, og derfor har jeg også trivedes rigtig godt med at lave serien, siger Maria Rossing og fortsætter:

- Og selv om det kan lyde lidt gajolpakke-agtigt, så når noget slutter, er der også andet, der kan begynde. Jeg har for eksempel savnet at spille teater, og det kan jeg sige mere ja til nu.

I øjeblikket er Maria Rossing aktuel i teaterstykket "Kejseren af Portugalien", hvor hendes præstation er blevet rost til skyerne af flere anmeldere.

Som skuespiller rammes hun sommetider af følelsen af, at man aldrig er bedre end sin seneste rolle.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er stemmen der et eller andet sted, men det er jo ikke noget, jeg kan bruge til noget. Det er jo bare en irriterende stemme, og det er heller ikke sikkert, at det er sandheden, siger den 49-årige skuespiller.

Med "Carmen Curlers" kan Maria Rossing dog mærke, at serien har ramt plet ude blandt befolkningen.

Premiereafsnittet trak tilbage i 2022 over en million seere til skærmen, og serien har også siden været populær blandt danskerne. Sjette afsnit i den nuværende tredje sæson havde eksempelvis 482.000 seere ifølge analysefirmaet Nielsen.

Maria Rossing oplever, at særligt den ældre generation, der har oplevet tiden, hvor den rigtige Carmen Curlers-virksomhed blev grundlagt, reagerer positivt på serien og på hendes rolle, Birthe.

- Der var en dag, hvor der stod en meget gammel dame og ventede på bussen, og jeg kom cyklende forbi. Hun blev simpelthen så glad for at se mig, og det blev jeg så rørt over, da jeg cyklede videre. Det var tydeligt for mig, at hun genkendte mig som Birthe, fortæller skuespilleren.

Selv identificerer hun sig mest med den udgave af Birthe, som hun portrætterede i seriens første sæson.

I sæson tre bliver Birthes moral nemlig sat på prøve, da hun bliver lovet en stor bonus for at holde salget af Carmen Curlers hemmeligt.

- Hun er blevet lidt mere kynisk og har fået dollartegn i øjnene, og det har også været en sjov opgave at påtage sig som skuespiller, siger Maria Rossing og uddyber:

- Men jeg kan godt genkende de mekanismer i forhold til følelsen af at være gift med sit arbejde. I perioder er man jo bare helt væk i arbejde, og så vågner man op efter premieredagen og tænker: shit, jeg har også et barn, og jeg skal også passe det derhjemme og passe på det.

Senere i november fylder Maria Rossing 50 år, og det har fået hende til at reflektere lidt over fremtiden.

Ifølge hende er der en fortælling om, at når man som kvindelig skuespiller fylder 50, så er det slut.

- Så jeg kan godt være lidt spændt på, hvad fremtiden bringer, siger hun og fortsætter:

- Men jeg har også bare så mange spændende ting og samarbejder, som spirer, så jeg har ro i maven og glæder mig mest bare.

Næste afsnit af "Carmen Curlers" kan ses på DR1 søndag klokken 21.00. Afsnittet er allerede tilgængeligt fra fredag morgen på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er trail?

* Trailløb er løb i naturen, der foregår på stier, skovveje, bakker, sand, græs, jord og ujævnt terræn.

* Der findes officielle trailløb på flere distancer, der også inkluderer kategorien ultraløb.

* I Danmark findes der trailløb på distancer varierende mellem én kilometer og 24 timer.

* Der afvikles officielle danmarksmesterskaber i trail og ultraløb, der varierer mellem 3,6 og op til 80 kilometer i distance.

* Trailløb træner din krop og muskler anderledes sammenlignet med asfaltløb. På grund af den blødere overflade og mange højdemeter, styrker du dine lår, lægge, knæ og ankler på en anden måde.

* Det er til gengæld også en test af din fokus og koncentration, da risikoen for at træde forkert i det ujævne terræn, er større.

Kilder: Max Boderskov, ultraløb.dk og World Athletics.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

Træn effektivt og exceller i trailløb

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sæsonen er et sandt mekka for løb på smalle skovstier og tunge sandstrande, der er designet til at presse din krop til det yderste. Sådan tackler du terrænet.

Som ihærdig løber kan det være fristende at prøve kræfter med et trailløb, der foregår i bakket, mudret og sandet terræn, når du vil presse din krop maksimalt.

Først skal du dog forberede dig på at skifte disciplin, hvis du har gjort dig overvejelser om at migrere fra asfalten.

Det fortæller Michel Honoré, der er trail- og ultraløbstræner hos atletik- og løbeklubben Sparta i København.

- Det vigtigste er at træne rigtigt. Kom ud og få løbet en masse højdemeter i bakket terræn på et underlag, der ikke har det samme greb og sikkerhed som asfalt.

- Nogle steder vil du skulle løbe gennem vand og mudder, og andre steder vil du skulle løbe ind og ud mellem træer på smalle stier. Du kan også blive udsat for at skulle løbe dele af ruten i blødt sand, der virkelig sætter dine lår og lægge på arbejde, siger Michel Honoré.

Trailløb kræver meget specialiseret træning, fordi ruterne er fulde af sving, stejle bakker og løbes på et blødere og mere uforudsigeligt underlag, der sætter store krav til muskler og led i dine ben samt evnen til at være fuldt koncentreret på hvert eneste skridt.

- Jeg vil sige, at det nok er mellem 25 og 30 procent hårdere at løbe et halvmaraton i trail sammenlignet med for eksempel Copenhagen Half, som er en lynhurtig rute på pandekageflad asfalt med få skarpe sving, siger han og fortsætter:

- Trailløb er mere fysisk krævende, fordi du ikke får det samme skub i hvert enkelt skridt som på asfalt. Underlaget er blødere og æder momentum, og der er øget risiko for, at dine fødder glider, hvilket stiller større krav til balance og koncentration.

Derfor er det alfa og omega at træne i sand, mudder og bakker, så du ved, hvad det kræver af dig - både fysisk og mentalt.

Når du er i zonen på et lige asfaltstykke, skal du ikke koncentrere dig om hvert skridt i samme grad og kan i stedet holde fuldt fokus på uret og administrere et jævnt tempo.

Ifølge personlig træner og tidligere danmarksmester i kort trail Max Boderskov, svarer det til at sammenligne cykling på landevejen med at køre mountainbike.

- Det er den samme sport, men to vidt forskellige discipliner, der kræver vidt forskellige typer træning og forberedelse.

Han forklarer, at du skal forberede dine muskler på, at du ikke kan administrere og kontrollere dine kræfter og tempo på samme måde som på asfalt.

- Du kan have dit fokus et helt andet sted, når du løber på landevejen, fordi det er mindre udfordrende rent teknisk. Du kan finde et godt og jævnt tempo, som du kan være fuldt fokuseret på at holde.

- Det kan ikke lade sig gøre, hvis du også skal koncentrere dig om at bestige bakker, undvige trærødder og navigere skarpe sving på glat underlag, siger Max Boderskov.

Derfor er styrke- og smidighedstræning en meget vigtig del af forberedelsen, fortæller Michel Honoré.

- Det er lidt en tendens, at løbere finder styrketræning en smule kedeligt, men det er meget vigtigt at få opbygget ekstra muskel i lår og lægge og at dine ankel- og knæled er stærke og forberedt på det ujævne underlag, siger han.

Han fortæller desuden, at du kan gøre dig selv en ekstra tjeneste ved at anskaffe dig et par trailsko, så du er sikret optimalt greb.

- Trailløb uden trailsko svarer lidt til at køre på sommerdæk i snevejr. Det er en stor anbefaling at investere i et par sko, der står fast. Så slipper du for at skulle høvle rundt i et par almindelige løbesko, som ikke er designet til opgaven.

- Ellers skal du bare tage det træningstøj på, du føler dig mest tilpas i og komme derudad, opfordrer Michel Honoré.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek